Hvem havde set det komme? En danskproduceret western. Ja, vi har Præriens skrappe drenge (1970). Og dansk indiefilm har fået en vis opmærksomhed internationalt med kortfilmen Definitely Dead (2012). Men en seriøs og oprigtigt tænkt western fra dansk side er en ganske overraskende satsning. Kristian Levrings comeback-film The Salvation er intet mindre end en selvbevidst og velproduceret western med krudt og kugler nok til at få tankerne helt tilbage til de klassiske amerikanske western-dage. Filmen er netop udkommet som købefilm.

Strategien for at motivere seeren minder om David Mortins canadisk producerede Mad Ship (2013): en dansker er migreret til USA for at prøve lykken. I Mortins film er det et dansk-norsk par, hvor danskeren spilles af Nikolaj Lie Kaas. Levrings film tager udgangspunkt i danskeren Jon (spillet af Mads Mikkelsen), der efter en række år i staterne henter sin kone og sin søn på jernbanestationen. På vej til Jons nyetablerede hjem i ødemarken voldtages konen, og både hende og sønnen dræbes. Da Jon likviderer de to gerningsmænd er helvede løs. Den ene er den lokale bandes søn.

The Salvation er en western, der spiller på alle de kendetegn, som genren har – til overflod. Ligesom Levrings dogmefilm The King is Alive (2000) i sin tid var en metatragedie om tilblivelse og genformulering af en Shakespeare-tragedie, så er The Salvation en metawestern, der selvbevidst leger med genrens hypergenkendelige tegn. Allerede fra filmtitlens skrifttype på skærmen gøres det klart, at det her en genrefilm, der skæver tilbage. Men den springer elegant over spaghettiwesterens dekonstruktive træk og går tilbage til de helt klassiske amerikanske westerns, især fra John Ford.

Den klassiske western er blevet tolket som en Kristus-allegori. Det, der er blevet kaldt for en transfiguration. Altså en overført dannelse af en figur, der er baseret på Jesus-fortællingen. Denne tolkning kender Kristian Levring og manuskriptforfatter Anders Thomas Jensen tilsyneladende – den er da også ret udbredt omkring de amerikanske westerns, der på mange måder erstatter og supplerer den kristne grundfortælling: fortællingen om ’den store ener’, der kommer til et sted med problemer – og ændrer på sagerne med store konsekvenser for manden i centrum.

Titlen på filmen – The Salvation – sigter direkte efter denne mytologiske ramme omkring genren. ’Frelsen’ er det, som Jon i princippet skal levere for det lille bysamfund, men det betyder også, at han selv må lide. Han skal igennem ’passionen’, og den centrale scene, hvor han bundet til en pæl hænger til alles skue, er selvfølgelig filmens korsfæstelse. Han forrådes endda af den, han troede var hans hjælper. Der er naturligvis forskelle fra den bibelske fortælling, men der er så mange ligheder, at det ikke er et tilfælde.

Levrings film er en modig sag, der er søsat som et stort projekt, som i de danske biografer ikke fik den fortjente opmærksomhed. Det er en god fortælling om en trængt mands selvtægt og hævn i et samfund, der er indsunket i korruption. Den amerikanske oliebranche får endda også et hib undervejs på en måde, der antyder, at den amerikanske olieindustri, der i filmens samtid fik vind i sejlene, er skabt på et korrupt grundlag. Det er en elementær western af den type, som vi kun kunne håbe på i dag. Det fungerer i størstedelen ret godt.

Dens styrke er den ensporede eftersøgning efter en udgave af den helt klassiske western. Denne gang med et dansk islæt, der faktisk tager sit udgangspunkt i Den slesvigske krig i 1864. Det er en metafilm, der viser et stort og indgående genrekendskab. Filmens egentlige lavpunkt er Mikael Persbrandt i en rolle, hvor han skal forestille sig at være dansk – han spiller i denne film under et ellers ret højt gennemsnit. The Salvation er Kristian Levrings blot fjerde film på fjorten år, men en film, der får mig til at ønske, at han dog ville lave nogle flere.