Om det er alderen der trykker, eller blot fordi det ikke længere er så nødvendigt for undertegnedes selvforståelse, så bliver Kapellets redaktør nødt til at smide håndklædet i ringen! Efter i mange år, nærmest konsekvent at påstå at musicalgenren, foruden et par enkelte film, ikke var værd at bruge tid på, så skal det indrømmes at dette slet ikke passer. Musicals kan være helt fantastiske! Så er det sagt, skrevet og ført til protokols.

Foruden en pæn portion Bollywoodfilm, klassike kultfilm som Rocky Horror Picture Show og Cannibal the Musical, for da slet ikke at tale om et veritabelt væld af Disney-film, hvor alle figurer bryder ud i sang med jævne intervaller, er det svært at holde fast i en holdning om ikke at holde af musicals. Den kan jo et eller andet. Naturligvis er der stadig en masse musicals, som er møgirriterende, uopfindsomme eller ligefrem dårlige og kedelige, men, som det er tilfældet med alle andre filmgenrer, er dette jo i sidste ende et spørgsmål om smag og behag.

Når det forlyder at der eksisterer en musical som er en blanding af en romantisk zombie komedie (RomZomCom i daglig tale) og musical, så er det da klart at det er et værk som Kulturkapellet skal se nærmere på. Filmen Anna and the Apocalypse er egentlig fra 2017, men har af uransaglige årsager først fundet vej til det danske marked nu. Helt perfekt her op mod jul, for det skal vise sig at den tillige er en julefilm. Så kan der vist heller ikke presses flere genrebetegnelser på den film!

Når der er så mange genrer i spil, så er det vel nærliggende at spørge sig selv om, hvorvidt det lykkes filmen at få indfriet alle disse genrer til fulde i løbet af den halvanden times tid som den varer? Umiddelbart er svaret et forsigtigt ja, men det er også en film, der ikke får fulgt alle sine delelementer helt til dørs.

Musicaldelen er ganske god – i al fald er filmens første rigtige musicalindslag, sangen Break Away ganske forrygende og helt klassisk bygget op, i flerstemmige harmonier og en finale, der sammen med billederne godt kan trække en enkelt tåre i ren barnlig begejstring. Det viser sig dog hurtigt at mange af filmens øvrige sange er meget generiske og helt forudsigelige. Man bør ikke forvente sig et musikalsk indhold der er en tøddel bedre end de sange man finder i andre ungdomsmusicals som f.eks. High School Musical, men det er også en film lavet for netop denne målgruppe – forudsat de altså også synes zombier er fede.

Når vi nu taler om zombier, så er der lånt en hel del fra Shaun of the Dead - især i den scene hvor Anna danser sig vej til skole, mens zombierne hærger det forstadskvarter hun bor i. Dette er direkte planket fra førnævnte films åbningssekvens, bortset fra at der er tilsat sang og dans. Det er dog ikke ødelæggende for filmen, men man skal bare ikke tro at den er vildt original eller at sammenligningen med Shaun fortsætter, for det erbare en meget bedre film. Sekvenserne med de udøde er i de fleste tilfælde ganske vellykkede (bemærk, zombierne synger og danser heldigvis ikke), men efter Kapellets mening kunne der godt være skruet endnu mere op for splatterelementerne. I stedet synes budgettet at være blevet brugt til at koreografere dansere og indspille sangene.

Filmen er ganske blodig, i al fald nok til at tilfredsstille teenagepublikummet. Historien er også ret så enkel. Julen står for døren og zombier hærger England. Heldigvis er Anna og vennerne ikke handlingslammede, for de forsøger at trodse de sultne horder i forsøget på at nå frem til den skole de går på. Anna skal nemlig finde sin far, der sammen med en masse andre i lokalsamfundet har forskanset sig dér. De er alle holdt til fange af en magt- og sindssyg rektor, der insisterer på at alle skal forholde sig i ro og blive på skolen, indtil myndighederne når frem.

Anna and the Apocalypse er et godt bud på en ganske corny, skæv julefilm som man kan nyde, såfremt man som undertegnede holder af aparte julefilm. I stil med Rare Exports og Krampus for slet ikke at tale om Gremlins-filmene, blandes uhygge med julehygge og det er i Kapellets optik altid et plus. For når man har fået nok af kandiserede julehistorier med hunde der vender hjem til familien, rensdyret der får hjulpet julemanden og de mange hovedpersoner, der i sidste øjeblik sørger for at det alligevel bliver jul på den gamle købmandsgård, så er det herligt forfriskende at se zombier, romantik samt sang og dans i skøn forening. Giv derfor Anna and the Apocalypse en chance, for selv om den ikke er vildt fantastisk, så er den i al fald bedre end den tsunami af fesne julefilm der er blevet lavet over årene.