Måske var det undertegnede der ikke fik lavet et ordentlig pitch til resten af sin familie, men da de fik at vide, at det var muligt at se en Oscar™-nomineret, halvanden times lang, dialogløs animationsfilm længe før den blev vist i biografen, takkede de alle tre familiemedlemmer pænt nej til tilbudet. Det burde de dog ikke have gjort, for Flow som filmen hedder, er intet mindre end et lille mesterstykke i historiefortælling og lækker animation.

Filmens åbningsbillede viser en sort kat, der spejler sig i en vandpyt. Det er denne lille mis som er filmens egentlige hovedperson. Den bor i et landskab fuldstændigt tomt for mennesker, men rigt på både natur og forladte bygninger. Der er alle mulige tegn på at der har været en civilisation, men intet spor af dem der har skabt bygningerne, værktøjerne eller den båd som kommer til at spille en næsten lige så central rolle som førnævnte kat.

Der gik ikke lang tid, før Kapellets animationsbegejstrede skrivekarl kom til at tænke på spil som Shadow of the Colossus eller film fra mester Myazaki. Især fordi spillet på samme måde undgår egentlig dialog og lader dig udforske en fremmed verden hvor der er tydelige tegn efter en forsvunden civilisation.

Da der blev gravet lidt i internettet, skulle det også vise sig at filmens instruktør Gints Zibalodis har nævnt at han har være inspireret af Miyazakis animationsserie Future Boy Conan der på samme vis handler om en verden, der oversvømmes.

Som antydet i filmens åbningsbillede kommer det nemlig til at handle om vand og en del mere end der kan være i en vandpyt. Inden flodbølgen rammer, følger vi katten på tur rundt om i landskabet. I huset den bor i har der tydeligvis været en kunstner. Vedkommende har efterladt sig arbejdstegninger og værktøj indendørs og en masse statuer af katte udenfor og i nærheden af huset. Kat bevæger sig væk fra huset og bliver helt i starten af filmen jagtet af en flok hunde, der dog opgiver deres jagt da de får færten af en kanin i stedet. Pludselig kommer en masse dyr løbende samme vej. Først små dyr, dernæst krondyr i fuld galop. Som du nok har gættet er de alle på flugt fra de enorme vandmængder, der kommer væltende.

Kat er som sine artsfælder selvsagt ikke glad for vand, så den søger så højt op som muligt. Vandet bliver dog ved og ved med at stige og selv om den kattestatue den er klatret op på er enormt stor, så stiger vandet stadig. Her stopper Kapellets anmelder med referat af filmen, for en af de helt store fornøjelser ved den er – lidt lige som når du spiller ovennævnte spil – med egne øjne og ører selv at opleve hvad der sker, eller hvad der gemmer sig rundt om det næste hjørne.

Selv om katten og de alle de andre dyr den møder på sin sjaskvåde rejse ikke har et sprog, så formår de alle alligevel at kommunikere ganske tydeligt, takket være deres kropssprog og deres interaktion med hinanden.

Det er ganske befriende at animatorerne helt tydeligvis har bestræbt sig på at komme væk fra at antropomorficere dyrene alt for meget, som man ofte ser det i mange animationsfilm. Selvsagt er der eksempelvis i ansigtsmimik visse menneskelige træk at spore, men både de lyde der kommer fra dyrene og den måde de bevæger sig på er for en gang skyld ganske realistiske.

Idet vandet er en fælles modstander, så bliver dette også en film der selvfølgelig viser at man i svære tider kommer meget længere hvis man beslutter sig for at holde sammen og hjælpe hinanden, i stedet for at jagte og bekrige hinanden. Hvis anmelder lige skal blive højpandet et øjeblik, så kan man selvsagt godt læse en subtekst om global opvarmning og territoriale krige ind i filmen, men ret beset så er det en smuk lille fabel om en kat der tager på eventyr og som undervejs knytter bånd til dens rejsefæller.

Filmen er usandsynlig flot. Især imponerer alle de akvatiske effekter – det burde de jo også når så stor en del af filmen netop foregår i og omkring H2O. Da det som nævnt er den film helt uden dialog, er det også en som vil kunne ses af børn i alle aldre og deres eventyrlystne voksne, uanset hvilket land og hvilken kultur man kommer fra.
Kapellet vil dog, til trods for at den er tilladt for alle, informere enkelte forældre og deres alleryngste børn om at der dog forekommer en håndfuld skræmmende scener undervejs. Til gengæld er de af en karakter der kun vil gøre de allermest letpåvirkelige tilskuere utrygge. Hvis du er i tvivl, så se selv filmen først. Det betyder også at du får fornøjelsen af at opleve den mere end en gang. Det kan filmen også sagtens bære, for den er rigtig, rigtig fin.