Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Star Trek – Discovery s. 2 (11 timer 51 min.) Købefilm / Paramount
Anmeldt 23/12 2019, 13:34 af Torben Rølmer Bille

Mysteriet om den røde engel


Mysteriet om den røde engel

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Star Trek er en sejlivet franchise. Selv om såvel tv-serien som filmserien har oplevet op- og nedture, samt at have være blevet truet med at blive stoppet permanent, har den til stadighed klaret skærene, ikke mindst takket være en masse virkelig dedikerede fans. Den seneste udgave af tv-serien, med undertitlen Discovery, viste allerede i sin første sæson at den besad alle de delelementer som udgør en god gang ’Trek’. Nu er anden sæson landet på BluRay og DVD og det er en udgivelse som alle fans bør give sig selv i julegave i år, for den viser med al tydelighed at serien i den grad har fundet en form der virker.

En af de største forskelle på de gamle serier og så denne nye, er at Discovery ikke er den slags serie, hvor man lige kan snuppe et vilkårligt afsnit indimellem, men den er i stedet fortalt som en længere, sammenhængende fortælling. Det er til gengæld en historie, som er fuld af drama, overraskelser og selvfølgelig et gensyn med de mange spændende figurer, som vi mødte i den første sæson.

Den overordnede historie i den nye sæson, fokuserer på et mystisk fænomen, der allerede slås an i den første episode. Under en dramatisk redningsaktion såres seriens primære hovedperson Michael Burnham og måske i vildelse ser hun en mystisk figur, umiddelbart før hun besvimer. Denne mærkværdige skabning har efterladt sig et helt bestemt signal, som det efterfølgende lykkedes mandskabet på Discovery at isolere.

Mysteriet bliver kun endnu større, da det viser sig at denne ”røde engel”, som de kalder figuren, tilsyneladende har efterladt sig spor syv steder rundt i universet. Ydermere skal det vise sig at denne mærkværdige figur, der dukker lige så brat op som den forsvinder igen, altid synes at dukke op på et afgørende tidspunkt. Et tidspunkt der er med til at påvirke begivenhedernes gang. Da Michael tager orlov og får mulighed for at gennemsøge sin stedbror Spocks kahyt på det ødelagte Enterprise, opdager hun at også Spock har haft mareridtsagtige drømme om netop disse syv signaler. Drømme der startede allerede i Spocks barndom.

For at komme til bunds i undersøgelsen, bliver Burnham derfor også nødt til at genfinde den bror, som hun har mistet kontakten med. Muligvis er Spock en af nøglerne til at få låst op til løsningen af mysteriet med den røde engel, men der er meget der tyder på, at Spock enten ikke vil findes, eller muligvis er der andre kræfter, der forsøger at forhindre hende i at finde frem til ham. Hvordan det hele hænger sammen skal selvsagt ikke skrives her, for det er disse elementer, der driver denne anden sæson frem.

Sideløbende med de to overordnede fortællinger, oplever seeren naturligvis også mange sidefortællinger, der opstår på de lokaliteter hvor Burnham og resten af Discoverys besætning dukker op i deres iver for at få opklaret mysteriet. Som vanligt bliver vore hovedpersoner sat i en masse dilemmaer og skal forsøge at mediere i situationer, der ved første øjekast virker uløselige. Igen, er dette noget som faste seere vil byde velkommen, for ud over flotte effekter og action har kernen i Star Trek altid været en respekt for forskelligheden, for humanismen og ikke mindst et fokus på hvor effektivt diplomati kan være, hvis den bliver forvaltet ordentligt. Alt dette tilsat et snært af både intertekstuelle referencer og melodrama, der gør at gamle Trekkers indimellem bliver helt rørt.

Den anden sæson af Discovery er lige som en pose lækre snacks for alle fans af Star Trek. Lige som var tilfældet i den første sæson, skabes der gennem de 14 afsnit en gennemgående fortælling, der er både spændende og fascinerende. At serien fravælger afsluttede episodeafsnit og i stedet vælger at fortælle en længere, sammenhængende historie falder fint i tråd med mange andre samtidige serier, der på samme vis benytter alle sæsonens afsnit til primært at fortælle en episk historie med masser af overraskelser og som samtidig lader et omfattende figurgalleri få mulighed for at udvikle sig.

Denne anden sæson er i Kapellets optik endnu mere vellykket end den første. Det skyldes ikke kun velskrevne afsnit og gode figurer, men også fordi man idet man starter på den anden sæson har lært de enkelte karakterer og deres personlige problemer og udfordringer godt at kende. Det er selvfølgelig mulighed for (i al fald ind til videre) at se serien på Netflix, men er man virkelig fan skal man selvfølgelig have fat i BluRay-samlingen, der byder på mere end fire timers ekstralir. Det eneste der er irriterende ved denne anden sæson, er at den ender med en ret vild cliffhanger. Heldigvis har CBS bestilt endnu en sæson af serien, så nu er det blot at væbne sig med tålmodighed.


Forrige anmeldelse
« X-Men: Dark Phoenix «
Næste anmeldelse
» Knives Out »


Filmanmeldelser