Der er noget sært fascinerende ved vores fortid. En fascination, der til stadighed inspirerer forfattere og filmmagere. Denne fortid er ikke isoleret til tiden omkring Anden Verdenskrig, eller barokken, eller middelalderen, eller det storægyptiske rige. Nej, det er også muligt at finde på historier fra en periode, der ligger flere tusind år tilbage i historien. En tid hvor mennesket skabte våben af flint og levede som jægere og samlere.

De fleste, der holder af stenalderfortællinger kender nok Jean M. Aurels bøger om Hulebjørnens klan, har set den stemningsfulde Kampen om ilden eller den noget mere fjantede Jernets herre som vi for langt tid siden anmeldte i dette forum.

Til alle de, der har længtes efter en spillefilm om primitive mennesker, enten fordi man ikke orker igen at vise elever Kampen om ilden i ens historietimer, eller blot fordi man er fascineret af perioden, er der rigtigt godt nyt, for det er nu muligt at få fat i filmen Alpha, hvis fortælling starter for omtrent 20,000 år siden.

Overraskende nok er filmen instrueret af Albert Hughes, der nok bedst huskes for hans 90’er gangsta-dramaer Menace II Society og Dead Presidents, men manden har også instrueret film som From Hell og Book of Eli, hvilket viser at han er han en alsidig instruktør, der dog ikke lykkes lige godt med alle sine projekter. Alpha er til gengæld ganske vellykket, for lige som det var tilfældet med Kampen om ilden er det en film, der langt hen af vejen udelukkende fortælles i billeder og som byder på meget sparsom dialog.

Fortællingen er helt simpel. I starten møder seeren det lille samfund hvor hovedpersonen Keda bor. Han er ved at være stor nok til at tage med de andre mænd på jagt, men først skal han og de andre drenge i byen bevise at de er i stand til at lave en perfekt spydspids i flint. De drenge der godkendes får et lag prygl, for som høvdingen siger, ”verden fuld af smerte og modgang”. Interessant er det i denne sammenhæng, at figurerne i filmen taler et opdigtet sprog, da der i sagens natur ikke er nogen der i dag har en idé om hvordan folk talte for 20,000 år siden.

I løbet af jagten kommer Keda meget galt af sted. Uden at gå i detaljer efterlades han af resten af jægerne, da de er overbevist om at drengen er død. Keda vågner dog op i store smerter, da hans fod er brækket, men med lidt snilde får han sat foden nogenlunde på plads igen. I næste nu er drengen atter i livsfare, for en flok ulve har udset ham som deres aftensmad. Det lykkes Keda at såre en af ulvene, der ligesom drengen, efterlades som død af resten af ulveflokken.

Drengen plejer det sårede dyr og langsomt får han tæmmet dyret, mens han også forsøger at finde vejen hjem til landsbyen. Det er vigtigt at han når frem før vinter, for når han ikke det, er han så godt som død. Det eneste redskab Keda har til at navigere med er den primitive tatovering af et stjernebillede som han har fået på sin håndryg. Det skal vise sig at blive en både meget farlig, slidsom og ikke mindst spændende rejse, som drengen og hans ulv påbegynder.

Selv om perioden er voldsom smukt skildret, er det også en ganske barsk fortælling, der gør at familiens alleryngste bestemt ikke skal kigge med. Som i andre af Hughes’ film, er det en visuelt meget imponerende og stilsikker film, der muligvis tager sig nogle historiske friheder, men hvor flere af elementerne omkring stenaldersamfundet er blevet til i tæt samarbejde med forskere fra bl.a. British Museum. Dette fremgår af det ganske interessante ekstramateriale på BluRay-skiven.

Før man starter filmen på BluRay, er det i øvrigt muligt at vælge mellem biografversionen og ”director’s cut” af filmen. Det er sidstnævnte, som Kapellets anmelder har set, mest af alt fordi de to versioner ikke er synderligt forskellige . Interessant er det også at dykke ned i de alternative scener, for her får man mulighed for at opleve den slutning som instruktøren egentlig foretrak, selv om filmselskabet og testpublikummet ikke brød sig om den. Hvorfor den så ikke er endt som en del af instruktørens version, vides dog ikke.

Alpha er muligvis ikke en skelsættende film, eller for den sags skyld totalt nyskabende. Den synes at ville fortælle historien om overlevelse og om hvordan det lykkedes mennesket at tæmme ulven. Derfor er det en film, der skildrer såvel menneskets som tamhundens historie. Filmen er æstetisk voldsomt lækker at skue og dette gør, at den ligner en fantasyfilm mere end et historisk drama. Filmen er fint fortalt, for som nævnt er der ikke megen snak, ud over de ting Keda siger til Alpha, som han kalder sin vilde, firbenede ven. Dialog er også overflødig, for man forføres i stedet af de mange smukke og voldsomme scenarier, der viser vores unge hovedperson forsøge at overleve den barske natur og alle de farer der lurer omkring ham.