For alle Lethomaner (Kapellets hjemmegjorte betegnelse for alle os, der trodsede avisoverskrifterne og rent faktisk læste Det uperfekte menneske hvorefter man blev vild med Jørgen Leth) er der nok ikke meget nyt i den nye dokumentarfilm Tilfældets gaver – en film om Jørgen Leth. Filmen har netop haft urpremiere på CPH: DOX filmfestivalen, der takket være den aktuelle Coronaviruskrise er blevet digital, hvilket så har betydet at Kapellanen hér faktisk har fået mulighed for at se nogle af filmene, uden at skulle være fysisk til stede i de Københavnske biografer.

Filmen deler, som alle Lethomaner jo i forvejen ved, navn med den samling af essays og artikler om film, der i 2009 blev samlet i bogen Tilfældets gaver – og idet filmen rent indholdsmæssigt også præsenterer seeren for en nærmest kronologisk gennemgang af Jørgen Leths arbejde som filminstruktør, så findes der mange overlap mellem de to tekster. Faktisk ser man også i en af scenerne Leth læse op for netop denne bog.

Man kunne være lidt fræk og påstå at Tilfældets gaver – en film om Jørgen Leth er den film man skal se, hvis man ikke lige har fået læst bogen, men det ville være alt for groft, for filmen kan jo det som bogen på ingen måde formår, nemlig at vise dens seer en række centrale scener fra Leths virke, samtidig med at instruktøren taler om netop disse film. Selv om man selvklart kan fornemme Leths karakteristiske stemme når man læser hans bøger, så er det også en helt anden oplevelse, at både se og høre Leth tale ind over billederne.

Filmen varer lige under 80 minutter, men det er dog nok til at få et ganske fint overblik over de mange meget forskelligartede film som manden har skabt gennem årene. Den er struktureret kronologisk i den forstand at den nu 82-årige Leth, starter med at fortælle om sin debutfilm Det perfekte menneske og slutter med at berette om filmen Det erotiske menneske. Denne film er dog ikke er den sidste film han har instrueret, for Jørgen har siden denne film faktisk både lavet filmen om John Kørner, en dokumentarfilm om en sært baskisk boldspil i filmen Peota II og den selvbiografiske Jeg går. Sidstnævnte kom i 2019.

Det gør dog mindre at Tilfældets gaver – en film om Jørgen Leth ikke når at inddrage de sidste par film han har lavet, for på firs minutter kan man næppe nå omkring alle mandens film. Til gengæld får instruktøren mulighed for at forklare en hel del om både hans idé om at vise tingene som de er i stedet fr at vikle dem ind i symbolik og metaforik, og mod slutningen taler han en hel del om hans særlige, antropologiske arbejdsmetode. Her forklarer Leth hvordan han ganske tidligt i karrieren blev inspireret af antropologen Bronislaw Malinowski og dennes meget systematiske metode at arbejde på, en metode som har fulgt Leth helt op til hans seneste film og muligvis også er grunden til at han primært har skabt film der ligger tættere på dokumentarfilmen end fiktionsfilmen. Han forklarer samtidig hvordan han i sine spillefilm, f.eks. Udenrigskorrespondenten har benyttet sig af fiktive figurer placeret ind i reelle, virkelige steder og situationer.

Kort sagt så får man indblik i både den mere abstrakte, eksperimenterende Leths film, i hans sportsfilm og ikke mindst i hans undersøgende, antropologiske film. Tilfældets gaver – en film om Jørgen Leth er derfor en film, der vil appellere mest til de seere, der i forvejen ikke kender særligt meget til Leths oeuvre, men som gerne vil vide mere, for som nævnt så vil de der er velbevandrede i Leths film og tekstuniverser, ikke støde på mange informationer i denne nye film, som man kender i forvejen.

Uanset om man dog er gammel fan, eller først lige har fået øjnene op for Leths film så er der en helt klar bivirkning ved at se Tilfældets gaver – en film om Jørgen Leth. Den består i at man virkelig får lyst til at se, eller gense mandens film. Der eksisterer sikkert flere, for ikke at sige mange, filmfans der måske synes at tingene går lidt langsomt hos Leth, men det er netop det der i denne anmelders optik, er charmen. At se en af Jørgens film, kan, når de er allerbedst, kan sammenlignes med at sidde i ro og mag på et kunstmuseum og studere alle detaljerne i et bestemt billede, i stedet for at fare rundt fra kunstværk til kunstværk i håbet om at nå det hele. Den ro og den evne til, som Leths far sagde til sønnen; ”du skal bruge dine øjne”, er ikke til at fornægte når man ser hans film – og den filosofi bliver også omtalt af Jørgen selv i filmen.

Tilfældets gaver – en film om Jørgen Leth er et perfekt sted at starte, hvis du gerne vil vide mere om Leths film og Jørgens helt unikke måde at forsøge at forstå både verden, men også sig selv på gennem sine film.