Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

The Dark Knight (152 min.) Købefilm / Warner Brothers
Anmeldt 14/2 2018, 13:30 af Teddy Tofte

Stadig én af de bedste film nogensinde


Stadig én af de bedste film nogensinde

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Christopher Nolan fulgte succesen fra den realistiske Batman Begins op med The Dark Knight, en film som er endnu mere mørk og dyster end forgængeren, og som atter engang afromantiserer Batman-mytologien. Det kan ikke understreges nok, hvor stort et kulturelt aftryk denne film havde i 2008, og den er sikkert den mest elskede i Nolans trilogi. En stor del af den fortsatte fascination af The Dark Knight er uden tvivl Heath Ledgers portræt af den morderiske psykopat, Jokeren. Hvor andre portrætteringer af superskurken havde været traditionelle skøre og tegneserieagtige, formår Ledgers udgave at leve op til karakterens berømte galskab, han er en kugleskør galning som også er intelligent og en højst talentfuld planlægger af Machiavellianske proportioner. I denne version af Batmans mest berømte superskurk, er han i stand til at gøre alt for at nå sine egne mål.

Nolan arbejdede sammen med sin bror, Jonathan, og Davis S. Goyer, for at fjerne den personlighed, som de fleste kender Jokeren som - den leende, one-liner type - og gjorde ham til en sindsforvirret, livsfarlig galning uden en baggrundshistorie. Denne version af karakteren er dækket til med mystik og uforudsigelighed - eller det er i hvert fald sådan, han viser sig selv til dem, som undervurderer ham, især Bales Batman.

Hvis Batman er en nødvendighed i en by som Gotham City, en by som er lovløs, korrupt og uden orden, så er Jokeren en reaktion på denne nødvendighed. Han er en logisk, beregnende kriminel, som elsker det ulogiske. Fordi Jokeren er drevet af en tro og en ideologi, som andre synes er irrationel, kæmper Batman med at finde det bedste modsvar til en karakter som Jokeren. Han bliver fristet til at forlade sine principper og værdier for at besejre sin fjende.

Sidehistorien med statsanklageren Harvey Dent (Aaron Eckhart) føles, for nogen, undermineret af Jokerens plan, men Dents historie skal forstås i filmens sammenhæng. Nemlig at hans fald ned til kriminalitetens niveau afslører, hvor let det er at vælte civilisationens love og den borgerlige lydighed.

4K: The Dark Knight er fra 2008, men den ser og lyder, som om den blev udgivet i år. Så flot er denne udgivelse i 4K. Jeg kan næsten ikke sige mere, kun at den her film et must i din samling af 4K-udgivelser. Nolans optagelser i IMAX er så dybe, at det næsten føles som 3D, og farverne - my god, the colors! Utroligt! Hans Zimmers musik knalder ud gennem højtalerne, så klart at man skulle tro, man lyttede til en CD, og lydene - bulderet, braget, slagene, dækkene på asfalten - er en drøm at lytte til.


Forrige anmeldelse
« Dobbelt begær «
Næste anmeldelse
» IT »


Filmanmeldelser