Knuselsker man gyserfilm og har man dyrket denne lidenskab i mange år, er det sjældent, at der dukker noget virkeligt originalt op, men det betyder jo ikke at man ikke håber på at dette sker hver gang man slukker lyset og sætter sig til rette foran skærmen.

Desværre er den nye film The Darkness ikke en af den slags film, der tvinger eksperter til at omskrive bøger om verdens mest ikoniske gyserfilm, for den er langt hen af vejen utrolig generisk og forudsigelig. Den genanvender elementer som vi har set et utal af gange før, men på en måde der ender med at være nærmest kedelige, i stedet for gyselige.

Filmen starter med en familieudflugt til Grand Canyon. Farmand, spillet af Kevin Bacon, vender burgers på den medbragte grill, mens ungerne går på eventyr. Den yngste dreng, der tilfældigvis er autismeramt, falder bogstaveligt talt over nogle mærkværdige sten, med nogle mystiske runeinskriptioner på. Knægten putter disse i sin rygsæk og tager med sig hjem til provinsidyllen, uden resten af familien opdater det.

Det er selvsagt ikke en uproblematisk handling, for med stenene følger nogle væmmelige indianske ånder, der herefter langsomt men sikkert forsøger at gøre livet surt for den lille kernefamilie. Undervejs finder man via forskellige websider som mor og far opsøger, at især børn med autisme tilsyneladende er meget gode til at fungere som kanal for disse ånder - og her som man troede, at det var små lyshårede piger, der var det?

Ud over de problemer disse dæmoner skaber, så slås resten af familien også med mere håndgribelige problemer. Teenagedatteren har spiseforstyrrelser, moderen har været alkoholiker og farmand har været hustruen utro tidligere. Faktisk havde familien nok problemer, selv inden dæmonerne flytter ind.

Det er måske også det som er filmens største problem; altså at den ikke helt ved om den vil skildre en familie, der slås med deres egne problemer eller om det er en film der søger at skabe uhygge. Den lykkes i hvert fald hverken med det ene eller det andet, hvilket er en skam, især set i lyset af at Universal i løbet af de seneste år har været virkeligt gode til at lave effektive mainstreamgysere.

Stort set alle filmens delelemeter har man set skildret mere effektivt før andetsteds. Selv om seeren godt ved hvordan det hele hænger sammen og der søges at blive skabt lidt fortælling, idet familien selv forsøger at finde ud af om det er autismen eller noget helt andet der pludselig gør at deres søn taler til væggen, så bliver det aldrig spændende. Det virker heller ikke som om skuespilerne i filmen er særligt engageret i at få dette til at lykkes, for selv Kevin Bacon, der som bekendt kan være ganske god, bliver ikke troværdig i rollen som den stressede, liderlige familiefar.

Mod filmens slutning skal familien selvsagt have hjælp udefra, men i stedet for Damien Karras eller Tangina, får familien hjælpe fra en midaldrende indiansk åndemaner, der forsøger at bortmane dæmonerne i en scene som er alt andet end spændende.

Lad derfor dommen blive kort og kontakt. The Darkness er hverken særlig uhyggelig, stemningsfuld eller overraskende og den kommer derfor hverken til at fungere som familiedrama eller som horrorfilm. Selv hvis man forestiller sig at filmen kunne ses med både de ekstra scener og alternative slutning, som er inkluderet som ekstramateriale, men som kun kan ses separat, i stedet for at man kunne vælge et ”director’s cut” fra startmenuen, står den til at kunne reddes. Den alternative slutning er noget bedre, men kan heller ikke redde resten af filmen, der vist bedst kan betegnes som mislykket.

Så uanset om du elsker Bacon (ja, det var et helt bevidst ordspil), gys eller drama, så se dig om efter andre, bedre titler, for dæmonerne i The Darkness burde være manet til jorden lang tid før de fik muligheden for at optræde i en film som denne.