For godt og vel to år siden dukkede den første Goosebumps-film op i Kapellet, til stor begejstring for såvel anmelder som dennes poder. Selv om det i Kapellets optik ville have været langt meget mere naturligt at udsende fortsættelsen, der har fået undertitlen Haunted Halloween til netop Halloween – altså i slutningen af oktober – så får vi den i stedet her i foråret 2019. Omvendt set, som kæmpestor fan af gysergenren, så er det jo også totalt ligegyldigt hvornår film som denne udsendes, de kan heldigvis ses hele året rundt.

For ses, det skal denne film, især hvis du eller dine unger er fans af et godt gys. Det er i denne film lykkedes at skabe flere ganske effektivt uhyggelige scenarier, med den vinkel, at det aldrig bliver hverken så uhyggeligt eller blodigt at ungerne bliver traumatiserede for livet. Selv om Billedrengene efterhånden er blevet hærdede medieforbrugere, var unge Carl (på 10) i løbet af denne film dog nødt til at holde storebror lidt i hånden, når spændingen spidsede til. Dette er måske er en god indikator på, at forældre bør respektere aldersgrænsen på 11, for som nævnt benytter filmen alle de filmiske tricks som vi kender fra de gyserfilm der henvender sig til et voksent publikum, men blot undlader den blodsudgydelserne og får ligeledes blandet en god portion humor med ind i mikset.

Ganske som i den første film, er filmens vigtigste element en bog. Nærmere bestemt, skal det vise sig, R. L. Stines allerførste, ufuldendte bog der sjovt nok bærer titlen ”Haunted Halloween”. Selv om denne dæmoniske bog er godt gemt af vejen i filmens start, finder de to drenge, der er filmens egentlige hovedpersoner, bogen ved et tilfælde. De har etableret et oprydningsfirma, for at tjene lidt lommepenge og får til opgave at rydde op i et af byens mest forladte, uhyggelige hus, der ligner det man husker fra It (som der i øvrigt også er en hurtig intertekstuel reference til i løbet af denne film) , eller et utal af andre hjemsøgte-huse-film.

Ikke alene åbner de intetanende, naive drenge bogen. De har tydeligvis hverken læst H.P. Lovecraft, set Evil Dead eller for den sags skyld den første Goosebumps-film, for så ville de jo aldrig have læst den mystiske trylleformular op som de finder i lommen på den væmmelige bugtalerdukke, der pludselig dukker op af det blå, efter gutterne har åbnet bogen. Det skal også nævnes, at selv om der i den nye film er nogle referencer til etteren, så kan man sagtens se den nye, uden af have set den første film.

Den skumle bugtalerdukke, med det noget aparte navn Slappy, viser sig hurtigt at være alt andet end en livløs, men skræmmende dukke. Slappy har overnaturlige evner og kan påvirke de ting den kan se, den kan også vælge at bevæge sig og tale til bl.a. drengene, når den har lyst. Er der voksne i nærheden, lader den naturligvis bare som om den er et stykke gammelt, skummelt legetøj. Så når drengene prøver at fortælle deres omverden, at dukken er levende, bliver de hurtigt til grin hos såvel voksne som deres ældre søskende.

Slappy har en plan, som selvfølgelig ikke skal afsløres her. Vil du vise hvad den går ud på, skal du selv se filmen. Det er der også al mulig grund til, for Goosebumps 2: Haunted Halloween er en film er både er fyldt med uhygge, sjov og ikke mindst overraskende vellykkede effekter for en film af denne type. Meget tyder i al fald på at der er blevet brugt en væsentlig del af budgettet til de visuelle effekter, for de er meget overbevisende lavet. Enkelte af dem er faktisk langt flottere end de man kan se i mange horrorfilm skabt til et langt mere ”voksent” segment. Samtidig er mange af scenerne virkeligt opfindsomme, prøv eksempelvis selv at finde på en scene hvor noget så tilsyneladende uskyldigt som vingummibamser pludselig kan blive en reel trussel.

Da filmen var slut, blev Billebørnene som altid adspurgt om deres holdning. Selv om Carl som nævnt havde synes den var en tand for uhyggelig på visse steder, var han også ved godt mod og kunne faktisk rigtigt godt lide den. Det samme kunne storebror, der dog insisterede på at far anmelder fik fortalt Kapellets læsere, at der ganske enkelt var alt for lidt Jack Black med i den nye film. I etteren fylder R. L. Stine, spillet af Black, langt mere og derfor havde Sebastian også regnet med, at skuespilleren ville være mere med i den nye. Det er han ikke. Han dukker først op i filmens sidste fjerdedel, til trods for at hans navn er øverst på coveret. En anden anke var, at der var for få ”chok-scares” med i den nye, men det er sikkert også bevidst, så filmen ikke fik en endnu højere aldersgrænse, end 11 år. Det er jo trods alt en film hvis kernepublikum er børn og unge.

Goosebumps 2: Haunted Halloween er en virkelig vellavet og underholdende familiegyser, der måske lige bør ses igennem af en ansvarsfuld voksen, inden børnene får lov til at kigge med. Det lykkes filmen at bygge en god stemning op og kombinere dette med både action, humor og en samling af skuespillere der gør det rimeligt godt. Det er kun et par stykker i castet som man kender fra andre sammenhænge, men det gør ikke så meget, for filmen gør præcis det man forventer: den giver sit kernepublikum lige præcis den gåsehudsfornemmelse der både er rar og samtidig lidt væmmelig.