I starten af det 20. århundrede var der stort set kun var to steder på Jorden, som endnu ikke var blevet kortlagt i detaljer. Det ene var nordpolen og det andet var sydpolen - Antarktis. Derfor var det også forbundet med masser af prestige for de forskellige nationalstater i Europa, at blive de første der kunne plante netop deres flag i midten af disse fjerntliggende steder. En af de mest berømte af disse polarforskere var norske Roald Amundsen, der lige som landsmanden Fridjoff Nansen, var dybt fascineret af disse endeløse isørkener.

Det er den norske instruktør Espen Sandberg (der også sad i instruktørstolen på filmen om Thor Heyerdahl) som har instrueret Amundsen der lige som Kon Tiki både viser sin tilskuer, hvor vildt et mandsmod der skulle til, for at kaste sig over disse vilde ekspeditioner, men som samtidig også tegner et portræt af eventyreren og forskeren, der ikke er ensidigt flatterende. Dette klæder filmen fint, for der er næsten ikke noget mere irriterende end en biografisk film som tegner et alt for ensidigt, positivt protræt af filmens hovedperson. Det er jo ganske enkelt ikke særligt troværdigt, for uanset hvor stor en helt man måske er i omverdenens øjne, så er der ikke ret mange mennesker, som ikke i andre sammenhænge er alt andet end heroiske.

Filmen lægger ud med at en gruppe pelsklædte, skæggede mænd i en gammeldags vandflyver, foretager en dramatisk og meget farlig landing på en isflage. De overlever med nød og næppe, men man tænker straks, at der nok ikke dukker et redningshold op lige med det samme. På dette tidspunkt var hverken GPS eller langdistanceradioer standardudstyr. Der klippes til Amundsens hjem, hvor en mand sniger sig ind om natten. Han angribes af en kvinde, der viser sig at være Amundsens unge elskerinde. I næste nu indrømmer manden, at han er bror til Amundsen og over et par flaske god spiritus, begynder han nu at fortælle hende om brødrenes liv sammen.

Det er en virkelig fin rammehistorie om filmen, for det skal vise sig at selv om vovehalsen Amundsen der blev kendt som en af Norges, ja verdens, mest berømte mænd, så havde denne berømmelse også sin pris. De nærmere detaljer skal selvsagt ikke afsløres i dette forum, for det er blandt andet det, som bliver en del af det, der bærer filmens drama frem.

Tror man derfor, at man skal ind og se en film der alene fokuserer på de ekspeditioner som Amundsen foretog i sit liv, vil man muligvis blive skuffet, for selvom filmen naturligvis berører disse, så handler filmen mindst lige så meget om privatpersonen bag det image som han selv ganske hårdnakket forsøgte at opretholde overfor sine landsmænd og sin samtid. Blandt andet gjorde han dette gennem selvbiografien Mit liv som polarforsker, der udkom i 1927, men som både var kontroversiel og senerehen er blevet affærdiget som ganske unuanceret i forhold til den måde begivenhederne rent faktisk foregik.

Det virker i al fald som om at manuskriptforfatter Ravn Lanesskog har fundet andre, mere afbalancerede kilder til at basere sit manuskript på. Som nævnt tegnes der ikke et entydigt rosenrødt billede af Amundsen, for det viser sig at hans stålsatte vilje til at trodse elementerne var flankeret af en lige så stor mangel på empati overfor flere af de der stod ham nærmest, ja selv de modige mænd, der begav sig ud i kulden med Amundsen.

Amundsen er en solid film. Den er flot optaget, har gode skuespillere og giver et fint portræt af såvel manden som samtiden han var en del af. Til gengæld er det også en film der tager sig god tid. Dette fungerer fint, når man følger den femårige ekspedition, der skulle undersøge om man kunne følge polarhavenes støm for at komme til Nordpolen, men minde effektivt bliver det når det kommer til filmens drama, for det bliver på udsatte tidspunkter lidt trægt.

Selv om filmen godt kunne være fortalt lidt strammere, så er det som nævnt rigtigt forfriskende at den, som mange andre nyere, biografiske film, formår at videregive et mere komplekst billede af hovedpersonen. Det bliver både mere nuanceret, torværdigt og så undslipper man også at film som denne bliver ensidige hyldester til folkehelten, men i stedet fortæller at der er et menneske, med alle de fejl og mangler det medfører, bag myten.