Læser man øverst på coveret til The Gift, skrives der ”From Blumhouse, the makers of Insidious, Sinister and The Purge”, hvilket unægtelig hensætter seerens forventninger til at tro, at der er lighedspunkter mellem disse titler og så netop The Gift. Man kunne ligefrem foranlediges til at tro, at der var noget særdeles ondskabsfuldt og okkult i den fine gave, som manden på coveret præsenterer for tilskueren.

Sådan forholder det sig dog ikke, for The Gift er hverken okkult eller præsenterer en form for dyster fremtidsvision af USA. I stedet er filmen en ganske velfortalt thriller, der starter med noget så ordinært som et ungt par, Simon og Robyn, der netop er flyttet til Los Angeles. Manden har fået nyt arbejde, og hans hustru kan også bruge luftforandringen, idet de har mistet deres ufødte barn.

Alt imens de er i færd med at finde nye møbler og praktiske sager til deres nye hjem, støder de ind i en af hans gamle kammerater fra High School. Først kan Simon ikke rigtigt huske ham, men efter at have tænkt sig om, husker han da godt fyren som lidt af en særling. Meget kan jo være sket siden High School, så det ender med, at Simon og Robyn inviterer den gamle klassekammerat på middag. De aftaler med Gordon – blandt venner kendt som Gordo – at han naturligvis skal være velkommen til at kigge forbi deres nye hjem. Det gør han. Middagen bliver lidt en pinlig affære, da Gordo bliver lidt for fuld og begynder at opføre sig alt andet end ordentligt. Senere efterlader han ganske praktiske gaver foran deres dør. Næste dag dukker han uanmeldt op, mens manden er på arbejde, og langsomt tegner der sig et mønster af, at han måske ikke er helt rask.

Der bliver ikke afsløret mere her, men det viser sig, at alt måske slet ikke er, som det først ser ud til. Det ville da også være en ganske fesen thriller, hvis der ikke blev budt på et par fortællermæssige overraskelser undervejs. Det virker som om, Gordo har til sinde at terrorisere ægteparret, men hvad ligger der monstro bag hans tilsyneladende noget upassende handlinger? Det sætter filmens egentlige hovedperson Robyn for sig at finde ud af.

En af udfordringerne ved at anmelde netop thrillers er, at man ikke må afsløre for meget af handlingen, for så er der ikke megen spænding tilbage ved spændingsfilmen. Men The Gift tilhører den type af thrillers, som sagtens kan tåle et gensyn, når man har set den for på den måde at gen-opleve den med den viden, som man sidder med, når filmen når rulleteksterne.

The Gift er Joel Edgertons film, for ud over at instruere har han også har skrevet manuskriptet og samtidig spiller rollen som Gordo. Alle tre ting er han faktisk rigtigt god til, for manuskriptet har resulteret i en både stemningsfuld og overraskende thriller, der byder på nogle virkelige hæderlige skuespilspræstationer undervejs. Det kræves også, idet det på mange måder bliver en kamp på ord og handling mellem Godro, Simon og Robyn.

Filmen byder også på en række fine biroller, der alle er med til at gøre hverdagsfortællingen troværdigt, til trods for at den foregår i en del af verden og blandt folk, som man måske som almindelige leverpostejsfarvet dansk lønarbejder umiddelbart kan have lidt svært ved at relatere til. Det, som er i fokus, er sådan set hverken status eller rigdom, men i stedet hvordan man egentlig behandler hinanden.

Lad dig derfor ikke narre af sammenligningerne på filmens cover til at tro, at The Gift er en skrækfilm, for det er det langt fra. Det er derimod thriller, der langt hen af vejen lykkes, idet den både overrasker og samtidig fortæller en hverdagshistorie, der aldrig bliver utroværdig eller søgt, som det ellers så ofte er tilfældet med denne type film. Er man derfor fans af thrillers, så er det helt bestemt en film, der bør være på ens liste over dem, man skal få set.