Der er gået hele ti år siden den sidste Men in Black film – muligvis fordi den anden film i serien var ganske horribel. Ikke desto mindre er de jakkeklædte agenter K & J tilbage i henholdsvis Tommy Lee Jones’ og Will Smiths’ skikkelser. De to er stadig på evig jagt efter rumvæsener, som ikke kan opføre sig ordentligt når de besøger, eller vil integreres på vores planet. Alt synes, i filmens start, at være ved det gamle lige indtil et psykotisk rumvæsen – kaldet Dyret Boris - bryder ud af det topsikrede fængsel på månen. Boris har nemlig et gammelt udestående med agent K, så han finder, i løbet af filmens første ti minutter, en tidsmaskine, tager tilbage til 1969 og dræber K.

Da Agent J kommer på arbejde den efterfølgende dag er han den eneste, der kan huske sin partner. Alle andre påstår at K har været død i fyrretyve år, så Agent J må også anskaffe sig en tidsmaskine og drage tilbage i tiden for at redde sin makker fra glemslen og samtidig forsøge at få ram på den hyperfarlige superskurk Boris, som der nu eksisterer hele to af. Værre endnu er det, at jorden anno 2012 er ved at blive invaderet af Boris’ folk, som i filmens oprindelige stort set var blevet udslettet.

Det er det forholdsvis enkle plot i Men in Black III, der både forekommer som gammel vin på nye flasker – idet den holder fast i mange af de ting, der gjorde at man holdt af figurerne fra de første film, men samtidig også er en væsentlig forbedring fra toerens talende hund. Selv om Tommy Lee Jones pryder alle plakaterne spilles rollen af den unge Agent K ganske overbevisende af Josh Brolin og han får faktisk mere tid på lærredet end hans aldrende alter ego. Treeren giver også en ganske fin forklaring på hvorfor K er blevet så indebrændt som vi kender ham– en forklaring, der muligvis kan forekomme er en smule søgt, men som også er ganske rørende.

Selv om man måske kan foranledes til at tro at Men in Black III er en film der sagtens kan nydes af de yngre medlemmer af familien, så byder den altså på ganske voldsomme scener. I hvert fald synes den nuværende aldersgrænse på 11 kun at gælde de mest hårdføre unger i klassen, for Dyret Boris er faktisk en væmmelig alien, der kan fyre pigge af fra sin håndflade hvor der bor en facehugger-lignende edderkop og som dræber både soldater og aliens ved velplacerede skud i deres pander. Dertil kommer en hel række andre ganske skræmmende rumvæsener, som med sikkerhed vil få yngre filmelskere til insistere at sove med lyset tændt de næste mange aftener.

For den voksne tilskuer, der holder af den slags film, der serverer en fin cocktail af science fiction (komplet med en masse rumvæsener, der direkte refererer til en række andre science fiction film) tilsat en kombination af action med store dele komedie, så er Men in Black III et oplagt valg til et par timers eskapisme.

Filmen er, som sine forgængere, hverken dybsindigt eller tankevækkende, men det er en morsom film – skrevet af Etan Cohen (ikke at forveksle med Ethan Cohen) der også stod bag manuskriptet til den hysterisk morsomme Tropic Thunder. Filmen er ganske spændende i agenternes jagt gennem 60ernes New York på Boris og så er den ikke mindst en virkelig flot film, der giver den fuld skrue med sine 3D effekter – 3D der for en gangs skyld faktisk synes berettiget. Dertil kommer at der introduceres en charmerende, interessant ny karakter i Griffin, et væsen, der har evnen til at se ind i mange mulige fremtidsscenerier.

Den tredje Men in Black film gør faktisk at man får helt lyst til at gense de to andre film i serien også selv om frustrationen over toeren stadig hænger ved. Når man forlader biografen er det ligesom at have haft besøg fra en gammel ven, som man næsten havde glemt, men som man pludselig opdager at man da egentlig godt kunne lide.