Ligesom han havde gjort syv år tidligere med sin neo-noir psykologiske thriller, Memento, forsøger instruktør Christopher Nolan også med The Prestige at tryllebinde sit publikum med store afsløringer og uventede twists hen mod slutningen. På overfladen er filmen ikke mere end opbygning og opbygning, som ikke er tilfredsstillende historiefortælling, men det er også lige så misvisende som filmens mange trylletricks.

Michael Caines sceneingeniør, John Cutter, forklarer, at hele idéen med et trick er at misvise publikummet, selvom udførelsen er ganske simpel. Det er hemmeligheden bag en god tryllekunst. Filmen er forsigtig orkestreret gennem vildledning for at underholde seerne, men også ved at forvirre vores fantasi med beundring og et visuelt spektakel. Vi træder ind i vildledningen af egen fri vilje og, i et ganske lille øjeblik, kaster vores rationelle, skeptiske side af hjernen væk, mens vi inviterer illusionen velkommen og vover tryllekunstneren til at gøre sit bedste for at svindle os. Når vi forstår det basiske, logikken og den sande mening bag Cutters udtalelser, opdager vi, at det mystiske drama er et innovativt kærlighedsbrev til det magiske ved selve biograf- og filmoplevelsen.

I den her opsætning er det skærmen, som er scenen. Instruktøren er magikeren, filmen er illusionen, og som alle andre gode illusionister - som Cutter og Scarlett Johanssons Olivia pointerer - er præstationen lige så vigtig som selve udførelsen af tricket. Magikeren burde være i stand til at lade publikummet give slip på virkeligheden og transportere dem til en opdigtet verden, som for eksempel det victorianske London i det nittende århundrede. Talentet ligger dog i at vejlede seernes blikke hen i en bestemt retning, hvor de tror, de kommer til at se noget bestemt, men får i stedet et andet resultat. Måske ved at få dem til at tro på en historie, som er fortalt fra protagonisterne; et par rivaliserende tryllekunstnere, The Great Danton (Hugh Jackman) og The Professor (Christian Bale), men i virkeligheden er det kun fortalt af én af dem.

I Cutters introduktion til filmen fortæller han, at et trick er fordelt over tre dele, hvor klimakset af tricket er den mest vigtige del, fordi vi bliver mindet om, at vi er blevet ført bag lyset. Når vi så genser tricket - eller filmen - med et mere kritisk øje, opdager vi måske de små detaljer, ja vi er måske i stand til at afsløre hele tricket. Det er også okay. Hvis en film er gjort godt, får det os kun til at værdsætte illusionen endnu mere.

4K: Historien om et par konkurrerende magikere gør underværker i 4K. Billedet ser fantastisk ud, selvom det ikke er lige så magisk som de andre Nolan-udgivelser, som blev lanceret sidst i december 2017. Hans nyere film har selvfølgelig mere pondus i 4K, men The Prestige er tæt på og lige ved at komme op i samme fornemme række. Lydsiden er blevet genindspillet med DTS-HD, men der er ikke meget nyt at høre, hvis du sammenligner med blu-ray-udgaven. Overordnet set er det en udgivelse, som godt kan anbefales til fans af Nolan eller denne film. 4K er uden tvivl en glimrende måde at opleve, eller genopleve, en unik perle i filmhistorien på.