Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Halo : Forward Unto Dawn (90 min.) Købsfilm / Soulmedia
Anmeldt 11/11 2013, 21:18 af Torben Rølmer Bille

Axios?


Axios?

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Filmatiseringer af computerspil kan ofte være en risikabel affære, for der er i sagens natur en stor forskel på selv at navigere ens figur rundt i digitale omgivelser, selv tage beslutninger og vælge om man vil gå ned af gangen til venstre eller til højre end passivt at måtte følge filmens lineære struktur. Spiller bliver til seer og så handler det om, at filmen giver den enkelte præcis hvad han/hun forventer. Derfor bliver spillere ofte frustrerede når de oplever en filmatisering af deres favoritspil, for filmversionen tager sig ofte friheder eller er ikke tro nok overfor de historier, figurer og miljøer som spildesignerne har skabt.

Heldigvis har man også oplevet gode versioneringer af videospil. Der har i mange år været barslet med en filmudgave af Microsofts ufatteligt populære spilserie Halo. Et af de første indtryk spillere kunne få af en eventuel filmatisering, var District 9[/ur]- instruktøren Neil Blomkamps stemningsfyldte kortfilm Landfall, der blev smidt på nettet 2007. Der skulle dog gå næsten 6 år før der lå en mere officiel produktion klar. Ifølge Wikipedia startede Halo: Forward Unto Dawn som en række mindre webepisodes, der blev lavet i forbindelse med lanceringen af Halo 4. Det er disse sammenlagt halvanden times science fiction, som i skrivende stund er udkommet på DVD og BluRay herhjemme i form af en selvstændig film.

Det er ikke vanskeligt at fornemme episodeformatet i filmen, for den starter ud med at vise os en samling unge kadetter, der oplæres til kamp i en måske ikke så fjern fremtid på en fremmed planet. Lidt i trit med Paul Verhovens Starship Troopers (dog uden dennes ironiske distance og samfundssatiriske islæt) følger vi disse unge menneskers hverdag på militærakademiet Corbulo, hvor kæft, trit og retning er på menuen hver dag, hele tiden. Der saluteres med ordene ”Axios” - der betyder ”Værdig!” – for man skal konstant gøre sig værdig til anerkendelse, ved at vise hvor pligtopfyldende man er.

Filmens egentlige hovedperson er den unge mand Thomas, der naturligvis har svært ved at følge reglerne på akademiet og som derfor ofte må se sig slået i kamp eller ydmyget af sine overordnede. Det sker ofte fordi han ikke fulgte de ordrer der blev udstukket. Han har særdeles svært ved at indordne sig, fordi han står i skyggen af sin storebror som var en af de helt store forbilleder på akademiet. Thomas har dog en ven, som potentielt kan blive hans kæreste, pigen Chyla, som bor på værelset ved siden af og som godt kan forstå Thomas’ motiver.

Filmens første time går med at få etableret livet på dette akademi før det i filmens sidste halve time angribes voldsomt af The Covenant (de aliens som er modstanderne i Halo-universet). Nu bliver kadetterne nødt til at gribe til våben mod en overmagt der forekommer teknologisk overlegen, og som er hurtigere og stærkere end dem selv. Eksempelvis kan enkelte af disse aliens ligefrem gøre sig selv usynlige, hvilket giver dem en klar taktisk fordel. Heldigvis dukker selveste Master Chief (ham man som oftest spiller i Halo) op, for at hjælpe de nødstedte kadetter.

Filmens sidste tredjedel er nok tættest på det som rigtige Halo-fans havde forventet af en filmatisering. Her skifter filmen fokus fra den noget trivielle teenageproblematik til reel sci-fi action. Filmen skifter med et tone og blive dyster og voldsom, hvilket klæder den. Dermed ikke sagt, at fortællingen om Thomas’ kvababbelser på akademiet er ligegyldige, de kommer jo til at fungere som en glimrende kontrast til filmens sidste halvdel og så bliver vores hovedperson – med frygt for at afsløre for meget - jo tvunget ud i den kamp, han har været i tvivl om han ville være en del af.

Filmen ser, især hvis man tænker det som en række småfilm der blev lavet til nettet – ganske dyr ud. Her tænkes især på alle detaljerne (eksempelvis, krigsdigt der er mejslet i sten over de unge kadetters køjer, de forskellige våben, køretøjer og de fysiske rammer på akademiet) og de massive ødelæggelser der følger i kølvandet på angrebet fra The Covenant. Når det så er sagt kunne man godt ønske at der havde været flere rumvæsener med, selv om de fleste man kender fra spilserien er repræsenteret, er der for får af dem til at de virker som en reel invasionsstyrke.

Lige som filmen er ved at tage fart og komme godt op i omdrejninger, så er den faktisk forbi. Det er ikke fordi slutningen forekommer uforløst, men idet filmen kommer op i tempo virker det lidt antiklimatisk at den så stopper så forholdsvis brat. Det ville have klædt den med en bedre balance mellem action og drama.

Skuespillet er forventeligt en anelse stift og fortællingen byder ikke på de store overraskelser, men effekterne er som nævnt fine og holder man tillige af Halo-universet så er det jo en film man skal have fat i. Heldigvis har distributøren også sørget for at prissætte den ganske rimeligt, så man ikke føler at man har betalt for meget for et produkt, der ret beset kan findes i mindre bidder online. Hvad man tillige får for pengene er et ganske omfattende ekstramateriale hvor folkene bag filmen fortæller om dens tilblivelse og på BluRay er både lyd og billede helt i top. Det må vi så nøjes med, mens mange af os venter på en mere reel, storbudgets-filmatisering af Halo.


Forrige anmeldelse
« Maniac «
Næste anmeldelse
» The Hangover pt. III »


Filmanmeldelser