Følgende må siges at være et yderst sjældent dilemma: Hvis man synes at spejdere er ganske tåbelige men samtidig mener at zombier er totalt optur, skal man så se en film med titlen Scouts Guide to the Zombie Apocalypse?

Svaret er et højt, rungende ”ja!”, for selvom filmen med rette kunne mistænkes for at være en form for slet skjult reklame for Baden Powell og resten af spejderbevægelsen, så er den til gengæld så underholdende, blodig og sjov, at man ville blive hånet af andre zombiefilmfans, hvis man valgte at springe den over.

Filmen falder ind under den sjældne genrebetegnelse ”Spejzoko” (”spejder-zombie-komedien”). Faktisk er denne film indtil videre, så vidt Kulturkapellet erfarer, den eneste film, der falder ind under denne genre og så kan man jo diskutere om der så i det hele taget er tale om en reel genre?

Med frygt for gentagelse, så er det yderst sjældent at filmmagere formår at få lavet en ordentlig gyserkomedie. Enten er de komiske elementer ikke særligt sjove eller også udebliver gyset især i kontrast til de morsomme scener. Det kan jo være svært at blive skræmt, hvis man lige har siddet og grinet. Scouts Guide to the Zombie Apocalypse giver sin tilskuer rigelig muligheder for at le højt (såfremt seeren altså er i besiddelse af kulsort humor), for så i næste scene reelt at frygte for hovedpersonernes ve og vel, idet zombierne kommer væltende.

I filmens start præsenteres vi for en gruppe af tre drenge, der er meget forskellige. De har siden de var helt små gået til spejder, men nu vil to af dem hellere til teenage-rave-fest og begge overvejer desuden at holde op med at være spejdere. Den sidste, tykkeste og mest utilpassede af drengene, mangler kun et enkelt mærke for at kalde sig for superspejder og han er blevet lovet at det er netop i aften han kan gøre sig fortjent til dette.

Desværre går det ikke helt som planlagt, for vennernes ultrakiksede spejderleder er før natten falder på blevet overfaldet i skoven af en kronhjort smittet med den zombievirus, der snart truer hele lokalsamfundet. Hjulpet godt på vej af en imødekommende, blond pige, som drengene ved arbejder på den lokale stripklub, må de sammen forsøge at nedkæmpe horder af udøde, redde den ene drengs søster som selvfølgelig er taget til førnævnte fest og endelig skal de forsøge at komme ud af byen inden det alt bliver tæppebombet af regeringen.

Selv om det er en film, der har unge drenge i hovedrollen anbefales det på det strengeste, at man lige ser filmen igennem før man lader ens egne poder se med, for der er mange virkelig voldsomme splattereffekter og et par enkelte, virkelig grænseoverskridende komiske scener undervejs. Det er en film der er lavet til et voksent publikum og ikke en slags zombie-Goonies for en ny generation.

Der er ikke sparet på hverken nervepirrende scener, afrevne lemmer eller zombiemakeup og langt størstedelen af filmen er lavet efter de gode, gammeldags principper om at fysiske effekter er langt mere effektive end GCI. Det gør at filmens effekter, lige som hele filmen, ser virkeligt godt ud.

Der er lagt nogle plotmæssige klemmer ind undervejs som er hamrende forudsigelige. Et godt eksempel er førnævnte situation hvor to af de tre venner beslutter at tage til fest og på den måde sætter de deres venskab på en hård prøve. Man kunne også nævne den ene dreng, der er noget så forelsket i vennens søster, men aldrig har turde gøre noget ved det. Langt de fleste seere har, hvis de har set amerikanske mainstreamfilm en ganske god idé om hvordan disse problemer forløses, men det er også sekundært, for det er jo scenerne med zombierne der angriber, som er det væsentlige. De er heldigvis hyppige og ganske intense.

Scouts Guide to the Zombie Apocalypse er nok den mest vellykkede zombiekomedie siden Zombieland og Død sne. Selv om mange af sidehistorierne som nævnt kan være klichefyldte, så er spillet mellem de tre hovedpersoner fint og karaktertegningen ganske fornuftig, især når man tænker på resten af konteksten.

Man kunne godt postulere at folkene bag filmen blot har haft lyst til at se en række bizarre zombiescenarier, hvor der tilfældigvis optrådte en regelret, uskyldig spejderdreng blandt groteskerierne. Et godt eksempel er scenen hvor man ser en af drengene sidde mutters alene på en forladt stripklub, idet en af de udøde strippere æggende kommer svansene mod ham. Omvendt set, så beviser filmen at sådan et visuelt gimmick faktisk holder og at, selv om man ikke bryder sig om spejdere, måske alligevel er en god idé at følges med en person der er praktisk begavet hvis (eller rettere sagt når) zombieapokalypsen pludselig bliver en realitet.