Man må virkelig forundres over, at filmmagerne bag Day of the Dead – The Beginning overhovedet har fået lov til at benytte sig af titlen fra George A. Romeros berømte zombiefilm. For ikke alene har hverken Romero, skuespillerne, effektfolkene eller nogen som helst andre fra Romeros team noget med denne øjebæ af en film at gøre, men den gør ligefrem vold på den zombiemytologi, som Romero har brugt foreløbigt fem film på at bygge op.

Det er ganske som tilfældet Highlander 2, hvor det bedste ved filmen er titlen. Day of the Dead – The Beginning lyder jo som en spændende film og præsenteres på coveret som en slags prequel til Romeros film. Interessen er straks vakt, men man skal hurtigt komme på andre tanker. Filmen starter i 50erne omkring et hospital i Pennsylvania, hvor en russisktalende fange langsomt men sikkert muterer og hospitalets ansatte transmogriffes til kød- og hjerneædende udøde. Militæret sættes ind for at rydde det hele op, og gør dette ved at konsekvent skyde alle de inficerede i hovedet og sprænge hospitalet i luften. Det lykkes dog en enkelt ansat at flygte med en mystisk flakon indeholdende alienvirus i en termoflaske. Han bliver nakket, men lige før det sker, taber han termoflasken i det høje græs.

Vi flytter os efter denne – forholdsvis lovende - b-films startsekvens (komplet med dårlig computerskabt helikopter) til nutiden, hvor hospitalet underligt nok stadigvæk står på sit fundament. Det er utroligt, hvad en gang maling kan klare. Det fungerer nu som en klinik for mentalt udfordrede individer (som det hedder på politisk korrekt dansk). Vi præsenteres for en lille flok af disse tosser, der har hver deres sindssygdom på bedste gøgeredemanér. På en tur på området finder nogle af disse glade tåber den førnævnte termoflaske og får åbnet for den. Så har vi balladen igen – men med en væsentlig forskel.

Vennerne er nu… og det er her det bliver rigtigt dumt… i telepatisk kontakt med hinanden. De er teknisk set døde, men kan stadig tale og agere nogenlunde normalt. De øvrige på hospitalet smittes derimod af zombievirus og angriber frådende alt og alle, og endnu engang må ordensmagten rykke ind. Det er komplet lamt, med special effects på højde med dem, man ser i tyske independent-horror produktioner (Premutos, o.l.), og en handling, der er mindre original end i mange af disse. Skuespillerne er totale amatører og overbeviser ikke engang hinanden om, at de er ved at lave en rigtig gyserfilm.

De seneste tider har budt på solide remakes af Romeros originaler (Zack Snyders version af Dawn of the Dead), på Romeros egne zombiefilm (Land of the Dead og Diary of the Dead), og på nyfortolkninger af genren som i 28 Days Later, Planet Terror og Rec. Derfor er det ikke meningen, at man som genrefan skal stille sig tilfreds med makværk som dette! Skal man have sit zombie-fix, så tag i stedet og støv den gamle VHS-kopi af Fulcis Zombie 2 af, og se andre folk få splinter i øjnene, for – ærligt talt – så føles de næsten to timer med Day of the Dead – The Beginning som om, man selv fik en stor, fed træsplint langsomt ført ind i øjet, mens man svagt kunne høre nogle filmmagere et sted i USA stå at klukle over at tjene penge på filmen.