Der er godt gang i den danske familie-spændingsfilm Hacker. Selv om de danske børne- og ungdomsfilm slet ikke har de samme budgetter, som dem vi ser i de stort anlagte Hollywoodpendanter, så mangler Hacker hverken spænding eller overraskelser.

Filmens hackende hovedperson er 13-årige Benjamin, men før vi møder den 13-årige udgave af ham, ser vi i filmens start en kvinde og en lille dreng på omkring 6 eller 7 år, bevæge sig rundt i en mørk lejlighed. Hun er tydeligvis nervøs og da hun kigger ud ad vinduet, ser hun en bil standse og et par mørkklædte mænd stige ud. Hun siger til drengen, at han skal gemme sig og ikke vise sig, uanset hvad der sker. I næste nu er mændene i lejligheden og kvinden en væk. Der springes nu i tid i et fint match-cut, der viser os at den lille dreng er identisk med filmens hovedperson.

I næste scene hacker Benjamin, mod betaling fra de klassekammerater der har råd, skolens computere og fifler med karakterne i den nationale test de skal besvare. Det viser sig hurtigt, at Benjamin er blevet placeret hos en plejefamilie efter moderens død. I denne familie dukker pigen Savannah også op. I begyndelsen vil Benjamin ikke rigtigt have noget at gøre med hende, da han tydeligvis har nok i sig selv og sin egen verden, men efter hun redder hans røv et par gange, fra situationer der kunne have afsløret Benjamins evner med sin laptop, bliver de to venner.

Det som kickstarter handlingen i filmen, er at der pludselig dukker et par meget alvorlige herrer op fra Politiets Efterretningstjeneste på Benjamins skole. De vil mægtigt gerne tale med vor unge hovedperson. Først tror vor unge hacker, at det drejer sig om det nyligt overståede eksamenssnyd, men til hans store overraskelse viser det sig, at PET mistænker at Benjamins mor måske alligevel ikke er død. Hvis dette er sandt, hvorfor har hun så tilsyneladende overladt sin egen søn til myndighederne i alle disse år?

Hacker er bygget helt klassisk op. Seeren er lige som hovedpersonen uvidende om, hvad der er foregået og i trit med handlingen skrider frem, så afsløres sammenhængene bid efter bid. Der er selvsagt også masser af ting, hvor Benjamin (og vi) skal vurdere om hvad det er der sker, hvem man kan stole på og hvem der er fjenden. Dette skal selvfølgelig ikke afsløres hér, men det meste giver mening når man når til slutningen af filmen.

Kapellets udsendte valgte at se filmen med medanmelder Carl (11 år), der konstaterede at han både synes at filmen var god og spændende. Det var den også for undertegnede, selv om man som garvet filmanmelder indimellem godt kunne gennemskue bl.a. visse plottwists og ikke mindst hvordan scenograferne har forsøgt at få mest muligt ud af budgettet. Det er eksempelvis nemt at se at de scener hvor vi oplever agenterne rende rundt i PET’s operationsrum, stort set blot er optaget hos DSB eller på et kraftvarmeværk, hvor man så har pimpet de mangle blinkende lamper og kontrolenheder med fladskærme, tavler og computere. Det gør dog ingenting, for det fungerer efter hensigten.

Uden at afsløre for meget så er filmens centrale omdrejningspunkt et der handler om en slags futuristisk teknologi. Selv om dette element er ret så fiktivt, så virker meget af den software som Benjamin ellers benytter til sin egne hacks ganske realistiske. Det er naturligt nok ændret lidt i forhold til hvordan virkelighedens hackere arbejder, men det virker som om folkene bag filmen har gjort et stykke arbejde ud af at finde frem til hvordan og med hvilke værktøjer hackere arbejder.

Leder du derfor efter en spændingsfilm til dine mellemstore børn, er Hacker et rigtigt godt bud. Det kan godt være at der er taget sig nogle friheder i forhold til filmens centrale plot, for skal man acceptere det, så kræver det at man er villig til at gå med på filmens science-fiction-agtige præmis. Selv om dette måske kræver lidt ’suspension of disbelief’ så er det samtidig med til at sætte spørgsmålstegn ved den teknologi, der rent faktisk eksisterer i dag, og de etiske og moralske spørgsmål der knytter sig til brugen og misbrugen af disse. Det er til gengæld ikke filmens primære opgave at starte en teknologidiskussion i hjemmet, men derimod primært at underholde, og det gør den helt bestemt.