Skal man tro på både kritikere og filmpublikummer, er det ikke alle af John Favreaus film, der fortjener at blive lige vel modtaget. Da han satte sig i instruktørstolen til de første Iron Man-film , var alle begejstrede, men det helt modsatte var tilfældet med genrehybriden Cowboys & Aliens, som nærværende anmelder dog ikke synes var helt så slem, som andre gjorde den til. Instruktøren har nu iscenesat en live-action udgave af Junglebogen for Disney, og det er der kommet en endda særdeles vellykket film ud af.

Disney har i løbet af de seneste år skabt en række spillefilm, der trækker på deres klassiske animationsfilm, eksempelvis Maleficent eller 101 Dalemantinere. Peter og Dragen Elliot får snart biografpremiere, og ifølge flere kilder på nettet planlægger de i skrivende stund yderlige 14 spillefilm baseret på enten hele film eller figurer fra deres univers. Som alle andre verdensomspændende firmaer har de tydeligvis set fordelene i at sprede deres fortællinger på mange platforme, så mon ikke også man både ser produkter som f.eks. legetøjsfigurer og videospil, der er baseret på disse film?

Der kan være kulturradikale, der brokker sig over denne tendens, men selv om firmaet på den måde forsøger at tjene penge på deres brands, er altså bestemt ingen grund til at være sur på den nye version af Junglebogen. Filmen er både usandsynlig flot at beskue, og så fortælles den klassiske historie om drengen Mowgli, der vokser op blandt vilde dyr, med stor sans for spænding og drama. Dertil kommer en række spektakulære visuelle effekter tilsat en tilpas portion patos, der aldrig kammer over, og en 3D-virkning, som flere steder fint understøtter det overordnede visuelle udtryk. Kort sagt en rigtig god film, der fungerer efter hensigten.

Mest imponerende er, at stort set hele filmen er optaget indendørs i et studie i L.A., for det er bestemt ikke til at se. Det har selvsagt været langt nemmere at styre alle elementerne og de tusindvis af computergenererede dyr på det lukkede set, men selv når man i forvejen ved, at det er en film, der i så høj grad har skabt sin verden i en computer, er det slet ikke til at se. Selv om man måske ikke er vild med historien, så kan man se filmen for sin visuelle side alene.

Fortællingen følger ganske tæt den historie, som de fleste kender fra den gamle Disney klassiker - og ja, inden nogen begynder at anfægte dette prædikat, så er tegnefilmsversionen af Junglebogen en animationsklassiker og ikke blot en klassiker, fordi selskabet betegner det som en på coveret. Heldigvis har folkene bag dog strøget den slutning, man husker fra originalen, en slutning der altid har virket forkert og påklistret i undertegnedes optik. Der er til gengæld blevet plads til to af de mest ikoniske sange fra tegnefilmen, The Bare Necessities og I want to be like you, og selv om dette er ”realfilm” (måske lidt en tilsnigelse at kalde den det, når det kun er Neel Sethi, der spiller Mowgli, som ikke er skabt i en computer), så fungerer sangene fint i sammenhængen.

Har man mulighed for at opleve filmen med det originale, engelske lydspor, kan det varmt anbefales, for Bill Murray lægger stemme til bjørnen Baloo, Ben Kingsley er Mowglis faste følgesvend panteren Bagheera, og selveste Christopher Walken lægger sin New-Yorker-gangsterstemme til King Louie, som her er en kolossal abe, der er tættere på Jabba the Hut end på den fjantede, dansende orangutang, man husker fra originalen. De amerikanske originalstemmer hæver i den grad filmens niveau, for selv om den danske versionering ikke er ringe, så biddrager de originale stemmeskuespillere altså med en nerve og et tilstedevær, der er svær af efterligne. Eksempelvis så ligner King Louie, især i ansigtsmimikken vitterligt Christopher Walken.

Tonen er på udsatte steder dyster og voldsom, præcis som det burde være i junglen. Derfor er det også en af den slags film, som man måske lige bør se igennem som forælder, inden man lader familiens yngste se med. Det er trods alt ikke en decideret filmisk gentagelse af tegnefilmen, og der er både reelle chok og ganske vilde kampe mellem dyrene.

Junglebogen er ganske enkelt en vellykket genindspilning, en film der måske også er en anelse mere trofast overfor Kiplings noveller, og som helt basalt set bare er underholdende. Hvis der er noget Disney er i stand til, så er det at skabe film, der fungerer, og historier, som ofte går uden om ens filmanalytiske forsvarsværker og direkte appellere til følelserne. Det er også tilfældet her. Så mangler du en god familiefilm, der fortæller en enkel og rørende historie om sammenhold og identitet, så giv Junglebogen en chance.