Den polske spillefilm Bønderne er i ordets egentlige betydning enestående. Filmen består af 130.000 oliemalerier, malet af 150 kunstnere over fire år, inspireret af mere end 30 polske klassikere fra slutningen af 18.hundredtallet. Malerierne er derefter digitalt redigeret sammen med en egentlig ”gammeldags” optaget film. Rotoscoping, er den tekniske term, der giver et farvevæld af skønhed og overraskende billedkompositioner, der kombinerer live-action og håndmalet animation. Læg dertil at plottet er baseret på den polske nobelpristager Wladyslaw Reymonts 4-binds værk fra 1924, i øvrigt tidligere filmatiseret af den polske instruktør Andrzej Wajda (1975).

Enestående?

Ikke helt. For ægteparret DK Welchman og Hugh Welchman, der sammen har ansvaret for Bønderne, har brugt samme teknik en gang tidligere, med den Oscarnominerede Loving Vincent (2017), dengang med udgangspunkt i van Goghs billeder.

Bønderne lever i den lille polske landsby Lipce omkring årsskiftet 1900 – et minisamfund, hvor storbonden og sladder hersker. Alle kender alle og ikke mindst deres egen placering i hierarkiet. Er du mand og har du jord/penge, har du magt. Er du kvinde, så er din eneste mulighed for lidt indflydelse, at gifte dig til velstand.

Jagda (en strålende Kamila Urzedowska), er en ung, smuk og selvbevidst kvinde, der selv vil bestemme over sit liv – ikke mindst sit kærlighedsliv. Glad for naturen, en skadet stork plejer hun kærligt. Et kreativt sind viser hun gennem sine mange fantasifulde papirklip.

Helt mod forældrenes vilje indleder hun et forhold til en gift landmand Antek (Robert Gulaczyk), hedt og elskovsfuldt. Og så går der for alvor gang i forargelsessnakken i landsbyen. Samtidigt er den gamle enkemand, storbonden Borgyna (Miroslaw Baka), på jagt efter en passende afløser for sin afdøde hustru. At øjnene falder på den smukke, livlige Jagda er forståeligt nok. Og det kan nok være at familie og omgivelserne presser på for at få Jagda så fordelagtigt gift. Jagda vægrer sig voldsomt, ikke mindst fordi Antek, hendes store lidenskabelige kærlighed, uheldigvis er søn af den velhavende tilbeder.

Bryllupsfest bliver det. Først lidt tøvende, men så pludselig vender stemningen og hele landsbyen deltager nu i en forrygende folkemusikfest med voldsom dans - og jalousidrama. Herfra, når hverdagen igen melder sig, bliver den ondskabsfulde sladder kun værre. For de to unge kan ikke modstå kærlighedens stærke arm. Landsbyen bobler over af intolerance, kvindenedgørelse og mandschauvinistisk magtudfoldelse, langtfra nutidens ligestilling, skulle man mene. Og dog, vi mærker et lille svirp.

Skandaler, rygter og intens sladder presser landsbyboerne til højere og højere niveauer af ondskabsfuldhed, der sætter gang i filmens slutning, der er svær at bære, hvis ikke netop oliemalerierne/animation hævede filmen til noget unikt. Fuld af skønhed og en storslået visuel renhed, hvor naturen, blomster, fugle og den lille landsbys ondsindethed går op i en større enhed. Plus et velspillet, gennembearbejdet drama, der gennemlever de fire årstider.

Jeg nød, så godt som, hver af de 130.000 farvesatte oliebilleder, animeret til en sjælden visuel oplevelse. Stort tænkt. Stort udført. Bønderne skal ses på et lærred, der ikke kan blive stort nok.