Det kan godt være, at horrorfilmen The Forest genanvender en masse velkendt gysermateriale, som man har set udført mere elegant andetsteds, men om ikke andet er det første minut af filmen virkeligt værd at se. Det er nemlig utroligt fedt fortalt og superfint klippet. For på dette minut får man både etableret, at der er en kvinde, som løber i en mørk skov og råber på hjælp, og imens på den anden side af jorden vågner hendes tvillingesøster med et sæt, pakker sin kuffert i al hast og tager flyveren for at finde sin søster. Hun nemlig godt, at der er noget helt galt. Man kunne blot ønske, at filmen så ikke efterfølgende tog sig mere tid til at udpensle denne start i flere detaljer for den seer, der ikke selv kunne skabe sammenhængen, men dette sker - desværre.

Filmens tvillinger spilles begge af Natalie Dormer, som nogle husker fra tv-serier som Tudors og Game of Thrones. Hende der vækkes, Sara, er den pligtopfyldende, lyse, sprudlende af tvillingeparret, mens den forsvundne søster, Jess, er mørkhåret, indadvendt og altid den, der skaber problemer for både sig selv og sin søster. Hvem havde set det komme – tvillinger, som er forskellige, men som selvfølgelig har en form for mystisk, mentalt bånd til hinanden.

Da Sara ankommer til Japan, får hun bekræftet det, hun godt vidste - hendes mareridtet var et forvarsel. Jess arbejdede som engelsklærer i Japan, men valgte tilsyneladende at tage alene ind i Akoigahara-skoven ved Fuji-bjerget, tilsyneladende uden noget egentligt motiv. De lokale myndigheder hverken kan eller vil gribe ind, for området er kendt som ”selvmordsskoven”, et sted hvor unge mennesker tager hen for at ende deres liv. Filmen trækker på den måde på et sted, der både findes, og som også har skabt grobund for mange forskellige myter i Japansk folklore.

Idet Sara begynder at grave dybere i sagen, erfarer hun, at det var i samme skovområde, at familier i gamle dage satte deres gamle, skrøbelige og svagelige børn ud, hvis der var hungersnød, for på den måde selv at kunne overleve vinteren. Kort sagt tyder alt på, at det er et meget ondskabsfuld sted, som søsteren har forvildet sig ind i.

Sara er dog stålsat på at finde sin søster, og begiver sig derfor på egen hånd tæt på området, selv om alle hun møder undervejs fraråder det. Folk siger, at søsteren efter alt at dømme sandsynligvis er død, men idet vores hovedperson er tvilling, så mener hun at kunne mærke, at hendes søster stadig er i live, og nægter selvsagt at give op.

I udkanten af selvmordsskoven ligger der et lille hotel, hvor Sara er så heldig at rende ind i en fyr fra Australien, som er på gennemrejse, og som gerne vil hjælpe hende. Han kender området, og de allierer sig med en lokal guide, der som en af de eneste har mod på at gå væk fra stierne og dybt ind i skoven. Samtidig advarer han begge sine følgere, at hvis de ser noget mystisk på deres vej, så er det udelukkende deres fantasi, der spiller dem et pus. Jagten på søsteren kan begynde.

Nærværende anmelder har flere gange harceleret over film, der nærmest udelukkende foregår i skove, f.eks. Feed the Devil, The Hike og mange flere, da valget af denne kulisse som oftest er et spørgsmål om ikke at have et ordentligt budget at arbejde med. Det er dog ikke tilfældet med The Forest, for selv om store dele af den foregår i et skovområde, så benytter den dette meget effektivt til at skabe sin gyserfortælling med.

Det handler ikke kun om, at filmen virkelig er stemningsfuldt filmet (endda af den danske kameramand Matthias Troelstrup), men også om, at The Forest tager sig god tid til at skabe en godt setup til turen i skoven, først i Saras møde med den skole som søsteren arbejdede på, senere med politiet og andre, der alle, på hver deres måde, forsøger at tale Sara fra at tage ind i skoven. Det er selvsagt set før, at folk i gyserfilm bliver advaret om, at der lurer et eller andet skummelt, som vore hovedpersoner vælger at ignorere, men ikke desto mindre er det så effektivt eksekveret hér, at man faktisk som seer er mere end blot en smule utryg, idet vores hovedperson vælger at forlade stien sammen med sine guides og begive sig ind i selvmordsskoven.

At det fungerer så fint, beror på en kombination af en ganske fin idé: at blande den velkendte gysertrope tvillingerne med et andet: ondskabsfulde, japanske gespenster. Natalie Dormer er også ganske overbevisende i sit spil. Hendes lidt feagtige udseende passer nærmest perfekt til ekskursionen i skoven, og alt dette gør, at filmen bliver en af de, der rent faktisk formår at skabe en reel stemning af utryghed hos sin seer.

Ideen med at skabe en overnaturlig, uhyggelig stemning ved at lade tvillinger være med, er en idé der er en hel del ældre end gyserfilmen selv. I Freuds eneste reelle tekst om litteratur Das Unheimliche peger han på, at fordoblingen af selvet, mødet med sit eget spejlbillede, som et af de grundlæggende elementer for at skabe uhygge. Freuds tekst baserer sig på folke- og kunsteventyr, og det er også i flere af disse, man finder ideen om, at uskyldige ”ikke må gå væk fra stien”. Tænk blot på Den lille rødhætte m.fl. Det virker altså, som om folkene bag The Forest bevidst trækker på lige dele folklore og eventyr for efterfølgende at krydre disse med japanske myter og mere tidstypiske gyserelementer.

2016 har indtil videre budt på flere glimrende gyseroplevelser, den mest imponerende er til dato stadig den eminente The VVitch, men selv om The Forest langt fra er lige så skræmmende, så er den bestemt et kig værd. Den beviser endnu engang, at hvis produktionsselskabet blot er villig til at poste nogle penge i filmene, så kommer de både til at se flottere ud, være langt mere stemningsfulde og ikke mindst levere de reelle gys, som mange andre film slet ikke magter. Så er vejret ikke til, at man tager ungerne med en tur i skoven, så læg dem i seng og følg med Sara ind i The Forest i stedet.