Selv om det lykkes at få en stor Hollywoodstjerne til at optræde i ens film, er det ikke en garanti for at filmen er værd at se. Der er sikkert rigtig mange filmfans blandt vore læsere, der har købt eller lejet film, udelukkende fordi de er blevet lokket med Al Pachino, Robert DeNiro, eller en helt tredje på coveret. Samme skuffelse melder sig når man ser den nye actionfilm Extraction der giver god plads til Bruce Willis på omslaget, men som bestemt ikke kan leve op til det ry han har sikret sig med Die Hard, Det 5. Element, 12. Monkeys eller lignende.

Der er sikkert også flere der har glemt at selvsamme Bruce Willis også var med i Hudson Hawk, Bonfires of the Vanities og andre forglemmelige film, for langt de fleste forbinder Bruce Willis med god, gedigen action og det er i al fald noget som Extraction ikke kan leve op til. Nuvel, der bliver skudt og udkæmpet nævekampe i løbet af filmen, men det er iscenesat så fantasiløst og klippet på en måde, at man hurtigt overbevises om, at de medvirkende ikke har modtaget nogen synderlig kamptræning før der blev råbt: ”så er den i kassen”. Helt enkelt, filmen fungerer bare ikke.

Havde Extraction så bare haft en god historie, men her halter den også gevaldigt bagefter. Som faste læsere vil vide, så skal der ikke være ret meget plot eller undskyldning for samme for at stille nærværende anmelder tilfreds, men ikke desto mindre bliver det i Extractions tilfælde alt, alt for tyndt.

Bruce Willis spiller en aldrende CIA-agent, der tages til fange af nogle onde terrorister. Han er dog ikke kun agent men også far. Far til en søn, der for ti år siden tøvede med at trykke på aftrækkeren, da farmands fjender pludselig dukkede op på privatadressen og skød moderen i familien. Sønnike er nu blevet voksen og har gennemført CIA’s agentuddannelse. Farmand har selvsagt sørget for at sønnike aldrig kan komme i felten, men må nøjes med administrativt arbejde, men idet fatter kidnappes, så bryder sønnen CIA’s regler og sætter sig for egenhændigt selv at finde frem til og befri farmand fra de onde terrorister. Deraf titlen.

Undervejs støder sønnen ind i en kvindelig ledsager, der heller ikke sørger for at man bliver yderligere interesseret i filmen. Med frygt for at lyde som et frygteligt menneske (og smag er jo heldigvis subjektivt) er hun bare ikke særlig lækker at se på, til at hendes deltagelse bliver det sexede indslag, som skulle have løftet filmen. Sammen kæmper de sig gumpetungt gennem forskellige modstandere, på vejen mod at befri faderen.

Der er ultra lavbudgets-actionfilm fra startfirserne, som har mere at byde på end Extraction og man kan kun forundres over hvorfor den i det hele taget er blevet lavet og måske endnu mere, hvorfor Bruce Willis’ agent mente at det var en god idé at føje hans navn til endnu en film, der bestemt ikke øger lysten til at se flere film med ham. Det skal også siges, at Mr. Willis måske sammenlagt optræder i 10-12 minutter af filmens samlede spilletid, for hovedhistorien er jo netop jagten på farmand.

Kulturkapellet er som altid din garant for ikke at spilde tiden, så stol på os når vi proklamerer, at Extraction i den grad bør springes over. Der er så mange film derude, som er langt bedre og umådeligt mere interessante.

Det er i al fald svært at finde noget at begejstres over i denne film, der til trods for en nærmest konstant brug af J.J.Abrams’ke lens-flare effekter og en lyssætning, der på sine steder burde høre hjemme i en Tsui Hark film, ikke ændrer på at actionelementerne er utroligt træge, skuespillerne uengagerede og handlingen drønhamrende forudsigelig.