Mange af koncepterne, idéerne og temaerne, som bliver undersøgt i Christopher Nolans Inception, er hverken banebrydende eller originale. Vi har set adskillige film, hvor plottet involverer drømme-i-drømme og hvor vi spørger os selv, om vi lever i en virkelighed eller i en illusion. Forskellen er, at Nolan navigerer gennem sin præmis med et kraftfuldt, tryllebindende og visuelt fængende røveri-drama, maskeret som en kompleks labyrint.

Det er en overvejende simpel og stilistisk elementær produktion, som ser smart ud ved første øjekast. Som alle andre gode røveri-dramaer er der sat god tid til den ekstraordinære planlægning og det tilfredsstillende klimaks, som i dette tilfælde handler om at indføre noget i stedet for at tage det. Cobb (Leonardo DiCaprio) og hans makker, Arthur (Joseph Gordon-Levitt), er ringlederne, som styrer hele plottet, sammen med forfalskeren Eames (Tom Hardy), kemikeren Yusuf (Dileep Rao) og arkitekten Ariadne (Ellen Page). De er hyret af en mystisk rigmand, Saito (Ken Watanabe), som ønsker at ødelægge et konkurrerende firma, nu ejet af Robert Fischer (Cillian Murphy).

Gennem årene, efter at have set filmen op til flere gange, og efter publikum over hele verden har tænkt mere over filmen, har Inception vokset til at være en del af et langt større puslespil, som passer godt ind i Nolans måde at lave film på og hans generelle interesse for filmmagien. Lig noget af det han gjorde i The Prestige, er filmen en subtil kommentar til den måde, man laver film på, hvor Cobb spiller rollen som filminstruktør, Arthur er produceren, Ariadne er manuskriptforfatteren, Eames er skuespilleren, Yusuf er special effect-mageren, Saito er investoren, og Robert er os - publikummet.

Cobb og Ariadnes samtale udenfor en parisisk café understreger mest Nolans sande hensigter med filmen. Hele den sekvens gennemgår, hvad man skal gøre for at fortælle en historie og ruske op i fantasien med en idé, som vil påvirke publikummet. I dette tilfælde er det Cobb, i rolle som hovedpersonen, som lever i fortiden og bærer rundt på skylden over, at han fejlede sin kone, Mal (Marion Cotillard). Konceptet om at drømme i flere lag handler i bund og grund om at grave dybere ned i en films historie, indtil den følelsesmæssige kerne i plottet endelig bliver afsløret. Den allersidste scene med den roterende top er en skøn anerkendelse af, at publikummet skal fortolke filmen, lige som de har lyst til.

4K: Denne 4K-udgivelse af Inception tilbyder et par nævneværdige forbedringer, som vil tilfredsstille de fleste seere. Billedet er ikke et kæmpe spring fra blu-ray'en, men der kan ikke herske tvivl om, at hvis du står med en blu-ray og 4K af denne film, så vælger du uden tvivl 4K-versionen. Lydsiden består af DTS-HD og det er en så spændende og bombastisk oplevelse, som du kan forestille dig, med adskillige øjeblikke som er værd at vise som en 4K-demonstration.