Selv om der er sket meget med martial arts genren siden dengang de blev kaldt for ”kung-fu film” og far var ung, så er der stadig et navn, som stadig er kendt blandt både gamle som unge. Bruce Lee er et ikon. Manden som introducerede asiatisk kampsport til det brede, vesterlandske publikum. Horder af unge begyndte at dyrke karate, se film og ikke mindst snuse til den filosofi, der var uløseligt knyttet til Lees helt særegne kampstil; Jet Kune Do – en blanding af en masse forskellige typer kampsport.

Efter successer med en række film produceret i Hong Kong, drog Bruce Lee i tresserne til USA, hvor han indspillede Way of the Dragon der stadig anses som hans mest vellykkede film. Han landede også rollen som Kato – superhelten Green Hornets medhjælper, i en meget populær tv-serie, der i 2011 blev lavet til en noget overset spillefilm . Det var dog ikke nok for Lee, så han begyndte at udvikle en tv-serie med ham selv i den bærende hovedrolle. En serie der, skulle handle om kinesiske immigranter i USA. En blanding mellem kampsport og western. Lee havde svært ved at få afsat sit koncept til forskellige store selskaber, så den blev desværre aldrig realiseret. Til gengæld var der et af tv-selskaberne som Lee havde haft kontakt med der ”lånte” idéen og resultatet blev tv-serien Kung-Fu med David Carradine (der Ironisk nok havde modtaget kampsportstræning af Lee selv) i den bærende hovedrolle.

Som bekendt døde Bruce Lee – under ganske mystiske omstændigheder i 1973 - men hans nærmest mytologiske status som menneske og ikke mindst kampsportsekspert er aldrig blegnet, snarere tværtimod. For at genrejse lidt af den tabte ære, i forhold til fadæsen med den førnævnte tv-serie, har Lees datter i samarbejde med Cinemax skabt serien Warrior, som kapellet har været så heldige at modtage første sæson af.

I første afsnit ankommer den unge mand Ah Sahm til San Fransisco. Han har rejst hele vejen fra Kina og næsten i samme øjeblik som han sætter fod på amerikansk jord oplever han hadet rettet mod de kinesiske immigranter. Især irske arbejdere råber løs, da de mener at kineserne tager meget af det arbejde som de selv kunne udføre. Der er ikke gået meget mere end tre minutter af første afsnit, før Ah Sahm viser, at han forholdsvis nemt kan håndtere et par enorme betjente, der med vold søger at irettesætte ham.

Ah Sahm har taget den lange vej over ”saltet” – som det store hav kaldes – da han er opsat på at finde en person, som han ved opholder sig i byen. Inden længe er han blevet indlemmet i en af de mange lokale kriminelle organisationer. De forskellige fraktioner af Tong’en (som den kinesiske mafia kaldes – red.) har i flere år haft en fredsaftale, men denne fred er i fare, især da der er mange der gerne vil kontrollere handelen med opium. Der er store økonomiske fordele i at have monopolet. Der går derfor ikke længe, før Ah Sahm får brug for sine evner og krigen i underverdenen bliver en realitet.

Samtidig med at man følger Ah Sahms historie, følger vi også hverdagen for et par politibetjente, der sættes til at være en del af den taskforce som skal holde styr på Chinatown. Den ene betjent er en vrissen, irsk bamse og den anden en yngre, ambitiøs betjent, der mødes af en masse fordomme fordi han kommer fra Syden, og møder en masse fordomme idet han repræsenterer fjenden fra den nyligt overståede borgerkrig. Sidst men ikke mindst er seeren også vidne til det rænkespil der foregår på rådhuset, hvor den ærekære borgmester vil gøre alt for at sikre sit eftermæle. Dette sker blandt andet ved at anlægge byens berømte sporvognssystem, men ikke uden at forsøge at snyde sine samarbejdspartnere så det driver.

Sex og vold sælger som bekendt, og begge dele er der rigeligt af i Warrior. Idet Ah Sahm er tæt knyttet til underverdenen, foregår mange af seriens scener på et nærliggende bordel, hvor der bliver gået til den. Warrior er ligeledes en meget voldsom serie, for der bliver i hvert afsnit virkelig leveret udpenslede voldsscener. Der kæmpes nemlig ikke kun med arme og ben, men også med økser, knive og alle andre forhåndenværende genstande. Blodet sprøjter, knogler knækkes og der bruges bølletricks i en sådan grad at kampene føles ganske nærværende, ubehagelige og seje på samme tid. De er rigtigt fint koreograferede og man fornemmer især når kameraet dvæler på Ah Sahm bestemte bevægelser, manerismer og replikker som er lånt eller direkte inspireret af Bruce Lee. I hvert afsnit er der mindst to actionsekvenser, der selvsagt er med til at gøre den actionhungrende fans tilfreds.

Warrior er også et periodedrama, der tager emner som racisme, humanisme og æresbegreber op. Selv om de første par afsnit forekom lidt billige, set i forhold til serier som f.eks. Peaky Blinders, der også foregår omkring århundredeskiftet, så opdager man hurtigt at dette er en ret dyr produktion, der samtidig er visuelt ganske spændende fortalt. Andrew Koji er virkelig god i titelrollen og det er også helt tydeligt at han har trænet kampsport og kan slås. Han er ikke helt så overbevisende som Bruce Lee, men det er der heller ingen andre der er.

Warrior er nok næppe en serie der vil appellere til alle, eller en som man bare skal se, men Kapellets redaktør var i al fald mægtigt fint underholdt. Selv om ideen om at blande kung-fu med western måske ikke virker overbevisende i teorien, så er det faktisk lykkedes holdet bag at få en solid serie ud af konceptet. Man kan i al fald allerede godt begynde at glæde sig til anden sæson, der er ved at blive færdigredigeret mens disse ord skrives.