En ældre herre i orangefarvet gevandt lempes forsigtigt ned i en øreklap-lænestol. Omhyggeligt tørrer man sveden af hans skallede isse. ”Er det kameraet der fremme?” spørger den 89-årige og fortsætter direkte mod kameraets linse: ”Forvent jer nu ikke for meget”

Og meget bliver det.

Halvanden times uafbrudt tale, direkte til os dernede i mørket. Om godt og ondt i mennesket. At vi alle sammen er brødre og søstre med samme åndelige modtagelighed, der, hvis du vil bekæmpe ondskaben i dig selv, vil føre til fred med dig selv og dermed fred med medborgeren. Ikke et ord kan man være uenig med. Kort sagt buddhismens budskab, serveret i en Pixi-udgave.

Til gengæld er det ikke en hvem som helst buddhist, der taler til dig. Det er selveste Hans Hellighed, Dalai Lama, Tibets religiøse overhoved, der direkte henvender sig til dig (eller kameraet), siger, relevante og kloge ord i dokumentarfilmen Lykkens visdom af Philip Delaquis og Barbara Miller.

Jetsun Jamphel Ngawang Lobsang Yeshe Tenzin Gyatso, er hans fulde navn. I en alder af to år blev han fundet i en børneflok på 16 og anerkendt som reinkarnationen af sin forgænger, der døde i 1933. Han er mindre end fem år gammel, da han bliver indsat på tronen i Lhasa i 1940 som den 14. Dalai Lama. I filmen fremhæver han selv barndommen og især betydningen af sin mors mildhed og kærlighed, en beskeden, fattig bondekone, der forblev analfabet.

I ni år ledede han Tibet i en stræben efter uafhængighed fra Kina. Tibet-opstanden i 1959 tvang ham imidlertid til at flygte. Siden da har han boet i et luksuskloster i Dharamsala, Indien, hvorfra han gentagne gange har rejst verden rundt på goodwillbesøg. I 2011 blev han fritaget for sine politiske pligter for at hellige sig rollen som åndelig leder.

I Lykkens visdom møder vi den milde, tolerante, religiøse leder, der ikke uden et strejf af humor, henvender sig til os, brødre og søstre, på denne lille planet. ”Når jeres tanker forstyrres, så tag en dyb indånding. Hold vejret. Ånd langsomt ud. Det er starten på en selvindsigt gennem meditation og en forståelse af hvem du er.” Enkelt sagt.

Mere kompliceret bliver det, når han fastslår at vi er slaver af vores destruktive følelser, der skal bekæmpes gennem en proces, hvor man skal lære at elske sig selv. Kun det kan bringe os sammen og skabe fred i verden.

Hvor har Dalai Lama ret, tænker man uvægerligt og synker ned i biografsædet, når hans budskab om kærlighed og fred lyder. Sande ord fra et religiøst overhoved gør bestemt filmen værdifuld – men også en smule banal.

Flotte, dramatiske billeder understreger alvoren – og ikke mindst en række gamle arkivfilm fra Dalai Lamas ungdom giver perspektiv i hans arbejde for fred og kærlighed. Personligt havde jeg gerne set/hørt mere til den ensomhed, som han selv omtaler, er hans livsvilkår, uden hustru og børn.

Lykkens visdom er en vedkommende dokumentarfilm, hvis direkte budskab, om fred på jord og kærlighed mellem menneskene, vi alle bør tage til os. Dalai Lama fik Nobels fredspris. Det standsede desværre ikke ufreden i verden – og det gør filmen heller ikke.

Mindre kan også gøre det, som f.eks. at se filmen.