En af de ting som de virkelig gode animationsfilm altid har kunnet, er at forene sjov og ballade, med ganske alvorlige emner. Lige som de klassiske folkeeventyr både havde en underholdende og en opdragende funktion, så kan enkelte af disse animationsfilm (ofte med hjælp fra antropormorfiserede dyr) lære børn om livets mere alvorlige sider. Hvis du er i tvivl om denne påstand, så tænk bare på at du sikkert allerede havde oplevet Bambi, Dumbo eller Simba blive revet væk fra deres forældre, før din egen mor, far eller bedsteforældre gik bort. Lever dine familiemedlemmer alle endnu, så bør du være taknemmelig for kun at have oplevet sorgen i tegnefilmsform.

Selv om den nye animerede film fra Disney/Pixar Fremad (org. Onward) ikke direkte viser en af forældrene til vor to hovedkarakterer dø, så er det en film, der handler om og diskuterer afsavn, samtidig med at den også giver seeren en fed D&D-inspireret roadmovie.

Den verden der indledningsvist præsenteres for seeren er en eventyrverden, hvor lavpraktiske ting så som elektricitet og motoriserede fartøjer for længst har erstattet magien. Så selv om vore hovedpersoner er nogle blå, elverlignende skabninger, der bor i et stort svampelignende hus, så minder deres dagligdag mere om vores egen, end om den man kan møde i Tolkiens værker.

Hovedpersonen i filmen er Ian, der idet vi møder ham fylder 16 og derved (i følge amerikansk tradition) går ind i de voksnes rækker. Ian er så genert, at han end ikke magter at invitere et par af sine klassekammerater hjem til kage. Faktisk føler han sig ret utilpasset. Ians far døde før han blev født og det er tydeligt at mærke, at Ian selv tænker at det er den fraværende far, der har været med til at gøre ham så usikker på livet generelt. I en ganske rørende scene oplever vi hvordan Ian lytter til et kassettebånd med faderens stemme på og herefter leger at han har en dialog med ham.

Der venter dog Ian og hans storebror Barley en stor overraskelse, for det viser sig at faderen før sin død havde forberedt en fødselsdagsgave til drengene, så snart den yngste også rundede 16. Da Ian pakker gaven ud, viser det sig at det er en tryllestav med en tilhørende Føniks-krystal og en instruktion der lader drengene fremtrylle faderen i et enkelt døgn. Noget går dog galt i besværgelsen, for det lykkes kun at fremtrylle den nederste halvdel af deres far inden krystallen splintres. Så med et par levende bukser på slæb begiver Ian og Barley sig nu ud på et hæsblæsende eventyr, for at finde endnu en af de sjældne krystaller, i håbet om at de i det mindste kan få et par timer i selskab med også overdelen af deres afdøde far.

Ovenstående synops kan måske lyde rigtigt langt ude, men det hele giver fin mening når man ser filmen. Den er rent teknisk helt i top, for animationerne sidder helt i skabe og samtidig er det en film, der med garanti vil appellere til alle de, der holder af fantasy og rollespil. Storebroderen Barley er selv pjattet med traditionelt rollespil og det skal også vise sig at være en kæmpestor fordel på drengenes eventyr. Grundbogen til Barleys favoritspil, indeholder nemlig trylleformularer, der er baseret på de ’rigtige’ besværgelser, der eksisterede før magien forsvandt fra deres verden. Med lidt besvær får drengene faktisk flere af disse til at virke og magien bliver en uvurderlig hjælp på deres videre færd.

Som i mange lignende fortællinger, så er det ikke kun et eventyr de drager ud på, men også en tur der forandrer brødrenes forhold til hinanden, forholdet til deres afdøde far og et som udvikler både Ian og Barley som individer. Dette er set før i et utal af lignende film, men ikke desto mindre er der al mulig grund til også at smide Fremad i afspilleren. Ikke kun på grund af den fremragende animation, men også fordi filmen er virkelig underholdende.

Fremad er en familiefilm der med garanti vil begejstre de fleste. Den er ustyrligt flot (men det forventer man jo også når det er Disney/Pixar, der er afsenderen), den har noget på hjerte og så er den både sjov og spændende. Det er nok en god idé lige at se den igennem før man viser den for de alleryngste familiemedlemmer, men når det så er sagt, så er dette den perfekte film at samles om hvis nu sommervejret skulle finde på at drille.