Er du fast gæst i Kapellet, så har du kanske læst anmeldelserne af de ret så fantastiske spil i Uncharted-serien. Disse beviste at firmaet Naughty Dog kunne levere ret så utrolige action-adventurespil, der ud over enormt flot grafik også bød på nogle virkelig spændende fortællinger centreret omkring jagten på legendariske skatte. Skaberne af Uncharted har muligvis været kraftigt inspireret af det klassiske videospil Tomb Raider, som igen hentede sin inspiration fra filmene om Indiana Jones.

Nu er cirklen sluttet for Uncharted er navnet på en ny skattejagtsfilm, baseret på Naughty Dogs populære spilserie. Filmen benytter sig af elementer, som de af os, der har klaret spillene vil genkende. Det er da også nærmest til at forvente, når man vil skabe en filmfranchise på baggrund af dette forlæg. Hovedhandlingen fokuserer, lige som i det første spil, på jagten på Sir Francis Drakes legendariske skat.

Den første scene i filmen – der skal vise sig at være et flash-forward – er derimod hentet fra det tredje (og måske bedste – red.) spil i serien. Det er en hektisk actionsekvens, hvor Drake vågner op og opdager at han nærmest er i frit fald. Han må, ganske som i spillet, kæmpe sig op af en række store netindviklede cargo-kasser, der hænger ud af bagenden på et stort transportfly, for at forsøge at komme i sikkerhed. Efter en kort scene i New York, hvor vi præsenteres for hovedpersonen, får seeren serveret et længere flashback til Nathans barndom.

I denne sekvens, der er inspireret fra spilseriens fjerde del, får vi at vide at Nathan voksede op på et børnehjem sammen med sin bror. Det vidste begge at de var efterkommere af Sir Francis og i scenen ser man hvordan de fanges i forsøget på at stjæle Drakes originale kort. Drengene er nemlig sikre på, at det kunne pege dem i retning af den forsvundne skat, som skal blive filmens primære fremdriftselement.

Tilbage i kronologisk tid og New York City, støder den charmerende hustler af en hovedperson ind i Sully (spillet af Mark Wahlberg). I deres første møde afslører Sully, at Nate er en gavtyv, med tryk på tyv, der stjæler fra gæsterne i den bar hvor han arbejder. Da Drake senere opsøger Sully, fortæller han, at han ikke alene har fået fingrene i det kort som brødrene var tæt på at stjæle i filmens start, men at han også her oplysninger om hvor Nathans bror opholder sig. Først er Nathan tøvende, men lokkes alligevel på eventyr – heldigvis, for ellers ville der næppe komme ret meget film ud af det.

Uncharted er ikke en perfekt Indiana Jones-klon, end ikke tæt på. Det er også vanskeligt at kopiere Lucas/Spielberg når de er bedst (og bare for at få det på det rene – Krystalkraniets Kongerige tæller ikke med her – red.). Til gengæld er den heller ikke en decideret hverken dårlig eller rigtigt uinteressant.

Tom 'Spiderman’ Holland er fint castet som Drake, selv om hans drengede charme måske kolliderer med det noget mere ældre, maskuline, barkede image som Drake har i spilserien. Wahlberg er også både langt mere slank og i størstedelen af filmen overskægsfri i hans version af Sully, men selv om hovedfigurerne måske ikke ligner på en prik, så er både iscenesættelsen og effekterne ret så overbevisende. Det kan til gengæld undre, at folkene bag filmen ike i højere grad har benyttet sig af spillenes fantastiske lydside, da det tema som gamere kender så godt kun anvendes en enkelt gang.

Klimakset i filmen forventeligt lige så langt ude og overdrevent som man kunne have forventet det af en filmatisering af et videospil, men samtidig, så virker det på anmelder også lidt som om at folkene bag filmen har holdt lidt igen. Det ville måske have været nærliggende at gå endnu mere amok i spektakulære stunts, computergenererede scenerier og så videre, især når man tænker på at kernepublikummet gerne skulle efterlades med kæben hængende på brystkasserne, men måske har man også valgt at holde lidt igen, for måske at tiltrække et publikum, der ikke i forvejen kender til spillene, eller som måske kan begynde at brokke sig hvis filmen gik endnu mere amok end tilfældet er.

Som med alle film baseret på spil, er det også et problem at man ikke selv kan få lov til at styre begivenhedernes gang. Film er et lineært medie og byder derfor ikke på mange interaktive muligheder. Til gengæld giver filmen lyst til at lege med og så må man jo bare (gen)spille spillene, der i øvrigt er udkommet i remastererede udgaver til Playstation 4.

Selv om filmen, som nævnt i det ovenstående, har benyttet sig af delelementer fra stort set hele spilserien, så er dette også en mulig start på en længere franchise. Selv om man har forsøgt at inkorporere så mange af de handlings- og visuelle elementer fra spilserien i en enkelt film, så havde manuskriptforfatterne og instruktøren næppe inkluderet de scener man kan opleve umiddelbart efter de første rulletekster er slut - for disse synes at pege fremad mod flere eventyr.

Her på Kapellet ser vi i al fald med oprejst pande frem mod eventuelle fortsættelser, for selv om Uncharted måse godt kan ses som en form for kalorielet version af Indiana Jones eller for den sags skyld af selve spillene, så er det samtidig en ganske underholdende film, der gør præcis det man forventer af den.