Muligvis er der animationsfans blandt kapellets læsere, der i forvejen kender den russiske film Space Dogs, som kom i 2009 (endda i på 3D-BluRay). Filmen, der som denne, er støtte af det russiske kulturministerium, var en fortælling i børnehøjde om nogle af de første hunde, der blev sendt op i rummet med Sputnik 5 missionen, midt under den kolde krig. Belka og Strelka var de første levende væsener (sammen med de mus og kaniner, der fulgte med dem i rumkapslen), der kom tilbage i live.

Som en sidebemærkning til det, at om at lave en animeret film om russiske ”hund-o-nauter”, ville det nok næppe være en god ide at lave en film om den første hund i rummet, Laika, der som bekendt døde af stress og overophedning 7 timer efter afsendelsen – et faktum, der i øvrigt først blev offentliggjort af de russiske myndigheder i 2002.

Den første Space Dogs film var en form for animeret, russisk udgave af The Right Stuff, hvor vi fulgte hundenes hårde træning inden deres rummission, naturligvis fortalt i en letbenet, karikeret tone, og selv om filmen var en anelse ujævn og træg på udsatte steder, så formåede den stadig at blande historiske facts med en hyggelig, opbyggelig fortælling om talende dyrs venskaber.

Nu er fortsættelsen så kommet og den vil, selv for fans af den første film, desværre blive noget af en skuffelse. For selv om filmmagerne har forsøgt at holde fast i nogle af de elementer de gjorde den første film fin, eksempelvis i forhold til retro- looket, idet filmen foregår i tresserne, så ændrer det ikke ved at filmen lider af flere fodfejl.

Der er holdt fast i flere historiske facts, eksempelvis, så optræder der en hund i filmen, en af Belka og Strelkas hvalpe, der hedder Pushok, en hund som President Kennedy modtog i gave fra Khrushchev i 61. Men koldkrigsrivaliseringen mellem USA og USSR er naturligvis tonet ned. Til gengæld er der flere scener, som virker noget mærkværdige og tilfældige set med danske øjne. Måske skal man være russer for at forstå disse sekvenser, eksempelvis nogle ganske mærkværdige dialoger mellem de medvirkende dyr, eller for den sags skyld nogle meget naragtige slapstick-scener, der sikkert vil more de helt små tilskuere, men som bare bliver et irritationsmoment for alle de der er over fem år gamle.

Dertil kommer at nogle steder i filmen halter selve animationerne, især umiddelbart før der klippes til den næste scene. Der er ikke tale om snavs på BluRay-udgivelsen, men snarere at animatorerne tydeligvis har haft lidt for travlt med at få filmen gjort færdig, så de ikke har været opmærksomme på enkelte hakkende bevægelser, eller overgange, der ikke er blevet helt vellykket.

Nuvel, man kan jo ikke forvente at en russisk animationsfilm har de budgetter som eksempelvis Pixar eller Disney arbejder med, men det er blot en skam at sådant sjusk ikke er blevet opdaget. Lidt mærkværdigt er det også at denne fortsættelse ikke er i 3D, hvilket ellers ville have være oplagt, men her er der sikkert også blevet sparet.

Det som dog trækker mest ned, er filmens meget ujævne fortælling. Der er selvfølgelig en form for kausalitet, og det er også morsomt hvordan rumkapløbet bliver illustreret via de russiske hunde mod den amerikanske abe – en velment vink til filmen Space Chimps selvfølgelig. Men selv de fine rumscener kan ikke redde filmens centrale fortælling, der handler om forskellige ting fra jorden der på mystisk vis bliver suget væk fra jordens overflade og ender på månens mørke side.

Det skal naturligvis ikke afsløres her, hvordan dette hænger sammen, da det ville ødelægge filmen for de der har lyst til at se den, men lad det være sagt, det virker lidt søgt pludselig at introducere dette element, når nu i øvrigt den første Space Dogs film til dels fungerede, idet den rent faktisk forsøgte at formidle et stykke rumhistorie til familiens yngste.

Det ødelægges desværre i denne film og man kan derfor kun tænke at alle filmmagerne hver har fået et års tvangsarbejde i en Gulag efter at kulturministeriet har set den færdige film. Måske har det været en fejl at lade hele syv manuskriptforfattere forsøge at få denne historie til at hænge sammen, for resultatet er, at filmen netop falder fra hinanden undervejs, idet den har sit fokus spredt ud på alt for mange ting på én gang. I sidste ende mister man interessen, også selv om man ikke er en gnaven gammel anmelder, for husets tiårige var bestemt ikke imponeret.

Dommen er altså at Space Dogs 2 halter gevaldigt efter etteren, som igen på ingen måde kan konkurrere med mange af de andre, fantastiske, nye, animationsfilm, som findes på markedet for tiden - fra de generiske, svulmende dyre Hollywoodproduktioner, over engelske Aardman til de mere kunstfærdige, franske animationsfilm. Der er derfor nok at vælge imellem og er man animationsfan, bør man ikke vælge Space Dogs 2.