Hun bliver fotograferet i Hitlers badekar kort efter at han har begået selvmord i Førerbunkeren i Berlin, april 1945. Hun stopper med at være succesfuld fotomodel, for at blive professionel fotograf i Paris og London med Vogue som arbejdsgiver. Frisk i replikken, frigjort og feminist så det batter. Et rigt og engageret liv med datidens kunstnere i Paris, London og USA som nærmeste venner.

Kort sagt: Den amerikansk fødte Lee Millers farverige liv (1907-77) er en fascinerende illustration af en tidsepoke. Endda med 2. Verdenskrigs rædsler, tæt på, set gennem Lee Millers Rolleiflex. Et oplagt emne og en dokumentarfilm med alle Millers sort-hvide fotos som udgangspunkt findes allerede. Interviews med Roland Penrose udgør kernen i dokumentarfilmen Lee Miller: Through the Mirror fra 1995, der blev produceret sammen med kollegaen David E. Scherman og manuskriptforfatter/ instruktør Sylvain Roumette.

Den amerikanske filmfotograf Ellen Kuras (der har arbejdet for bl.a. Spike Lee og Scorsese) har derimod med Lee valgt at debutere med en traditionelle spillefilm, nemlig en biopic om den ikoniske fotograf. Udgangspunktet er sønnen Anton Penroses bog The Lives of Lee Miller, plus fire manuskriptforfatteres bidrag – en produktion der har været undervejs siden 2015. Diskussionerne har været mange, men heldigvis stod et klart, hvem der skulle spille Lee Miller, nemlig: Kate Winslet. En drømmerolle for den talentfulde skuespiller, der også figurerer som medproducent.

Filmens fortællestil er konventionel og traditionel. En journalist interviewer Lee Miller, kort før hendes død. Flashbacks tilbage til 30’erne og frem, skal illustrere hendes turbulente liv, ikke mindst som krigskorrespondent i Frankrig/Tyskland.

”Det jeg kan er, sex, drikke og tage billeder”, sådan præsenterer Lee Miller sig selv i det muntre lag af frisindede vilde kunstnere og deres venner i begyndelsen af 40’erne, hvor de unge nyder landsbyen Mougins sydfranske charme, med vin i glassene og bare bryster. Det er her hun møder Rolan Penrose (Alexander Skarsgård). De forelsker sig straks heftigt i hinanden. Allerede fire timer efter første øjenkontakt, er de på vej ind i elskoven. Han, kunsthandler og maler, overtaler hende, nu da Paris er besat af tyskerne, at ”flygte” med ham til London, væk fra Paris, hvor hun i tre år har boet sammen med surrealisten, fotografen og læremesteren Man Ray.

Det er i London under blitzen hendes karriere som krigsfotograf for alvor starter i samarbejde med chefredaktøren af Vogue. Da D-dagen nærmer sig forsøger hun at komme med de engelske tropper, som krigskorrespondent for magasinet. Men nej, krig skal kvinder holde sig fra. Godt støttet af det amerikanske Vogue, siger den amerikanske hær ja tak. Lee Miller er nu krigsfotograf, indrulleret i US-hæren, der snart går i land på Normandiets kyster og langsom nærmer sig Paris befrielse og senere Berlins.

Voldsomme krigsbilleder, hvor Lee Millers motiver koncentrerer sig om lidende mennesker, forladte børn i ruinerne, lazaretter og massegrave. Rystende, næsten ubeskrivelige, er reportagerne fra koncentrationslejrene Buchenwald og Dachau, som ikke mindst hendes billeder, åbnede resten af verdens øjne for nazismens bestialskhed.

At den amerikanske hær er mandsdomineret, kommer ikke som nogen overraskelse for Lee Miller. Mange fornedrelser, irettesættelser og afslag, må hun finde sig i som kvinde. Heldigvis finder hun en samarbejdspartner i den jødisk-amerikanske krigsfotograf for Life Magazine, David E. Sherman. Det er ham der tager det ikoniske Hitler-badekarbillede.

Lee er en traditionel episodefilm om en stor fotokunstner, en emanciperet, kvindelig personlighed, der både inspirerede sine omgivelser, men også evnede at lade sig inspirere ikke mindst af sine surrealistiske kollegaer. En stor kunstnerisk evne, parret med en rap replik og en menneskelig indsigt båret af en traumatisk barndom. Alt det formår Kate Winslets, med stor modenhed og professionalisme, at give Lee Miller. Uden hende ville filmen være tung og flad. Nu er Lee blevet en god og solid film med publikumsappeal, dog uden at nærme sig Lee Millers kunstneriske højder.