Efter i seks film at have fulgt den geniale - og i særdeleshed moraliserende seriemorder - Jigsaw og dennes efterfølgere gøre livet surt for adskillige amoralske individer ved at placere disse i snedige dødsfælder, har sagaen nu nået sin afslutning. I hvert fald hvis man skal tro folkene bag Saw 3D, for de lover at denne syvende film i serien også bliver den sidste, og uden at afsløre alt for meget, så bliver det også svært at finde flere karakterer, der er i stand til at føre handlingen videre.

Saw 3D udmærker sig også ved at have næsten dobbelt så mange bestialske fælder som sine forgængere, så de tilskuere, der drages af denne nærmest sadistiske lyst til at se mennesker blive flået, flænset, mast og knust får derfor fuld valuta for spareskillingerne, når de med 3D brillerne placeret solidt på næseryggen sætter sig til rette i biografmørket.

Filmen tager – ganske som forgængerne - sit afsæt præcis dér hvor forgængeren sluttede. Det vil sige at filmen dog lægger ud med at vise tilskueren en dødsfælde, der afsløres i al offentlighed og hvis formål egentligt ikke har noget med selve hovedfortællingen at gøre. For den primære historie drejer sig endnu engang om Hoffmann, der har overtaget rollen som Jigsaw efter dennes død. Hoffman er stadig opsat på at få taget livet af Jigsaws enke, der har forsøgt at myrde ham, men derudover har han også set sig ganske sur på forfatteren Bobby Dagan ,der hævder at have overlevet en af Jigsaws fælder. Han har udgivet en bog om hans trængsler og desuden er ved at lave en dokumentarfilm om sit liv efter hans møde med døden.

Dagan må indse at hans løgn har indhentet ham, for lige som i de forrige film befinder han sig pludselig som hovedpersonen i et uhyggeligt spil om menneskeliv – nærmere bestemt bliver han sat til at gå rundt i skumle kælderlokaler, hvor han gang på gang bliver sat til at redde livet på hans nærmeste medarbejdere, kollegaer og for til sidst at forsøge at redde hans smukke kone ud af en fælde.

Filmen benytter sig derfor af to sideløbende fortællinger, hvor vi i den ene følger Dagans kamp mod uret og alle de snedige, ulækre fælder som han skal befri hans venner fra og den anden, hvor man følger en ung politimands jagt på den handlekraftige detektiv Hoffman, før et lykkes ham at finde frem til Jigsaws enke og slå hende ihjel.

Det er en klar fordel at man er fan af serien og ikke mindst kan huske de karakterer der optræder i den, for at få den bedst mulige opgave ud af den nye film i serien. Selv om filmmagerne har gjort vores job med at afkode de mange forskellige karakterers relationer til hverandre tydeligt, ved gentagne gange at vise os flashbacks, der forankrer disses plads i fortællingen, så kan det for uindviede måske være ganske svært at starte bekendtskabet med Saw-universet hér.

Det er da også den eneste kritik der skal lyde, for filmen opfylder ellers alle de forventninger som man kunne sidde med som fan. Fælderne er flere og i denne ombæring virkelig brutale, man kan, selv som gammel splatterfan, nærmest mærke ubehaget flere gange undervej, simpelthen fordi fælderne er så konceptuelt væmmeligt udtænkte. Helt personligt var undertegnedes favorit en fælde der, uden at afsløre for meget, benyttede noget så simpelt som en fiskekrog.

Effekterne er i syvende del blodigt gode og overbevisende. Handlingen er både kaotisk og lettere forvirrende, men den giver samtidig giver fint mening for de vågne. Dertil kommer at filmen også byder på det karakteristiske handlingstwist, der i sagens natur skal overraske os mod filmens slutning – og denne gang er overraskelsen faktisk vellykket, især for alle os der kan huske detaljer fra den forrige film.

Selv om der sikkert er mange, der vil mene at en syvende film i en filmserie er at presse citronen for hvor mange fortsættelser der kan kreeres, så er denne sidste film en værdig afslutning på en serie af horrorfilm der indimellem har været ganske ujævn og plaget af store, logiske handlingsmæssige huller. Omvendt set, så kræver serien også at man sætter logikken lidt ud af spil og i stedet blot svælger hen i den sadistiske lystfølelse af at se – som eksemplificeret fint i denne film – en gruppe nynazister splattet ud på lærredet.

Der er sikkert mange, der frygter at den succes som især denne seneste Saw film har haft i hjemlandet USA vil få pengeliderlige producenter til genoplive serien, til trods for at folkene bag insisterer på at dette er den afgjort sidste film i serien. Om dette holder stik vil kun tiden vise, men lige nu kan man, hvis man har lyst, ”nyde” voldsomhederne i 3D, i udvalgte biografer rundt om i Danmark.