Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Bloodshot (109 min.) Købefilm / Sony
Anmeldt 2/6 2020, 09:44 af Torben Rølmer Bille

Frankensteins Diesel tyrer med mel


Frankensteins Diesel tyrer med mel

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Bag den noget kryptiske, click-bait-lignende overskrift, gemmer sig en reference til en af de mange actionscener i den nye film Bloodshot med Vin Diesel i hovedrollen. På et tidspunkt i filmen vælter vores hovedperson Ray (også kendt som superheltesoldaten Bloodshot) bevidst en lastvogn fyldt med mel i en biltunnel. På den måde får han spærret vejen for en af filmens mange skurke, hvis kortege af sorte, pansrede biler er kørt ind i tunnelen. Idet skurken sender sine tropper ud, for at gøre det af med vores hovedperson, er alt dækket af mel, der kommer til at fungere som en slags tæt tåge i tunellen. Idet vi oplever de svært bevæbnede skurke rykke frem, kaster Ray pludselig en sæk mel i fjæset på sine modstandere.

Ovenstående forklarer jo ikke Frankenstein-referencen, men dette handler om at hovedpersonen Ray dør i filmens voldsomme åbningsscene. Ray er en dekoreret soldat, der efter han er vendt hjem fra krigen pludselig tages til fange af ukendte gerningsmænd. Da han vågner op befinder han sig i et slagtehus, hvor en meget utiltalende fyr, afkræver ham svar på den seneste mission Ray har været udsendt på. Ray fortæller, at han ikke kender svaret på det spørgsmål, som bliver stillet igen og igen. Selv ikke da skurken hiver Rays kæreste frem, binder hende til en stol og viser Ray den boltpistol han har fundet, kan Ray svare. Ray fortæller desperat, at han ville svare på spørgsmålet, hvis han kendte svaret, men det er ikke godt nok. Først ekspederes kæresten, herefter hæver skurken en pistol og skyder Ray på klods hold. Da vi igen møder Ray, er det på opvågningsbordet i et meget futuristisk hospital.

Som en slags hi-tech udgave af Frankensteins monster, er Ray nu blevet lappet sammen. Får han sår, så lappes disse meget hurtigt sammen af de nano-robotter, som er en del af hans blod. Han opdager også hurtigt, at Ray er blevet så stærk at han kan smadre jernbeton med de bare næver. Envidere er han blevet i stand til at bevæge sig frit i stort set alle databaser der findes på nettet. Det er også derfor at han ret hurtigt finder identiteten på den mand, der dræbte hustruen. Det er derfor Ray med fuldt overlæg kaster mel efter skurke, hvorefter han meget effektivt dræber alle i sin vej inden han konfronterer hustrumorderen. Dette er hverken en spoiler for dette er slet ikke slutningen af filmen - på dette melkastende tidspunkt er seeren kun nået en god halv time ind i filmen.

Bloodshot er endnu en af de mange film, som er baseret på en tegneserie. Bloodshot er en superheltefigur som sikkert ikke kendes af ret mange (læs: med frygt for at lyde for selvglad synes undertegnede selv at have forholdsvis godt styr på populærkultur, men kendte intet til figuren Bloodshot før denne film), men det kan filmen sikkert hjælpe med at ændre på. Det var egentlig også meningen at filmen skulle have haft biografpremiere den 14 april 2020, men grundet den usle coronavirus, er filmen i stedet dukket op på DVD, BluRay og forskellige streamingtjenester.

Selv om handlingen, som blev beskrevet herover, måske ligner en masse hævnfortællinger man har set et utal af gange før, så byder Bloodshot alligevel på et meget fedt twist i historien, som naturligvis ikke skal afsløres hér. Kapellet vil nøjes med at fortælle, at der har sneget sig et par Phillip K. Dick-agtige plotelementer ind i historien, som undertegnede indledningsvist ikke havde set komme. Disse var virkelig cool overraskelsesmomenter, der bestemt er med til at trække bedømmelsen af filmen i den rigtige retning.

Ray er en meget stereotypisk actionhelt, der minder om mange af de vi kender fra computerspil, sci-fi film og litteratur. Han har nemlig meget store huller i sin hukommelse. Faktisk kan han ikke engang huske den traumatiske situation hvor hustruen bliver skudt foran øjnene på ham. Mindet om dette bliver vagt til live da Ray, tilsyneladende ved et tilfælde genhører Talking Heads nummeret Psycho Killer i radioen. Det var nemlig netop dette nummer som skurken havde valgt at skrue op for, da han slog konen og Ray ihjel i slagtehallen. Dette er dog ikke det eneste minde der dukker op i Rays bevidsthed. Spørgsmålet er om den ellers så venlige læge (spillet af Guy Pearce) der har vakt Ray til live også har fortalt hans forsøgsperson hele sandheden?

Ekstramaterialet der er inkluderet på den BluRay som Sony har været så venlige at stille til rådighed består bla. af to minutters bloopers, en ni minutters bag-om-film, der fokuserer på filmens forhold til tegneserien og hvordan filmfolkene har fortolket den. Herefter er der små tolv minutters film, der fokuserer på figurerne i filmen og skuespilerne der spiller dem. Slutteligt er der 12 minutter med scener, der er længere eller som slet ikke kom med i filmen. Blandt disse findes en alternativ slutning, der viser sig at være langt fra så dramatisk, som den der endte med at være med i filmen. Et kommentarspor fra instruktøren og skuespillerne er der dog ikke blevet plads til.

Bloodshot er en helt typisk testosterondreven actionfilm, der som nævnt byder på nogle narrative snørklerier, der faktisk for en science-fiction fan gør den noget mere interessant end mange andre lignende film. Produktionsdesignet er fedt og det er vanskeligt, selv som midaldrende skribent, ikke at blive grebet af drengerøvsstemningen og lege med på ideen om hvor fedt det ville være at være i besiddelse af Rays evner. Det er en film, der bestemt ikke har mange andre ambitioner ud over at underholde sin seer i små to timer, men det gør den også, såfremt seeren altså køber konceptet om både nanitter og Rays nyfundne, teknologiske superkræfter. Det tænker Kapellet dog de fleste seere gør, for hovedparten har sikkert allerede en idé om hvad det er for en slags film de går ind til.


Forrige anmeldelse
« Charlie’s Angels «
Næste anmeldelse
» Onkel »


Filmanmeldelser