Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

The Spy Next Door (90 min.) Købsfilm / Nordisk Film
Anmeldt 14/7 2010, 07:42 af Torben Rølmer Bille

Kung fu i børnehøjde


Kung fu i børnehøjde

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Selvom der sikkert er rigtigt mange rollinger der elsker Jackie Chan, er langt de fleste af hans film nogle som man i hvert fald skal være omkring 12 år gammel eller mere for at få lov til at se. Det er i grunden lidt ærgerligt, for Chans unikke blend af raffinerede martial arts kunster og falde-på-halen komik forekommer umiddelbart som noget mange børn vil kunne lide, især da de i forvejen kender Jackie fra den animerede serie, der kørte for nogle år tilbage.

Selv om man som ansvarlig forælder godt kan sætte sig til rette med en stabel af Chans film og pløje dem igennem for at finde de, som er velegnede til unge øjne (umiddelbart kunne man foreslå eks. The Tuxedo, Shanghai Noon, Jorden rundt på 80 dage, eller hvis man enten har lidt ældre eller mere hårdkogte rollinger; Drunken Master eller Operation Condor) så kan man også vælge en langt nemmere løsning - for The Spy Next Door byder nemlig på Jackie Chan i en utrolig børnevenlig version - en som man med garanti ikke får onde drømme af.

Mens filmens åbningstekster ruller over skærmen kan seeren samtidig se en visuel collage fra flere gamle Jackie Chan film (blandt andet et par af de ovennævnte film, samt klip fra Police Story og Armour of God), hvor man kan se Chan udføre forskellige halsbrækkende stunts. Det skal muligvis ses som bevis for at Chans figur virkelig har en fortid som hemmelig agent. Indledningsvis finder seeren også ud af at Bob Ho, som er navnet på den hemmelige agent, er udlånt fra den kinesiske efterretningstjeneste til CIA. I USA har han gennem en årrække hjulpet amerikanerne med at finde farlige forbrydere.

Hans sidste job er gået ganske fint, for det er er lykkedes Ho at fange en bister, russisk forbryder. Desværre flygter han fra en fangetransport umiddelbart efter. Ho har dog vigtigere ting at tage sig til end at fange skurke, for i løbet af årene på sin dækadresse er han blevet meget interesseret i den søde dame, som bor i naboejendommen. Problemet er bare at hendes tre børn på ingen måder synes at deres mor skal være kærester med en småkikset fyr, som de tror arbejder på en kuglepennefabrik.

Da ungerne et uopmærksomt øjeblik snuser rundt i Hos hjem, downloader en af dem en fil fra computeren på sin MP3 afspiller. Knægten tror fejlagtigt at der er tale om en berømt bootleg-koncert men i virkeligheden er filen noget krypteret data, som forbryderne utroligt gerne vil have tilbage. Inden længe har de derfor opsporet postadressen og sætter alle sejl til for at få deres fil tilbage. Ordren bliver givet til at dræbe alle der står i vejen.

Filmen veksler mellem hovedhandlingen, der mest af alt kan beskrives som en ganske umærkelig familiekomedie i Disneystil med agentovertoner. De uvorne børn starter vanen tro ud med at være utroligt obsternasige, men som filmen skrider frem opbygger de både respekt og følelser for Ho – især da de finder ud af hans sande identitet. Imellem disse scener er der så en række ganske fint orkestrerede, fantasifulde action-indslag, som nærmest er blevet ikoniske for Chans måde at skabe filmkampe på.

De læsere, der har fulgt med i Chans film, vil også kunne nikke genkendende til filmens stunt i stormagasinet. Her springer Ho ud fra en balkon og idet han griber fat i nogle bannere der hænger ned fra loftet, svinger han sig elegant ned i stueetagen. Scenen er sådan set et blend mellem slutstuntet i Rush Hour og det berømte stunt i stormagasinet i slutningen af den første Police Story film.

Selv om The Spy Next Door er ganske underholdende, så er det også en anelse trist for rigtige fans at se Jackie Chan være reduceret til babysitter. Ideen er ikke ligefrem ny: vi har set Arnold i Kindergarten Cop, vi har set Vin Diesel i The Pacifier og nu altså også Jackie i The Spy Next Door. Det er en fin film man kan roligt kan sætte på hvis der er let skræmte børn og gamle i lokalet, for det kan ikke blive mere tandløst. Pålidelige kilder vil mene, at hvis man er rigtig fan og har lyst til at se en Jackie Chan film for voksne - en film med langt mere substans og nerve - så bør man i stedet opsøge The Shinjuku Incident som i skrivende stund kan fås på DVD og Bluray fra England.


Forrige anmeldelse
« Savage Streets «
Næste anmeldelse
» The Mystery of a Pope »


Filmanmeldelser