Disney har med sit opkøb af både Pixar og ikke mindst Lucasfilm sikret sig en nærmest verdensomspændende dominans i forhold til at formidle fantastiske historier til børn og barnlige sjæle. Til gengæld er de også usandsynligt dygtige til dette.

Indimellem lykkes det dog ikke helt at komme i mål, hvilket desværre er tilfældet med den nye film Den gode dinosaur, der i skrivende stund er kommet på DVD, Bluray og som kan streames på forskellige tjenester. For selv om filmen har nogle gode både visuelle og handlingsmæssige ideer, så er det også en film der genanvender lidt for mange elementer som man har set før i andre animationsfilm fra selskabet.

Grundideen i filmen er i grunden ganske morsom, for filmen starter med at vise en meteorit, der har retning mod jorden. Her står horder af dinosaurer og ser mod himlen, men dyrene giver sig til at spise videre, da himmellegemet blot flyver forbi på himlen, i stedet for at slå ned og være skyld i masseudryddelsen af dinosaurerne. Hermed er der grobund for en alternativ virkelighed, hvor det var dinosaurerne og ikke menneskeracen, der udviklede sig fra et primitivt stade.

Vi præsenteres herefter for en lille dinosaurusfamilie bestående af mor, far, to brødre og en søster. Den yngste bror kaldet Arlo er lidt af et skravl. Han har ganske svært at bevise sit værd over for resten af familien. Søster får anerkendelse idet hun pløjer marken helt alene, storebroderen fælder en masse træer og gør sig på den måde positivt bemærket. Arlo er desværre alt for let skræmt. Faktisk er han bange for det meste. Så da han får til opgave at fange og dræbe det skadedyr, der nat efter nat bryder ind i forrådskammeret og stjæler majs, er han opsat på at gøre dette, især fordi han ved at det vil sikre ham en plads på lige fod med de andre i familien.

Det skal vise sig at skadedyret er et lille menneske, som Arlo naturligvis ikke nænner at dræbe. Da vildbassen flygter, begiver Arlo sig ud på en længere rejse, der bringer ham meget langt hjemmefra og som også udfordrer hans syn på dette ”skadedyr”. For selv om menneskeungen er langt fra nem at styre, så har det også nogen egenskaber som Arlo måske på sigt kan lære noget af. Kort sagt en meget typisk, opbyggelig Disneymorale.

Som i enhver anden animationsfilm fra Disney/Pixar er det meget svært at være kritisk indstillet over for animationen. Den er simpelthen så gennemgribende flot lavet, at man kan se filmen for dette aspekt alene. Hertil kommer animationsfolkenes evne til at fortælle en historie, der både er sjov, sørgelig og spændende, men som også benytter sig af en masse delelementer, man har set lidt for mange gange tidligere.

Eksempelvis er en familietragedie brugt som en form for katalysator i filmens start. Et uventet venskab mellem umage parter er ligeledes en af filmens pointer – for måske bør man ikke bare være fordømmende over for det man ikke indledningsvist forstår. Endelig så synes filmens budskab om at overvinde ens frygt for at kunne få anerkendelse være helt centralt og fungerer som endnu et opbyggeligt element, som gerne skulle lære de yngste seere, at det faktisk kan betale sig at kaste sig ud på dybt vand uden svømmevinger eller bekymrede forældre i nærheden.

Den gode dinosaur er også en både sød og sjov film, der byder på en noget alternativ roadmovie med en frygtsom dino og en arrig, umælende dreng i hovedrollerne. I stedet for at følge en dreng og hans hun, er der her tale om en dino og hans dreng. Selv om det virker som en nuttet idé, så er det en film som den ansvarlige forælder bør se med de allermindste. Den har fået en aldersgrænse på 7 og indeholder derfor et par scener der godt kan virke voldsomme på de yngste, mest påvirkelige familiemedlemmer.

Opsøger man filmen på BluRay er det også muligt at få filmen i en fin 3D udgave, såfremt man naturligvis ejer det rette udstyr til at fremkalde denne effekt i hjemmet (3D BR-afspiller, briller og et 3D-kompatibelt TV eller projektor). Denne effekt fungerer virkeligt godt, men filmen kan altså sagtens nydes uden denne ekstra dimension.

Der er masser af gode gags og visuelle opfindsomheder i Den gode dinosaur, men der vil sikkert være enkelte forældre der kan blive lettere forarget over scenen hvor Arlo og hans dreng spiser mugne frugter og oplever noget der allermest minder om en slags LSD-trip. Det er dog set fra et voksent perspektiv, for indimellem glemmer man, at vore børn faktisk ikke forbinder dette med stoffer, men bare kan se det skægge i at figurerne ser mærkelige ud når de kigger på hinanden.

Den gode dinosaur er langt fra den stærkeste Disney/Pixar-aniamationsfilm til dato, for der er simpelthen for mange elementer man har set anvendt meget mere effektivt før. Den har bestemt charme og er gennemgribende flot lavet, men der et nu stadigvæk som om der mangler et eller andet, der gør at den kunne hæve sig over mængden af andre gode animationsfilm.

Det er i denne anmelders optik dejligt at slutningen, som naturligvis ikke skal afsløres, ikke nødvendigvis følger formlen på hvordan sådanne skal skæres. Denne slutning kan måske også virke stærkt på de fønævnte mere sensitive børn, der er blevet vant til at tegnefilm alle sammen ender 100% lykkeligt. Skønt er det at der i det mindste i filmens afslutning bliver taget en chancer og forsøgt noget lidt andet, end bare at gentage en formel, som efterhånden er blevet alt for forudsigelig.