Vi kender det vist alle sammen. Ham eller hende, den ellers så venlige person man kender, men som lidt for hårdt forsøger at ville lægge beslag på ens tid, bestemme hvad der skal foregå, erklære evigt venskab eller blot helt tage styringen i alle situationer. Den type der ikke accepterer et nej. Den type, der bliver ved med at følge efter en, selv om man ikke er interesseret i selskab. Den type, der pludselig viser sig at være alt andet end venlig, når man har forsøgt at forklare, at man måske alligevel ikke er interesseret i et tæt venskab. Det er netop udgangspunktet for den nye teenagegyser Ma som i skrivende stund fås på mange forskellige formater.

En af de første ting der springer i øjnene når man stifter bekendtskab med Ma er, at den ulig mange andre amerikanske thrillers med unge mennesker i hovedrollen, faktisk tegner et forholdsvis troværdigt billede af de unge som optræder. De fremstår hér som rigtige personer, i stedet for at være blevet reduceret til todimensionelle roller, hvilket ellers ofte kan være standarden. Gruppen af personer både opfører sig og taler som man kunne forestille sig sådan en flok helt almindelige, amerikanske teenagere gør. Dette betyder også at filmens hovedfigurer bliver nogle som man faktisk synes er sympatiske til trods for deres fejl og mangler.

Filmens præmis er meget simpel. Vores hovedperson Maggie, flytter sammen med sin mor til moderens hjemby i Ohio efter en skilsmisse. Maggie finder heldigvis hurtigt en flok venner at hænge ud med, men som altid vil de unge mennesker gerne vil have fat i lidt sprut, så de kan give den lidt gas når de har fri. De er dog alle under 21, hvilket gør, at de må få en ældre person til at skaffe dem de våde varer hos den lokale døgner. De støder ved et tilfælde ind i en midaldrende, kvinde, der modvilligt indvilliger i at skaffe ungerne det som de har brug for og festen er en realitet.

Dette gentager sig kort tid efter. De støder ind i Sue Ann og hun skaffer dem det de har brug for. Faktisk så begynder hun at blive deres faste leverandør og pludselig inviterer Sue Ann flokken hjem i hendes kælder. Kælderen omdanner flokken hurtigt til et regulært festlokale. Der gås til stålet og snart tilbydes der også både stoffer og andre fristende sager.

Sue Ann, der insisterer på at vil kaldes ”Ma”, er altid festens midtpunkt og hun nyder at være dén voksne der giver vennerne et frirum fra deres ellers så lektiefyldte liv. Dette bliver sjovt nok hurtigt utroligt populært blandt andre unge mennesker på den lokale high school, for rygterne om de vilde fester i Mas kælder spredes hurtigt. Snart er der fest hver eneste aften i Mas kælder, og festerne bliver vildere og vildere. Det hele virker som én lang optur, men som tiden går begynder både Maggie og et par af hendes venner at fonemme at der er noget helt galt.

Både Maggie og hendes venner beslutter derfor at fokusere lidt mere på deres skolegang, end på at feste i Mas hus, men det skal vise sig at være en beslutning, de kommer til at fortryde. Idet de vælger Ma fra, opdager de at den ellers så imødekommende og venlige Sue Ann også har en meget mørk side. Det handler ikke alene om at Sue Ann i virkeligheden er et meget ensomt menneske, der lever gennem andre folks opmærksomhed, men der er også andre skeletter i Mas skab.

Det er den Oscarbelønnede og meget produktive skuespiller Octavia Spencer, der indtager rollen som Ma og det gør hun ret så fremragende. Det fine ved filmen er nemlig, at den ikke ensidigt dæmoniserer filmens centrale skurk, men lige som er tilfældet med Maggie og hendes venner, så er Sue Ann en både kompleks og interessant figur, som man sagtens kan forholde sig til.

Nu skal det jo heller ikke lyde som om, at filmen er et form for nuanceret, karakterbåren drama, for det er en film der er blevet produceret af Blumhouse, som har specialiseret sig i netop thriller- og gyserfilm. Så selv om filmen måske ikke hører til de mest skræmmende, som du kan udsætte dig selv for denne Halloween, så er den bestemt både velspillet og serverer en fortælling, der ud over gyset også leverer en kommentar til såvel ensomhed som den måde vi i øvrigt omgås hinanden på.

Ma er ikke en født horrorklassiker, men den er helt bestemt en film, der formår at levere en effektiv emotionel rutchebanetur til seeren. Vekselvirkningen mellem den rare, imødekommende Sue Ann og den manipulerende, modbydelige Ma fungerer ret fint og selv om filmen måske godt kan anklages for at være lidt vel søgt mod slutningen, så er det samtidig en fortælling som Kapellet vil mene mange der deler fødeår med de unge medvirkende, vil kunne samles om og gyse til. Endeligt er det også ret befriende at opleve en nyere horrorfilm, der ikke involverer spøgelser fanget på håndholdt kamera eller lignende, men som viser hvor skræmmende ganske almindelige mennesker også kan være, især hvis deres moralske kompas er gået helt i stykker.