Der er ingen grund til at tro, at man skal have et enormt budget for at lave film, der handler om overnaturlige væsener – et godt eksempel er BBCs fabelagtige vampyrserie Ultraviolet. Derudover findes der en lang række b-film, der i årenes løb har vist, at man kan komme meget langt med opfindsomhed snarere end store eksplosioner og computergenererede monstre.

Superheltefilmen Push kan i den sammenhæng godt betegnes som en b-film. Den har kostet under halvdelen af prisen på Fantastic Four og næsten en femtedel af den seneste Hulk film, men dette forholdsvis ydmyge budget bør ikke få den interesserede til at fortvivle, for selv om Push fremviser enkelte skønhedsfejl undervejs, så vinder den også gennem sin håndtering af materialet, en lækker, eksotisk billedside og ikke mindst en række solide skuespilleres indsats.

Push låner elementer fra forbilledet X-Men men også tv-serien Heroes, men heldigvis sørger filmen for at være tilpas original og få sin egen vinkel på sin superheltemytologi. Uden at give nogen egentlig grund er en gruppe mennesker begyndt at udvikle superkræfter, og det er ikke noget, man må gøre ustraffet. En organisation, der kalder sig for Afdelingen forsøger at indfange disse mutanter, da de har til hensigt at bruge superkræfterne kræfter til deres egne militære formål. Afdelingen har udviklet et mutagen der – såfremt det kommer til at fungere – forstærker mutantkræfterne. Uheldigvis har den eneste mutant, som nogensinde har overlevet behandlingen med stoffet, snuppet en portion og er flygtet fra Afdelingen.

I Pushs univers findes en lang række helte med hver deres unikke egenskab. Nogle er i stand til at få folk til at gøre præcis det, de befaler, nogle kan ’snuse’ sig frem til mutanter, andre kan slette din hukommelse, osv. Hovedpersonen Nick – spillet af Chris Evans, der er bekendt med helterollen fra rollen som Johnny Storm i Fantastic Four – møder vi helt i filmes start som lille dreng, der er vidne til, at hans far, der har de samme kræfter som sønnen, bliver lokket i en fælde og dræbt af folk fra Afdelingen. Nick flygter med nød og næppe. Vi springer frem i tiden og finder hurtigt ud af, at han har arvet faderens telekinese – kort sagt kan han flytte objekter ved tankens kraft. I filmens start behersker Nick ikke sine evner ordentligt, hvilket selvsagt giver ham en række problemer.

Nick opsøges en dag af den purunge pige Cassie, som hævder, at hun er i stand til at se ind i fremtiden og muligvis ændre den. Cassie fortæller, at med mindre Nick gør, som hun siger, vil de begge to dø meget, meget snart. Inden længe er Nick jaget vildt, for både Afdelingen og en række kinesiske mutanter er ude efter ham og Cassie, uden Nick rigtigt ved, hvad det præcist er, disse folk vil have fingrene i.

Selv om man før har set variationer over denne historie i indtil flere medier, er det fine ved Push, at den i stedet for at udelukkende at svælge i mutanternes spektakulære kræfter vender blikket mod heltenes tanker og følelsesliv. Det giver filmen en dejlig hverdagsagtig stemning og får samtidig karaktererne til at virke mere troværdige end i mange andre superheltefilm. Det tager heldigvis ikke overhånd, for da det er en actionfilm, bliver der ikke så meget tid til navlepilleri og undren over mutanttilværelsen. Push formår altså at byde på tænksom superhelteunderholdning uden det bliver kedeligt. Måske er dette en film, der i langt højere grad end mange tidligere superheltefilm vil appellere til et kvindeligt publikum – som ellers traditionelt ikke finder disse universer lige så spændende.

Push vil sikkert virke langt mere original på alle de, der ikke kender ret meget til superheltefilm eller superheltetegneserier, for er man en stor fan af disse vil meget af det som Push tilbyder måske frustrere, eksempelvis de mange logiske huller, som findes undervejs, og så har man sikkert oplevet mange af filmens koncepter og ideer et utal af steder før. På plussiden er, at udgiveren har inkluderet lidt ekstramateriale for en gangs skyld, for ud over filmen er der nemlig en lille film på otte minutter, der går bag om koncepterne og en håndfuld fraklippede scener (varighed: lidt over 3 minutter).