Det er svært at blive andet end glad i låget når logoet fra Illumination toner frem på skærmen. For når de gule Minions fjoller rundt om teksten, så ved man at der sikkert venter en morsom og vellavet animationsfilm forude. Dette gælder i al fald for fortsættelsen til Kæledyrenes hemmelige liv fra 2016 – for ideen med at lade dyrene tale og være langt mere handlekraftige, når vi mennesker ikke er i nærheden, er en idé der godt kan give materiale til mere end blot en enkelt film.

Som sidst følger vi en gruppe dyr, der alle er kæledyr hos en flok mennesker der bor i samme bygning i New York. Selv om dyrene i opgangen kender hinanden godt, har man i fortsættelsen valgt at dele filmen op i mindre sideløbende fortællinger, så vi f.eks. følger filmens hovedfortæller hunden Max, der sammen med sin store, vamsede ven Duke og deres mennesker skal en tur på landet.

Sideløbende følger man også kaninen Snowball, der er overbevist om at han er superhelt, eftersom pigen der ejer ham har puttet ham i et superheltekostume. Endelig er der Gidget, som er en lille, fin hund med alt for meget energi, der har lovet Max at passe godt på dennes yndlingslegetøj mens han er væk. Desværre ender dette legetøj hos en gammel kattedame, der har uendeligt mange katte i sin lejlighed og nu er det op til Gidget at lave en plan der kan skaffe Max’ pibedyr tilbage.

Der er i det hele taget fart over feltet, når først filmen går i gang. Animationen fejler bestemt intet og der er som i den første film en masse morsomme påfund og gags. Det er selvsagt en fordel at få fat i filmen på BluRay eller DVD, idet man her har mulighed for at høre lydsporet på engelsk – noget som langt fra alle streamingtjenester tilbyder. Det er Chris Rock, der igen lægger stemme til den lille, hvide superkanin, men som noget nyt møder man selveste Harrison Ford, der giver den som den godmodige gårdhund Rooster. Det er svært ikke at blive begejstret. Desuden passer figurernes mundbevægelser en hel del bedre når man ser originalversionen. Ud over originalsproget er BluRayskiven også fyldt med ekstramateriale, som naturligvis er af skiftende kvalitet, men som gør, at fans får en masse at give sig i kast med, ud over at se hovedfilmen.

Der er selvsagt også en skurk i fortællingen. Denne gang er det en ondskabsfuld, russisk cirkusdirektør, der piner en hvid tiger som han har købt. Nærmest ved et tilfælde får nogle af de nævnte dyr befriet tigeren fra cirkusset, men spørgsmålet er nu hvordan de kan holde et så stort dyr gemt i deres ejendom især når russeren med hans kobbel af stygge, sorte ulve, er i hælene af dem.

Selv om størstedelen af filmen primært har til formål at underholde, så byder filmen tillige på en opbyggelig historie i forholdet mellem Max og Rooster. Den gamle, garvede gårdhund er i starten ikke synderligt imponeret over hunden fra byen, der synes at blive bange for alt der bevæger sig eller laver en lyd, men dette ændrer sig i løbet af filmen. Max lærer undervejs at udfordre sig selv og at turde gøre ting, der skræmmer ham – hvilket i sandhed er et budskab, som mange børn burde tage til sig.

Som nævnt tidligere i omtaler af film fra Illumination, så er et svært ikke at komme til at tænke på de gamle Warner Bros. tegnefilm. Selv om der er mangt og meget der er mindst lige så tuttenuttet og følsomt som i Disney og Pixars film, så er der også en konstant undertone af vildskab og bizarre, tyngdekraftophævende påfund, der sidder lige i skabet. Man mærker virkelig kærligheden til det skæve og det gakkede, hvilket gør at det er animationsfilm, der appellerer lige så meget til ungerne som til de forældre der kigger med.

Kapellets udsendte var i al fald meget begejstret for filmen, som faktisk er bedre end etteren. Den føltes bedre pacet, er umiddelbart endnu flottere at se på og så er der en række budskaber, som fungerer uden at bliver alt for belærende. Kæledyrenes hemmelige liv 2 er langt fra en milepæl i animationsfilmens historie, men det er en veloplagt fortsættelse, som både har sjæl og masser af humor.