Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Fire of Love (93 min.) Biograffilm / Reel Pictures
Anmeldt 12/8 2022, 09:15 af Uffe Stormgaard

Dristighed og udfordringer, alle på kanten af vulkanen


Dristighed og udfordringer, alle på kanten af vulkanen

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Den rødglødende lavastrøm flyder hen over lærredet. Kæmpe skyer af gråt lavastøv fylder himmelhvælvet. Vi er på kanten af et vulkanudbrud og det skal vi, sammen med det franske ægtepar Katia og Maurice Krafft, tæt på. Hun geokemiker, han geolog, begge lidenskabelige vulkanologer, der har viet deres liv til udforskning af mere end 150 vulkanudbrud.

Fire of love er deres historie, i 1970erne og 80erne, hvor de bogstaveligt står på vulkanens kant med kamera og båndoptager for at udforske og delagtiggøre os i jordens forunderlige og farlige indre. En canadisk/amerikansk dokumentarfilm af Sara Dosa, der også stod bag film som Den sidste sæson (2019), The Man in Black (2018) og Tricky Dick (2014).

Filmen er baseret på ægteparret Kraffts mange timers film/fotos, videnskabelige afhandlinger og tv-interviews. Et nærbillede af to elskende, der finder et hjem i ildens helvede. Begge charmerende, karismatiske, næsten kontrapunktiske i deres fremtoning. Katia lille og let, som en frihedssøgende fugl, Maurice, tung og brysk som en søelefant. Beskrivelse er deres egen.

Modige ser de døden i øjnene når de opsøger vulkanudbrud og vil helt tæt på. Med en dødsforagt, langt fra videnskabsmandens laboratorie, vil de med egne øjne/kamera dokumentere og prøve at forstå, hvad klodens indre rummer. De næsten menneskeliggører vulkanernes ustyrlige lavafontæner, når de taler om de venlige røde vulkanudbrud og de grå hadefulde skyer af lava.

I kronologisk orden følger vi dem. Fra deres første næsten amatøragtige ekspedition i en sponsoreret lille Renault i et barsk snelandskab, hvor de sammen vil nærstudere en af Islands livlige vulkaner, frem til parrets ulykkelige død i 1991, hvor de fanges af en af Japans glødende vulkaner. ”Skulle han dø, vil jeg være med ham” siger Katia i et af de mange tv-klip filmen er baseret på – for det er helt tydeligt, at det er Maurice, der er den dristige, der tør gå til vulkanens kant – ja, han drømmer endda om at konstruere en varmeisoleret termokapsel, som skal sænkes ned i ildhavet, for at føre ham mod havet, hvor lavastrømmen løber ud. Et projekt han dog aldrig fik gennemført. Ellers mangler det ikke på dristighed og udfordringer, alle på kanten af vulkanen – og det uansvarlige, tilføjer den snusfornuftige.

Fire of love er ikke kun en portrætfilm om to elskende, der er besatte af vulkaner. Det er et helt usædvanligt visuelt kunstværk – hvor verdens forunderlighed og skønhed parres med en voldsom dødsvision – hvor ikke kun firhjulstrækkeren må give op overfor naturens styrke, men hvor også tiden/uret fryses til. En balance mellem det ultimative skønne og det totalt destruktive.

At man tænker klimakrise gør ikke filmen mindre vigtig – men mest af alt sætter den gang i eksistentielle tanker. Jordens tilblivelse for milliarder af år siden - og vores egen lidenhed. Samtidigt rives vi med og beundrer Katias og Maurices mod og lidenskab overfor en naturkraft, der er ufattelig i sin destruktionsevne – et af deres formål var netop at forbedre mulighederne for at forudsige vulkanudbrud.

En sjælden film med hidtil uset gru og skønhed.


Forrige anmeldelse
« The Lost City «
Næste anmeldelse
» Anatolian Leopard »


Filmanmeldelser