Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Under the dome (560 min.) Købsfilm / Fox-Paramount
Anmeldt 19/5 2014, 21:43 af Torben Rølmer Bille

Klaustrofobi i provinsen


Klaustrofobi i provinsen

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der er sikkert mange, der tror at Stephen King har hugget ideen til Under the Dome fra Simpsons – the movie, men i kapellets anmeldelse af bogen som tv-serien er baseret på, blev det slået fast, at historien startede som en novelle tilbage i startfirserne. De der dog ikke kender til dette faktum, vil sikkert se lighedspunkterne i plottet. For serien handler i al sin enkelthed om en by der, ligesom Springfield, bliver afskåret fra omverdenen ved at en stor, gennemsigtig kuppel pludselig skaber en uigennemtrængelig barriere mellem byboerne og deres omverden.

I Simpsons univers var det regeringen der havde bygget kuplen, men i Under the Dome er et af de store mysterier, hvor kuplen kommer fra og hvorfor det lige præcis er Chester’s Mill som bliver fanget under den enorme osteklokke? Disse spørgsmål bliver dog kun delvist bliver besvaret i denne første sæson, for mysteriet om kuplen udgør kun en af de mange fremdriftselementer i denne udmærkede science-fiction serie.

Som altid hos King, præsenteres modtageren for et meget broget og ganske omfattende figurgalleri som man skal holde styr på. Omvendt set bliver der jo nødt til at være en masse figurer, både så handlingen kan skride frem, dramaet opstå på grund af konflikter og forviklinger og - ikke mindst - så der undervejs kan blive tyndet ud i tropperne. For der dør folk i Chester’s Mill, ikke kun fordi de ramler ind i den usynlige kuppel idet den opstår, men også fordi der under byens ellers så hyggelige facade gemmer sig en masse grimme følelser og personlige konflikter.

Der er flere figurer som synes at være typisk Kingske i deres fremtoning – eksempelvis byens pastor og bedemand, der samtidig er involveret i noget yderst kriminelt, borgmesteren der udadtil virker som en flink fyr der vil borgerne det bedste men som i virkeligheden kun tænker på at redde sit eget skind, osv.

Seriens egentlige hovedperson er Dale ”Barbie” Barbara, en handlekraftig, ung mand, som vi indenfor seriens første minut ser begrave en af byens borgere. Selvfølgelig involveres ”Barbie” i et kompliceret forhold med den døde mands kone da kuplen først er en realitet og meget af dramaet mellem de to består selvsagt i at han (og seeren) godt er klar over hans gerninger.

Sideløbende følger vi en gruppe på fire unge mennesker, som synes at have en særlig forbindelse til den mystiske kuppel, men som også har ganske svært ved at enes. Den ene af de unge er den ærgerrige borgmesters søn, som i starten af serien beslutter sig for at kidnappe sin kæreste da hun vil gå fra ham, idet han er dødelig jaloux. Der er dog også en særdeles klog knægt blandt de fire, som takket være hans evner udi matematik og fysik forsøger at løse mange af kuplens gåder.

Under the Dome er en serie, der sammenlignet med amerikanske sværvægtere, som Fringe, Game of Thrones, Boardwalk Empire, House of Cards eller lignende, føles mere som en snack end som et reelt måltid, men selvom der sikkert er mange, der opfatter serien som tomme kalorier, er der intriger og hemmeligheder nok til at gøre tilskueren interesseret hele vejen igennem. Når det oven i købet er Steven Spielberg, der sammen med Stephen King producerer serien, er man også garanteret en serie, der ser lækker ud, som til trods for indholdet ikke virker og føles som en B-film. Som en parentetisk bemærkning er vores landsmand Niels Arden Oplev (Portland, Mænd som hader kvinder mm.) også medproducent på serien og har faktisk instrueret pilotepisoden.

Det korte og det lange er, at de ni timer som første sæson løber over skærmen eskalerer i tempo idet den skrider frem, især i den sidste tredjedel hvor de mystiske, overnaturlige elementer tiltager. Så idet den sidste scene fader til sort, har man øjeblikkeligt lyst til at se mere.

Under the Dome er ikke en serie, der kan fortsætte som en lang følgeton, dertil er der simpelthen for få indbyggere i Chester’s Mill (og man kan i øvrigt godt forundres over alle de folk, der ses trisse rundt i baggrunden, gå tur med hunden, slå græs eller ubesværet spille bold, når nu kuplen truer alle indbyggere med mangel på benzin, strøm, mad og andre basale livsnødvendigheder), men en enkelt sæson eller to er yderst velkommen og når disse rammer kapellets hvælvinger, skal undertegnede nok holde den ærede besøgende orienteret.


Forrige anmeldelse
« The Secret Life of Walter Mitty... «
Næste anmeldelse
» The Counselor »


Filmanmeldelser