Terminator Genisys må siges at være et godt udgangspunkt for folk, som ikke har set en eneste Terminator-film til dato. Den er spækket med action, nostalgi, platte one-liners og okay skuespilpræstationer. Hvis du til gengæld har kendskab til filmserien, og bare blev nogenlunde underholdt af én af de forrige fire film, jamen så er Genisys altså den svageste af dem alle, selv værre end Rise of the Machines og den forhadte Terminator - Salvation (som undertegnede faktisk godt kunne lide).

De to første, The Terminator og Terminator 2: Judgment Day, er med tiden blevet klassikere inden for scifi-genren og kan med rette kaldes for nogle af de bedste film nogensinde, uanset hvilken genre vi snakker om. Treeren indeholdt elementer af fantastisk action og robot-på-robot slåskampe, en velspillet skurk og en historie, som ikke glemte sine rødder.

Salvation, som jeg anser for at være den værdigste efterfølger til Judgment Day, gjorde godt brug af Christian Bale i sin hovedrolle som John Connor – modstandsstyrkens frontmand – og heller ikke her glemte filmen den baggrundshistorie, vi havde set i de tre første film. Den kørte på nostalgien og det, vi vidste om Connor, men mindede os også om, hvem hele Terminator-universet drejer sig omkring og hvorfor han er så vigtig.

Nå, men alt det glemmer vi med Genisys.

Arnold er tilbage som T-800-robotten med en mission. Med sig har han Kyle Reese (Courtney), en loyal soldat i John Connors (Jason Clarke) hær mod Skynet og maskinerne. Han melder sig som frivillig til at blive sendt tilbage i tiden til 1984 for at frelse Sarah Connor, Johns mor, mod den første dræberrobot, som vi så i The Terminator. Da Kyle ankommer indser han, at noget ikke er helt som det skal være. Sarah (Emilia Clarke) er hårdere og mere kampklar, end han havde regnet med, og det skyldes, at en anden Terminator-robot blev sendt endnu længere tilbage i tiden for at finde Sarah, mens hun stadig var et barn, og oplære hende og beskytte hende, indtil den berygtede Dommedag ville ankomme.

Instruktør Alan Taylor virker til at være alt for godt bevidst om den opgave, der venter på ham, og visuelt set er han selvsikker i sine evner. Actionscenerne lader ikke vente på sig, nu hvor teknologien er så avanceret, at man kan skabe et helt univers, ja endda en hel film, ved hjælp af digitale effekter. Nogle af scenerne virkede til at være helt og aldeles computergenerede, som om filmen lige pludselig løb tør for penge. Det er filmens svaghed, men instruktørens styrke. Det ser flot ud, men falskt som én i helvede.

Filmens største fiasko ligger dog i manuskriptet, ikke i de visuelle effekter. Den spiller på vores kendskab og følelser for de originale film (visse scener fra The Terminator er rekonstrueret ned til den mindste detalje), og det gør os kun alt for opmærksom på det rod, som plottet roder sig selv ud i, med adskillelige twists og omskrivning af filmenes baggrundshistorier som gør Genisys unødvendig kompliceret og sjælløs. Kommentarer om vores samfunds afhængighed af mobile enheder bliver til hul snak, og selv filmens hovedplot med at omskrive den skæbne, som karaktererne er blevet budt, bliver nødt til at stille sig selv et vigtigt spørgsmål: hvorfor skulle vi dog bekymre os om, hvad der sker i filmens univers, hvis det, der lige er sket, kan blive slettet i den næste film?

Filmens medvirkende gør hvad de kan, for at virke interessante, men virker helt forkerte i forhold til de roller, de skal spille, og i forhold til de originale skuespillere. Især Emilia Clarke lider under af dette, uden at det er hendes skyld. Hun er bare ikke Linda Hamilton. Clarkes version af Sarah Connor er hverken den kriger eller frelsende engel, vi stødte på tidligere, tværtimod er hendes udgave af Sarah Connor fuld af sarkasme og kedelig humor mellem hende og sin Terminator.

Hovedfokusset er på Arnold, som fra tid til anden meddeler os, at han er gammel, men ikke forældet. Den udtalelse bliver dog hele tiden undermineret af filmens plot, fordi den aldrende skuespiller er blevet nedgraderet til en birolle, hvor han kommer med en komisk replik eller for at redde de andre af filmens karakterer. Han er ikke mere end et muskelbundt for ”de gode”. Selv J. K. Simmons, som ikke for længe siden vandt en Oscar, bliver brugt alt for lidt og har intet som helst med plottet at gøre overhovedet.

Terminator Genisys’ ambition overskygger enhver form for logik og dybde og fokuserer mere på at give filmserien en ny retning at følge. Dermed beviser den også, hvor lidt liv der er tilbage i denne serie. Når det kompliment, man kan give filmen, er, at den som en enkeltstående film godt kan være okay, er det tydeligt, at denne nye mission har fejlet noget så grusomt.