Den canadiske gyserfilm med den mundrette titel Bikini Girls on Ice synes umiddelbart at lede tilskuerens forventninger i to retninger. For det første er man nærmest hundrede procent sikker på at bikinierne sikkert på et eller andet tidspunkt i filmen bliver taget af og derfor lader os skue de smækre ungmøer som Vorherre har skabt dem.

Den anden del af titlen – on ice - synes at antyde, at selvsamme halvpåklædte pigebørn skal møde førnævnte skaber efter et brutalt møde med den maniske mekaniker Moe, som udgør filmens arketypiske, sadistiske skurk. Mekanikeren forekommer i denne sammenhæng velvalgt, for han har naturligvis et helt værksted fyldt med potentiale mordaggregater til sin rådighed. Det er bare lidt ærgerligt at han er langt fra lige så kreativ som man kunne håbe på.

Lad det derfor blive slået fast indledningsvis: filmen byder i realiteten kun på et enkelt, halvhjertet boob-shot og voldshandlinger, der levers så langt off-screen, at den ved nærmere granskning muligvis kunne have fået filmens aldersgrænse sat ned til 12 og ikke de 15 år som anbefales. Inden der er nogen der kan nå at sige ”Hør lige engang - Tobe Hoopers The Texas Chainsaw Massacre byder også en masse off-screen vold”, så bliver undertegnede nødt til at indskærpe, at Hoopers film er genuint uhyggelig og formår at skabe en stemning af koncentreret, depraveret ondskab som er isnende overbevisende – noget som aldrig sker i Bikini Girls on Ice.

Plottet er desuden så tyndt, at man ikke har nødig at holde det op mod lyset for at se lige gennem det. En samling letpåklædte piger, heraf to søstre (som begge er glade for fodbold - selv om der ikke er nogen grund til at vi får den information), har indvilliget i at vaske biler iklædt bikinier for at tjene penge, muligvis til noget velgørenhed men man hører ikke nærmere om grunden til deres bilvaskeventyr. De rejser, sammen med eventmageren og en lækker mandlig chauffør, i en skolebus, der vanen tro bryder sammen ved en benzinstation i midten af ingenting.

Selv om den faldefærdige benzinstation ligger over 100 kilometer øst for Lars Tyndskids mark, så kommer der alligevel en lind strøm af biler kørende forbi, som de letpåklædte ungmøer giver sig til at sæbe ind, samtidig med at de legelystent sprøjter lidt vand og skum på hinanden. Hi hi, ”tres drole”, kunne man måske udbryde, hvis ikke det var fordi det var umanerligt trist at følge med i. Det virker faktisk lige så tyndt som manuskriptet til en amatørpornofilm fra ”Bang Bros.” – med den klare forskel at det i Bikini Girls on Ice aldrig udvikler sig til fuldbyrdet sex. Det er altså dømt bikiniklædet narrefjams til kerneseeren: den 15 årige pubertære knægt, der præcis er blevet gammel nok til at måtte se sådanne film og som har helt andre forventninger til det der sker på skærmen.

Bikini Girls on Ice er rent ud sagt en uhyggeligt kedelig film, der ikke har anden egentlig handling end bikiniklædte piger der en efter en lider samme kranke skæbne, mens mekanikeren Moe gryntende slår dem ihjel uden vi ser andet end lidt blod, der sprøjtes på en væg eller lidt rødt snask smurt ud over de stakkels piger. Dybt suk. Der er ingen fremdrift i filmen andet end Moes jagt på pigebørnene, ingen udvikling af karaktererne og der gives aldrig nogen forklaring på hvorfor Moe slår ihjel, eller hvordan han kan blive ved med at slå folk ihjel uden at vække ordensmagtens opsigt.

Så hører du til den gruppe af seere, der holder af voldsomme slasherfilm, så bør du navigere langt udenom Moes benzinstation og i stedet kaste sig over nogle af de mange andre glimrende b-slasherfilm som bliver lavet i disse år. Bikini Girls on Ice er nemlig hverken sjov, brutal, camp, uhyggelig, blodig, voldsom, eller så tilpas dårlig at den er god – det er faktisk bare en rigtig dårlig film.