Umiddelbart lyder konceptet i Death Race som enhver drengerøvs hedeste feberdrøm. I fremtiden er de amerikanske fængsler blevet privatiseret efter en enorm finanskrise (instruktøren har vitterligt været fremsynet, da han startede på præproduktionen sidste år). For at øge indtjeningen får dødsdømte fanger nu muligheden for at vinde deres frihed ved at deltage i det brutale Death Race. Death Race er et slags computerspilsinspireret racerløb, hvor bevæbnede, armerede og ikke mindst toptunede biler kører rundt på en isoleret bane på fængslets område. Alle biler har naturligvis også en laber kvindelig navigatør, for at få seertallene til at stige endnu mere.

Lige som i forskellige arkadespil er det muligt for kørerne af disse biler at samle ”powerups” op undervejs. Hvis føreren kører over nogle lysende cirkler på kørebanen, kan han både få mulighed for at benytte bilens våben og de defensive muligheder, der er om bord (røg, olie, partisansøm, osv). Er man så uheldig at køre over et lysende kranie, så aktiveres en af banens dødsfælder. Kort sagt er her tale om rally med et virkelig ondskabsfuldt twist.

Fabriksarbejderen Jensen mister sit job, da stålværket lukker, og han drager slukøret hjem til sin smukke kone med den foreløbigt sidste løncheck. Mens han er i bad, dræbes konen brutalt af en indtrængende, maskeret mand. Overfaldsmanden sørger efterfølgende for at efterlade en bevidstløs Jensen med en blodig kniv i hånden ved siden af konens lig, lige da politiet ankommer. Efter kort proces overføres Jensen til fængslesøen, hvor han efter obligatorisk aflusning og nedspuling med en brandslange bliver bragt til inspektørens kontor. Hun kender til hans fortid som professionel racerkører, og samtidig er hun initiativtager til Death Race.

Sporten har haft faldende seertal efter en af de mest populære kørere – den altid maskerede Frankenstein – var indblandet i et alvorligt uheld. Faktisk var uheldet så alvorligt, at han døde – en ting som folkene bag Death Race har holdt hemmeligt. Jensen får nu chancen for at overtage Frankensteins plads bag rattet, og skulle han vinde de sidste tre runder af det næste løb, kan han spadsere ud af fængslet som en fri mand. Inden længe går det op for vores hovedperson, at manden, der dræbte Jensens hustru, måske er en af de andre kørere i Death Race, men også at al hans modgang har været orkestreret af fængselsdirektøren fra starten.

Death Race er en nyfortolkning af den gamle B-film Death Race 2000 med bl.a. David Carradine og Sylvester Stallone på rollelisten. Man kan som dansker hæve hovedet højt over, at den oprindelige historie faktisk udspringer fra en dansker, nemlig ingen ringere end Ib Melchior, der i sin tid har skabt danske ”mesterværker” som Reptilicus og Journey to the 7th Planet. Den gamle version havde - lige som den nye - Roger Corman som medproducent, hvilket jo plejer at være garant for, at der er skruet helt op for exploitation-knappen. Men ulig originalen er den nye version blottet for selvironi og charme, og leverer i stedet meget selvhøjtideligt varen om en ikke alt for fjern fremtidsverden, hvor millioner og atter af millioner af tv- og netabonnenter pludseligt gladelig betaler gode penge for at se folk slå hinanden ihjel live.

Det er dog ikke præmissen, effekterne, endog skuespillet, der forfladiger Death Race, for alle disse elementer er både hæderlige og ganske fint eksekveret. Derimod er det følelsen af at ikke selv at have styring med køretøjerne, som irriterer en gammel spilentusiast. Man kan godt mærke at Paul W.S. Anderson kan lide sine computerspil for - ud over den fantastiske rumgyser Event Horizon - har han lavet en række film bygget på spil eks. Alien vs. Predator, Resident Evil og er sat til at skulle lave endnu mere bil-action i filmatiseringen af det klassiske coin-op spil Spy Hunter. Men selv om Death Race byder på mange spektakulære bilstunts og løb, når det aldrig at blive lige så intenst som de første ti minutter af Quantum of Solace , sikkert primært fordi man som biografgænger ikke har en controller til sin rådighed.

Death Race er en hæderlig b-film med et budget, og kan også sagtens nydes på dens egne rå præmisser, men måske burde man overveje at bruge ens surt sammensparede lommepenge og i stedet gå ned i en spilforretning og få fat på Carmageddon eller et af GTA-spillene, for det er utvivlsomt langt sjovere selv at sidde bag rattet.