Der er stillet op til det klassiske familiefoto. Far, mor, lillesøster og storebror. Der trykkes på selvudløseren og den lille familie er smukt og harmonisk foreviget. En helt almindelig homo-sapiensfamilie. Ikke helt. For storebror Yang er nemlig en techno-sapiens! Sådan en techno-mand, der til forveksling ligner et ganske almindeligt menneske, kan man nemlig købe hos firmaet Sisters and Brothers. Jake (Colin Farrel) og Kyra (Jodie Turner-Smith) følte, at de manglede en androidstorebror, helst med et touch af Kina, så deres 9-årige, kinesiske adoptivdatter Mika, ikke glemmer sin kulturarv. Men ak, den højtelskede og velintegrerede techno-mand får snart maskinskade og bryder livløs sammen. Robotgarantien gælder desværre ikke længere, så hvor får man så den menneskelignende robot, med den kunstige intelligens, repareret?

Sådan lyder den sydkoreanske/amerikanske instruktør Kogonada (et pseudonym, i en hyldest til den japanske Yasujiro Ozus mangeårige manuskriptforfatter Kogo Nada) bud på en verden med virtuelle skabninger, hvis omgivelser stadig til en vis grad ligner vores, men som (forhåbentligt) ligger mange århundrede frem i tiden.

Lyder det lidt forvrøvlet?

Der er fremtiden, påstår instruktøren i After Yang, baseret på en novelle af Alexander Weinstein. Et skrækscenarie, som vil stille menneskelig kærlighed, sorg, følelsesliv overfor teknologiens kulde. Ja, meget mere. Den vil vise et kalejdoskop af skiftende konfrontationer med (for)tænkte fremtidsvisioner, med det formål, at afsøge, hvad der gør os til mennesker. Lidt af en mundfuld.

Fremtidsfamilien ligner, som på åbningsfotoet, på mange måder os i dag. En herlig introduktion til familielivets glæder får vi, når familien slår sig løs i en meget synkrongymnastiklignende konkurrencedans. Det er under dansen den androide storebror, Yang, bryder sammen.

I det daglige bestyrer Jake en japansk te-butik. En fortidens hule, der dufter af nostalgi, med hylderne fyldt med alverdens te-sorter og mystiske krydderier – tæt på alkymistens værksted. Mor Kyra er derimod hjemmegående, hvor Mika og den virtuelle storebror, er kernen. Så sker ulykken. Yang falder om. ”Den virtuelle mekanik” virker ikke længere og familien opdager nu, hvilket savn Yang efterlader, ikke mindst hos lille Mika. I sin fortvivlelse opsøger Jake en række alternative værksteder i forsøget på at få androiden repareret.

I jagten på at genoplive Yang, opdager man en hukommelseschip i robottens indre, der afslører Yangs fortid. Disse genoplever vi i Tik-Tok-agtige videoer. Det viser sig at Yang blev købt brugt (!) og har haft en hidtil ukendt kæreste. Også museumsinspektøren for Muset for Kunstig Intelligens er videnskabeligt interesseret i hvad det er Yang rummer – og vil endda gerne udstille Yangs krop, hvis hukommelsesvandring vil kunne læses gennem chippen. Inspektøren ser Yangs livløse krop som en publikumsattraktion. Spændende og labyrintisk, som en Pandoras æske.

Hele denne indviklede og lidt fortænkte historie bærer en dyb alvorlig, filosofisk eksistentialistisk tankegang om, hvad det vil sige at være i live, at møde kærligheden, at rammes af sorg. Kort sagt: det at være menneske, set i forhold til kunstig intelligens.

After Yang er en interessant, smuk, visuel fortælling i mange lag og med et fremragende kameraarbejde og en fascinerende lyd- og lysdesign. En provokerende advarsel om fremtiden, der nok kunne være fortalt mere enkelt – men tankevækkende er filmen.