Når man med et stort smil betragter DVD coveret til Strippers vs. Zombies (der bærer originaltitlen Zombies! Zombies! Zombies!) er det svært ikke at blive begejstret, for det ligner en tredje del i Tarrantinos og Rodriguez’ Grindhouse serie. Dernæst synes titlen at antyde, at man godt kan glæde sig til en film i stil med Zombie Strippers, men lige så snart hovedfilmen starter, opdager man, at denne film er i en helt anden kategori end de førnævnte.

Faktisk er man efter filmens 80 minutter, uden at vide noget som helst omkring produktionen, overbevist om, at det er en amatørfilm med amatørskuespillere kreeret på et ikke-eksisterende budget, og selv om der ER zombier og blottede bryster, så må man virkelig undres over, at en fanfilm som denne ikke blot har fundet sit publikum på youtube i stedet for at komme i distribution.

Filmens handling er ganske morsom. En lettere forvirret skuespiller, der skal forestille at være en videnskabsmand, er uopmærksom, da en anden amatørskuespiller, som skal forestille at være stofafhængig, stjæler noget yderst farligt materiale fra videnskabsmandens laboratorium. Det ryger naturligvis lige i crackpiben, og så går der naturligvis ikke mange dårligt klippede øjeblikke, førend dette stof forvandler en lang række andre amatørskuespillere til frådende amatørzombier.

Imens er amatørstripperskuespillere i en nærliggende stripklub ved at lukke ned for aftenen. De vil hen og besøge en nærliggende diner, hvor en række andre amatørskuespillere er klædt ud som ludere. Mens pigerne bitcher, dukker filmens bedste amatørskuespiller op – nemlig Anthony Headen, der spiller pimp’en Johnny ”backhand” Vegas. Hans karikerede udgave af en luderkarl, tilfører filmen en lille smule charme men forstærker desværre også kontrasten til de mange andre pinagtige skuespillerpræstationer.

Nuvel vi ser jo ikke zombiefilm i håbet om at opleve stort skuespil, selv Fulcis bedste film byder på rædderligt skuespil, men derimod er zombiefilm ofte et spørgsmål om tone, og ikke mindst hvor ”lækre” zombierne er lavet. Der er ingen tvivl om, at Strippers vs. Zombies har lagt størstedelen af budgetpengene i teaterblod, latex og computereffekter, men det til trods er der ingen af delene, der ser godt ud.

I en enkelt scene ligner blodet rødbedevand, de prostetiske effekter er på udsatte steder rimelige, men helt tydeligvis lavet af folk, der stadig aspirerer til jobs indenfor special effects, og hvad angår den ”eksplosive” afslutning på filmen, så er det ganske nemt for en garvet computernørd at gætte sig til hvilke algoritmer, som er blevet brugt, for at få det til at se ud, som om zombierne eksploderer.

Strippers vs. Zombies er derfor en film, man virkelig bør undgå, medmindre man ønsker at blive slemt skuffet. Indrømmet den er måse ikke så ringe som eksempelvis Bruno Mateis Zombie 3, og indimellem fungerer humoren faktisk også efter hensigten, men der er derimod ingen chokeffekter i filmen, der lykkes. Klipningen er rædselsfuld – idet der konsekvent klippes et halvt til et helt sekund for sent, så der opstår mystiske pauser i eksempelvis dialogsekvenser. Lydarbejdet er frygteligt – man kan eksempelvis høre forskel på baggrundslydene, når der krydsklippes mellem to skuespillere, der taler sammen, og selv om der er enkelte kamerature, der fungerer, er der op til flere scener, hvor motiverne ikke er helt i fokus.

Facit er, at Strippers vs. Zombies kommer til at fremstår som en film, der er lavet af en gruppe meget entusiaastiske fans, eller filmstuderende. Muligvis er filmen startet som en mediefagsopgave, der er vokset sig stor, men uanset hvad baggrunden end måtte være, så er og bliver det fedeste ved filmen desværre coveret og de to fremragende titler.