Det er igen blevet tid til at besøge Chester’s Mill, byen der i første sæson af Under The Dome blev afskåret fra omverdenen af en usynlig barriere, der synes at have sin helt egen vilje. Selv om enkelte af de ubesvarede spørgsmål fra første sæson afdækkes nu, så er der i sagens natur flere ubesvarede spørgsmål, der opstår undervejs, og som - idet serien når sit 13. og foreløbigt sidste afsnit - sørger for at holde os interesseret indtil 3. sæson, som allerede er sat i produktion.

Dermed ikke sagt, at man skal holde sig væk fra serien, for den er stadigvæk et skønt, letbenet sci-fi fix til de, der holder af den slags. Stephen King, hvis bog som bekendt lægger til grund for serien, har endda skrevet det første afsnit i 2. sæson, og har man øjnene med sig kan man ligefrem spotte forfatteren indtage en kop velfortjent kaffe i pilotepisoden. Serien er produceret af Steven Spielberg, og dette er garant for at effekterne (for det meste) holder, og at man føler sig hjemme i dette velkendte, amerikanske lillebymiljø, som pludselig og uforklarligt udsættes for en række prøvelser.

Kuplen er nemlig det science fiction-element, der gør, at forfatterne kan kaste deres figurer ud i den ene mere pressede situation efter den anden. Lidt ligesom forskere, der leger med myrer i en petriskål. Hvad mon der sker, hvis vi skruer voldsomt ned for varmen? Hvordan reagerer dyrene, hvis vi pludselig gør kuplen mindre? Hvad vil der ske, hvis deres forråd pludselig slipper op? Kort sagt så fungerer kuplen som en slags narrativt eksperiment, hvor nærmest alt kan lade sig gøre.

Dertil kommer, at ”myrene” i Chester’s Mill er meget forskellige og har hver deres bud på, hvorfor kuplen er dér, hvad meningen med den er og ikke mindst, om den har en form for bevidsthed eller ej. Er den der for at teste deres handlekraft, vil den ligefrem hjælpe indbyggerne, eller er den der som en slags straf? Er kuplen levende, eller er der andre, der kontrollerer den? Hvordan hænger det mystiske æg, som nogle mener er det, der giver kuplen sin kraft, sammen med den måde kuplen opfører sig på? Ja, spørgsmålene er mange, og de giver både seeren lyst til at se mere og sørger for, at figurerne i serien kan komme i en række konflikter med hinanden. For ret beset er der endnu ingen, der ved hvad kuplen er. Heller ikke efter sidste afsnit er rullet over skærmen.

På den måde sørger serien også for at holde sin seer interesseret, idet det sikkert er det fleste, der ser serien, som sikkert kan komme med deres egne hypoteser og teorier om, hvordan det hele hænger sammen. Forudsat at man naturligvis ikke har læst Kings bogforlæg. Dertil kommer, at 2. sæson også byder på en række uforudsete handlingstråde, som naturligvis ikke skal afsløres i dette forum. Det eneste, man kryptisk kan antyde hér, er, at der både introduceres karakterer og locations, som på mange måder udvider den ellers hermetisk lukkede verden, som vi blev præsenteret for i første sæson.

Dramaet er velfungerende, skuespillerne er stort set alle glimrende, og selv om det ikke er en serie, der kan være med til at gøre en klogere, så er de etiske og moralske valg, som figurerne bliver tvunget til at træffe undervejs, garanti for god underholdning.

Dertil kommer at det er evigt sjovt, at King har valgt at give seriens handlekraftige hovedperson, Dale Barbara, kælenavnet ”Barbie”. Selv om der nok er flere af Kapellets faste læsere, der vil mene at det er lidt for barnligt, så holder det, i undertegnedes optik aldrig op med at være sjovt, hver gang andre kalder på ham.

Anden sæson af Under the Dome er mindst lige så underholdende, hvis ikke mere, end den første. For selv om man kan anfægte, at det er lidt mærkeligt, at figurer som er dødelige fjender i forrige afsnit, bliver nødt til at arbejde sammen i det næste, så kan det jo nemt retfærdiggøres takket være kuplen. Den tvinger dem, der er fanget inde i den, til at arbejde sammen - også selv om de ikke kan døje hinanden. Det lyder måske søgt, men giver også manuskriptforfatterene rig mulighed for at lege med deres figurer og ikke mindst de omgivelser, som de befinder sig i.

Under the dome er hverken stor kunst eller det bedste bud på en amerikansk tv-serie for tiden, men det er til gengæld dejligt uforpligtende, fantasifuldt og konsekvent underholdende. Der er mange figurer og handlingstråde at holde styr på, men serien er meget klar i sin formidling, så alle i sidste ende kan være med. Leder man derfor efter en handlingsbåren science-fiction serie, så bør man bestemt tage en sviptur til Chester’s Mill. Fordelen er jo, at man helt modsat karaktererne i serien som seer nyder at være inde i kuplen med dem.