Der var engang, da teenagegysere primært var synonym med slasherfilm, men i de senere år er der kommet et væld af horrorfilm, der i langt højere grad fokuserer på mere overnaturlige elementer så som hjemsøgte huse, dæmonbesættelser osv. Den nye film, med den ellers så lovende titel Demonic, er endnu en i rækken af disse, og uheldigvis er den ikke en særlig vellykket en af slagsen.

Det er ikke fordi, at Deres udsendte medarbejder er ved at blive træt af gysergenren, eller har et hårdnakket nostalgisk-romantisk forhold til gyserklassikere fra sluthalvfjerdserne og startfirserne (selv om dette muligvis også spiller lidt ind), at Demonic ikke synes at fungere optimalt. Det er simpelthen fordi filmen leverer en al for generisk, forudsigelig fortælling, der ud over et par velplacerede jumpscares, ikke har ret meget at byde på.

Plottet er som følger; politiet tilkaldes til et gammelt, forladt hus, da naboerne klager over støj. En tilforladelig betjent ankommer og finder en gruppe unge, døde mennesker i huset. Kun en af dem er stadig lidt i live, men husker intet af, hvad der er hændt. Heldigvis viser det sig, da teknikere ankommer, at de unge mennesker har medbragt en masse optageudstyr. Så måske kan deres beskadigede harddiske og rystede videooptagelser kaste lys over, hvad der monstro kan være hændt. Lyder det som noget, man har set før?

De unge mennesker er naturligvis en gruppe paranormale detektiver, som havde sat sig for at undersøge huset, hvor der for 25 år siden skete en lignende hændelse, hvor fem unge mennesker ligeledes mistede livet under meget mystiske omstændigheder. Filmens hovedpersoner består naturligvis af både han og hunkønsvæsener, så der kan blive skabt plads til lidt kæresteri og jalousi mellem dem, dog uden man (som i firserne) skal gøre sig forhåbninger om at se nøgenhed. Det handler i langt højere grad om, at der skal skabes nogle relationer mellem de utroligt overfladiske og ligegyldige karakterer.

Uden at afsløre kerneelementer i filmen, så viser det sig naturligvis, at de unge mennesker begynder at pirke til kræfter som de slet ikke kan styre, for inden de kan nå at stave til ”Pazuzu” er en variant af fanden selvfølgelig løs i det skumle nordamerikanske hus. Dette resulterer i en lang række found-footage lignende sekvenser, hvor skrigende teens opfører sig alt andet en rationelt på den ene side og henholdsvis politimandens opklaringsarbejde i huset og en kvindelig psykologs interview med den eneste overlevende fra den aktuelle massakre på den anden.

Filmen er delvist produceret og præsenteret af James Wan, der med The Conjuring og Insiduos har skabt sig et ganske positivt renomme blandt (nok især yngre) gyserfans, men denne strømlinede og meget lidt uhyggelige undskyldning for en gyserfilm burde han ikke have lagt navn til, for den overgås nok kun af hans egen rædselsfulde Insidious 2. Det kan godt være, at man ikke skal skælde James Wan ud for, at Demonic ikke er bedre, men det er trods alt hans navn, som filmselskabet forsøger at sælge filmen gennem.

De eneste lyspunkter i filmen er Frank Grillo, der spiller politimanden, og Monica Bello i rollen som psykologen. De gør begge deres arbejde fint og formår at bringe noget tiltrængt troværdighed til deres figurer, noget som de øvrige spillere ikke rigtigt magter. Personligt anbefaler jeg dog, at man opsøger The Purge: Anarchy, for at se en velfungerende, interessant og reelt spændende film med Hr. Grillo i hovedrollen.

Lad dig derfor ikke narre af den besnærende titel, eller det skummelt udseende hus på omslaget til BluRay’en, for Demonic er ikke en film, der indfrier de forhåbninger, man som horrorfan måske sidder med. Det er en ganske ligegyldig metervarefilm, der er lige så fattig på uhygge som den er fattig på en original historie. Stort det alt i filmen kan man se meget bedre og mere effektivt eksekveret andetsteds. Så gyserfan, jeg anbefaler at du skynder dig at finde kors og vievand frem og så maner Demonic tilbage til det mainstreamhelvede, som den er opstået fra.