I 2017 kunne Francis Ford Coppolas første Godfather-film fejre sit 45 års jubilæum. I den anledning blev filmene genudgivet i en flot BluRay boks. En boks som Kapellet også havde fornøjelsen af at anmelde . Som nævnt i denne omtale, blev det atter engang slået fast at den tredje film i serien, altid har været lidt af et problembarn.

Der er flere, der påstår at det blandt andet var datteren Sofia Coppolas skyld at filmen ikke fungerede. Andre peger på at dramaturgien halter og endelig har Coppola selv udtalt, at det hele tiden var tanken at han og Puzo udelukkende havde tænkt at filmserien skulle bestå af to dele i stedet for tre, men at de to indvilligede i at lave en tredje del, efter ret voldsomt pres fra filmselskabet.

Her i foråret 2021 er der så landet en ’ny’ version af filmseriens tredje og sidste del. Coppola har efter sigende i mange år håbet på at han kunne få lov til at genbesøge sin film og sætte den sammen på en måde, der var mere i ånd med de to foregående. Resultatet er nu blevet tilgængelig for os alle. Titlen er blevet den, som filmen oprindelig skulle have haft; The Godfather Coda: The Death of Michael Corleone og selv om størstedelen af filmen stadigvæk er meget lig den film vi kender som Godfather III, er det også en film hvor både start, slutningen og flere elementer undervejs klart er blevet ændret til det bedre.

En af de største overraskelser for denne anmelder var selvsagt slutningen. Selv om man ved at nærstudere filmens titel måske allerede har gjort sig en forestilling om hvad der kommer til at ske, er slutningen stadig langt mere effektiv end i den gamle version. Kapellet vil selvsagt ikke, for det fåtal af filmfans, der endnu ikke har set den tredje Godfather-film spolere oplevelsen, ved i detaljer at beskrive den, men det kan godt afsløres, at denne ændring i langt højre grad end tidligere afrunder filmserien på langt mere tilfredsstillende vis.

Den basale fortælling om Corleone familien, og i særdeleshed overhovedet Michael Corelones (Al Pacino) forsøg på at lægge fortidens synder bag sig og forvandle sit forbryderimperium til et legitimt forehavende er den samme fortælling, som man husker fra før. Til gengæld starter filmen denne gang i Vatikanet, hvor seeren kan opleve Michael smide en betragtelig sum penge efter den Vatikanske Banks slunkne kasse. Som modydelse holdes der så senere i filmen en stor familiefest, hvor Michael officielt bliver velsignet fra en af Pavens udsendinge og samtidig ophøjes han til en ven af kirken. Noget nær det fineste der kan ske for en god katolik.

Selv om dette forløber efter planen, er der altid ambitiøse opkomlinge i organisationen, der som den unge version af Michael Corleone, er villig til at gå langt for at beskytte forretningen og ikke mindst familiens ære og stolthed. I den tredje del hedder den fremadstormende bandit Vincent (Andy Garcia). Selv om han muligvis vil sin gudfar det bedste, så er han også ivrig, ambitiøs og lidt for utålmodig, hvilket naturligvis giver ham en masse fjender og resulterer i en masse problemer.

Moralen er som altid, at vælger du et liv i den organiserede kriminalitet, så bør du også acceptere de konsekvenser der er. Dertil kommer, at selv om du er overhovedet af en magtfuld organisation, så garanterer dette hverken din egen sikkerhed, eller for den sags skyld, at de folk der er tættest på dig kan føle sig trygge. Tværtimod.

Moralen bliver muligvis hamret ind med stålnagler, men filmen skildrer ganske fint, hvor svært det kan være at forsøge at lægge sin kurs om, selv med de bedste intentioner i ryggen. Uanset hvor meget magt du har, er der altid folk der vil være misundelige, kontakter der vil udnytte dig, eller personer, som træffer nogle valg, der på sigt får katastrofale konsekvenser for dit liv.

I Coppolas film har det altid handlet om familien, både forstået som de mennesker af kød og blod der er en del af slægten Corleone, men i ligr så høj grad om den ’familie’ af forbrydere og gangsters, som udgør Michaels imperie.

Med The Godfather Coda: The Death of Michael Corleone har Coppola jo ikke har skabt en helt ny film, med et helt nyt udtryk. Til gengæld er det på finurlig vis lykkedes ham, at få reorganiseret sit materiale på en sådan måde, at slutresultatet ender med at blive meget mere helstøbt end nogensinde før. Bevares, det er stadig de to første film i serien, der er de bedste ud af de tre, men alle de der har skældt ud på den sidste film i serien, burde kraftigt overveje at finde hul i kalenderen og brugde de små tre timer, som epos’et varer, på at se The Godfather Coda: The Death of Michael Corleone. Kapellets udsendte var i al fald ret betaget.