Ideen om at vi ikke er alene i universet er uendeligt fascinerende. Har vi ikke alle stirret op i nattehimlen og leget med tanken om, at der pludselig ville dukke noget op af mørket, som havde valgt at tage kontakt med netop dig - eller er det blot anmelder, der har slugt alt for mange science-fictionfortællinger?

Det samme kan måske siges om Luis’ far i den nye animationsfilm Sig det’ løgn, Luis for han er besat af nattehimlen, af UFO’er og ikke mindst af de farlige væsener, de måske indeholder. Han påstår selv hårdnakket, at han har mødt en fyrgtelig alien som dreng, og det har sat spor i ham. Faktisk er faderen så optaget af det ydre rum, at han samtidigt helt glemmer nærheden og samværet med sin egen søn.

Dette er i al fald udgangspunket for filmen. Både Luis og hans far er nærmest udstødte af det minisamfund som eksisterer på villavejen, hvor de bor. Naboer kigger skævt til dem, og Luis er indlysende nok også frustreret over at have en far, der end ikke kan huske sin eneste søns fødselsdag, men som er mere optaget af at kigge efter noget, som måske ikke er der.

Det skal dog vise sig, at farmand har ret. Der eksisterer i den grad liv ude i rummet. Samtidig med Luis’ fødselsdag kommer et kæmpestort krydstogt-rumskib forbi vores jord. Om bord på fartøjet er blandt andet tre venner, som helt tilfældigt opsnapper en reklame fra en tv-shop, der sælger lækre massagemadrasser. Selv om det ikke er tilladt, så beslutter de tre aliens at snuppe en redningsfartøj, tage til jorden for hér få fat i en af disse eftertragtede madrasser. Tilfældet vil, at de dukker op lige i nærheden af Luis’ villavej.

De fremmede har ikke svært ved at blende ind i lokalsamfundet, for har de DNA fra enten menneske eller dyr, er de i stand til at antage den form, der tilnærmelsesvis ligner den, som DNA’et stammer fra. Luis opdager disse aliens og de ham, men selvfølgelig er både Luis’ far og en masse andre også interesseret i at få fat på disse aliens, hvilket medfører en masse morsomme situationer.

Der er fart over feltet, og man keder sig ikke på noget tidspunkt undervejs i filmen. Dels kan man jo – helt klassisk – opleve hvordan disse aliens forsøger at begå sig på jorden og håndtere ting, som vi tager for givet. Dels skal de jo også finde ud af, hvordan de får fat i deres massagetæppe og ikke mindst, hvordan de kommer tilbage til deres rum-krydstogtsskib. Dernæst jages de af både Luis’ far, der er overbevist om, at de er superfarlige, og endelig er der også andre kræfter, der vil gøre alt for at få fat i dem.

Filmen er skabt i Tyskland, men er også interessant fra et dansk perspektiv, da det danske animationsstudie A.Film (som sidst var i Kapellets fokus, da de i 2017 udsendte den animerede version af Strids Den utrolige historie om den kæmpestore pære') er medproducenter. Det er dog ikke fordi filmens fortælling er hensat til hverken Tyskland, Danmark eller Europa, for den sags skyld. Nej, handlingen er i stedet henlagt til det land der opfandt forkortelsen UFO: nemlig USA.

Den danske versionering er også rigtig fin, selv om man godt kan se, at det langt fra er alle mundbevægelser, der passer helt perfekt i forhold til originalen, så er dette ikke noget man lægger mærke til, når først filmen går i gang.

Sig det’ løgn Luis er rent animationsmæssigt ikke voldsomt imponerende, forstået på den måde at animationen virker en smule gammeldags og stiv. Det er ikke fordi filmen hverken mangler tempo, fine figurer eller gode, morsomme indfald, men figuranimationen er indimellem mere lig den, der optræder på forskellige børne-tv-kanaler mere end de, man kender fra Disney, Pixar eller selv A.Films bedste.

Muligvis hænger dette sammen med budgettet på filmen, og det kan godt være denne til tider noget ”stive” animation ikke vil være til gene for de fleste af filmens seere eller for de børn, der må siges at være kernemålgruppen, men holder man meget af animationsfilm, så er det lidt ærgerligt at figuranimationen ikke helt er i top, når nu alle andre aspekter af filmen fungerer.

Det skal altså ikke lyde som om, at filmen ikke er værd at se, for animationen er langt hen af vejen rigtig god, og det kræver nok et trænet øje at spotte ovennævnte anker. Filmen lider på ingen måde af det, for filmen er sjov, spændende og fint fortalt og vil garanteret sikre en god dag i biografen for de fleste familier.