Med spillet Uncharted : Drake’s Fortune beviste spilfirmaet Naughty Dog både at de sagtens kunne lave andet end sjove platformspil med nuttede figurer (eksempelvis Crash Bandicoot eller Jack and Daxter serierne), men de sørgede samtidig for, at mange nybagte ejere af PS3 konsollen fik deres første virkelig store, imponerende spiloplevelse. Et spil der beviste, at det var den rigtige konsol de havde investeret i.

Fans af det oprindelige spil, som blandede de bedste elementer fra Tomb Raider med de dynamiske 3rd-person shooter kampe fra Gears of War, har måttet vente godt og vel to år på en opfølger og det indlysende spørgsmål er så om anden del i serien kan leve op til forgængeren. Lad derfor svaret komme med det samme; det kan det nemt og på mange måder er Among Thieves et meget bedre spil end sin ellers så glimrende forgænger.

Gåder og kugler
En af de få kritikpunkter man kunne udsætte på det første spil var, at variationen måske ikke var så djævelsk stor. Selv om det også var bragende flot og bød på en masse klatren rundt, så savnede man flere puzzles som Drakes værste konkurrent Lara Croft er blevet kendt for at løse. Dette er en af de mange ting, som toeren har rådet bod på, for her er balancen mellem hæsblæsende action og de mere eksplorative sekvenser blevet langt bedre.

Der er flere steder i spillet, hvor man konfronteres med situationer, hvor man bliver tvunget til at bryde ens kønne, lille hoved med at finde en vej videre fra det rum man er havnet i, eller hvor man må konsultere sin lommebog for at få de nødvendige ledetråde, som skal bruges til at løse op for de hemmeligheder som tempelruinerne gemmer på. Opgaverne ligger alle i den meget lette ende, så selv om man ikke er en rutineret gravrøver, så burde man stadigvæk kunne klare dem uden større besvær.

Grafikken er en konge værdig
På trods af at opgaverne er så enkle, så er de stadig med til at sætte spillets tempo lidt ned, og det skal på ingen måde opfattes som kritik, for det resulterer blot i et spil, der er langt bedre afbalanceret og som også giver spilleren mulighed for at nyde de utroligt smukke omgivelser banedesignerne og grafikerne har tryllet frem til os.

Faktisk så gør Uncharted 2 sig allerbedst på en storskærm, hvis man virkelig vil have det fulde udbytte (og naturligvis er en ejer af en sådan). På mange måder synes de fantastiske omgivelser man styrer Nathan Drake rundt i at være lige så vigtig en del af spiloplevelsen som selve plottet, og selv om spillet er utroligt lineært og at singleplayerdelen kan overstås på under ti timer, så er det stadig alle pengene værd, for Uncharted 2 er vel nok det tætteste man lige nu kommer det, som var mange spils hellige gral for ti år siden; nemlig den ”interaktive film”. For selv om man ikke selv har total kontrol over cut-scenes eller dialogen der fører plottet videre, så er både musikken, stemmeskuespillet og animationerne så fantastisk overbevisende og lækre, at den dramatiske historie nemt kan konkurrere med de ti bedste action/adventure film man kan komme i tanke om. Hvis man tvivler på det, så skal man bare spille så langt at man når at opleve (uden at afsløre alt for meget) den store dobbeltdør åbne sig og afsløre et mageløst, fantastisk syn! Man bliver nærmest, ligesom Nathan Drake, grebet af ærefrygt.

Legendernes tid
Endnu engang har spilforfatterne valgt at tage fat i en historisk kendt person som omdrejningspunkt for deres spil. Hvor det i etteren handlede om Sir Francis Drake er det i Among Thieves Marco Polos tabte skibe som den vilde skattejagt går efter. Ifølge spillet sejlede Polo fra Kublai Kahns hof med tretten skibe fyldt til randen med skatte, men kun et enkelt skib nåede sikkert frem til havnen i Venedig, hvilket i sagens natur betyder at resten af skatten bare ligger og venter på at blive bjerget.

Af omveje får Drake nys om hvor de resterende skibe og dermed også skatten er lokaliseret, men han er desværre ikke den eneste der synes, at en sådan skat ville være god at finde, for inden længe er der et hav af bad guys, der vil gøre alt for at stoppe Drakes forehavende og selv komme i besiddelse af rigdommene.

Der skal dog en hel del afstikkere til før Drake og hans modstandere kommer nærmere Kublai Kahns legendariske rigdomme, for spillet starter in-medias-res med at Drake vågner blodig op i en togkupe der hænger og dingler ud over en bjergside. Dernæst bruges flashback til at før ham tilbage til nogle uger tidligere hvor han, sammen med et par suspekte venner, påtager sig opgaven at stjæle en værdiløs lampe fra nationalmuseet i Istanbul. Hernæst går turen både gennem jungle, henover isklædte sletter og ned i glemte tempelruiner, alt imens vores helte beskydes og overfaldes fra alle sider.

Nye tiltag
Selv om ovenstående beskrivelse af Among Thieves muligvis kan lyde meget som det første spil, så har Naughty Dog tilføjet en multiplayerfunktion, der fungerer ganske fortræffeligt og som er ret sjov at spille – selv for en anmelder, der ikke normalt lader sig fange af denne type af spil.

Det kan dog godt være lidt intimiderende at man eksempelvis i de ”capture-the-flag” spil, som her hedder ”treasure” måske møder et hold der er langt mere rutinerede end en selv og derfor ikke giver nye spillere ret mange chancer. Måske er det ikke Naughty Dogs skyld at onlinekampene kan virke ulige, men der kunne måske være indført en form for screening af de spillere der logger sig på, så onlineveteraner kommer til at møde andre veteraner i stedet for et hold, der ingen udfordring er i at nedkæmpe.

En af de mest ligetil og underholdende onlinespil er stadigvæk ”deathmatchen”, især den hvor RPGs er de eneste våben begge hold er udstyret med. Ud over at onlinedelen kører ret gnidningsløst, så er det fede ved at spille den i Uncharted 2, at grafikken på disse lukkede baner er lige så flot og detaljerig som i selve spillet – og det er klart medvirkende til at man har lyst til at kaste sig over det.

Kort sagt, så er Uncharted 2 helt klart en af de bedste titler til PS3 i øjeblikket og samtidig et spil som man, til trods for den korte længde, vil hive frem igen i forsøget på at finde alle de treasures, som er gemt på de mest svært fremkommelige steder. Det er en idé der lige som meget andet er direkte planket fra de første Tomb Raider spil, men stadigvæk en så god at den øger ens interesse i at gennemføre spillet endnu engang.