Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Rune Klans Trylleshow (370 min.) Købsfilm / Nordisk Film
Anmeldt 7/2 2010, 21:50 af Torben Rølmer Bille

Den svævende joint


Den svævende joint

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Komikeren, skuespilleren og tryllekunstneren Rune Klan er efterhånden blevet et ganske velkendt navn herhjemme, men det var først i 2009 at han fik sit helt eget tv-show. Det var kanal 5, der bragte de i alt ni udsendelser med Klans trylleshow, som nu er blevet gjort tilgængelige på DVD.

Showet, der bærer den meget sigende undertitel Hokus F***ing Pokus, består af en mere eller mindre fast formel, der dog primært fokuserer på det showmanship som ligger i præsentationen af de mange tricks som vi er vidne til. Klan har helt tydeligt ikke haft samme budgetter, som eksempelvis bliver brugt på stort anlagte trylleshows fra udlandet, men det betyder mindre; for hvem har i grunden brug for at se fly forsvinde, en mand indespærret i en massiv isblok i New York, eller hvide, sibirske tigere der trylles frem fra den blå luft? Det er faktisk rigeligt at være vidne til Klans fandenivoldske stil og anarkiske mundlort, til at hans showkoncept bliver underholdende.

Selv om der præsenteres en hel del ganske ’ordinære’ variationer af trylletricks, så sker det i Klans shows altid med en god portion humor og selvironi. Eksempelvis er der en af episoderne hvor han forsøger at sætte verdensrekorden i flest afviklede tricks på tid – hvilket resulterer i en masse stofblomster, kort og ringe, der kastes til højre og venstre. Eller vi kan se Klan skære i sig selv så blodet flyder, mens LOC rapper afslappet løs i baggrunden.

I Klans show spiller publikum måske den vigtigste rolle. De er alle klædt i sort, som kontrast til det hvide studie og er placeret på pilatesbolde, som gør det nemt for dem at flytte sig i retning af de par scener hvorfra Klans afvikler sit tryl. Et virkeligt godt påfund i den forbindelse er udvælgelsen af ”frivillige fra publikum”, der jo hører sig til ethvert trylleshow. Klan vender simpelthen ryggen til sine tilskuere, kaster en farvestrålende t-shirt bagud, skriger at folk skal kaste den videre, hvorefter han pludselig råber stop – den, der ender med trøjen er så den frivillige. Dette gør så også at man selv som tv-seer tror på, at de tricks Klan udfører næppe kan være afhængige af en sindrig aftale mellem ham selv og en person, der bevidst er placeret i publikum.

Et andet fast element er ”det japanske-lorte-skod-trick hjørne” hvor Klan trækker et mere eller mindre tilfældigt trylletrick op af en tombola. Tricket er angiveligt produceret af et japansk firma, der specialiserer sig i billige trylletricks – a la dem man køber i den lokale legetøjsbutik. Selv om alle kan se at de tricks, der vises er ret billige, så kan man ikke undgå – i hvert fald ikke hvis man er interesseret i illusioner og magi – at få lyst til selv at bestille et trick eller to fra Tenyo.

Selv om showet primært er et trylleshow, er det lige så meget et show hvor Klan får lov til at boltre sig foran et publikum med sin meget direkte og forvrøvlede stil. Derfor bliver det også til en form for kombination af stand-up og magi. Han afbryder ofte sig selv og virker indimellem som et dampbarn på kokain; men det er også lidt sådan man efterhånden forventer Klan vil opføre sig. Dette gør at der er en kontrast mellem den meget hyperaktive lidt klodsede fyr, der råber, skriger og fægter med armene og så udførselen af de meget komplicerede og ofte virkeligt elegante tricks. På sæt og vis gør Klans skødesløse facon illusionerne endnu mere overbevisende.

Man kan jo påstå at faren for at udgive et trylleshow på DVD er at folk sidder med pauseknappen og slow-motion-tasten klar i forsøget på at lure Klan illusionerne af, men det har man ikke engang nødig, for et par gange undervejs, så bryder han også med tryllekunstnernes kodeks og viser hvordan man hjemme i stuerne kan øve sig på tricks – men naturligvis altid med det twist, at Klan lige giver tricket en tand til når det udføres.

Ser man alle showene, kan man dog blive irriteret over at han genbruger samme vits (den med det sted i landet, hvor han ikke er velkommen længere) men det er også en af de eneste repetitioner. Klans bramfri stil er sikkert ikke noget, der vil falde i alles smag. Eksempelvis er det ret morsomt hvor mange gange han bruger sin sendeflade til helt naturligt at komme med referencer til at være skæv – mest eksplicit i det trick hvor han tryller med en stor joint, som han får til at svæve.

En af de fineste ting, som især de der har mulighed for at se showet på DVD kan relatere til, er det trick han laver i sin sidste udsendelse, hvor tricket afhænger af ting som sker i de foregående otte udsendelser – virkeligt godt tænkt – og en illusion der på sæt og vis binder de ellers meget fragmentariske udsendelser sammen. Kort sagt – kan man lide Klans stil og er man bare lidt fascineret af trylleri, så får man i Klans show fuld valuta for pengene – med mindre man selvfølgelig hellere vil bruge pengene på en pose pot.


Forrige anmeldelse
« District 9 «
Næste anmeldelse
» Gwendoline »


Filmanmeldelser