Mythbusters har for længst bevist, at bliver man skudt på klods hold, så flyver ens krop – uanset håndvåben - ikke flere meter bagud. En ting er dog virkelighed, en helt anden er, hvad der ser virkeligt blæret ud på film. Og i den nye drengerøvs-actionfilm Shoot ’em Up er der rig mulighed for at opleve horder af sortklædte badguys blive revet gennem rummet, ned af trapper og gennem vægge som et direkte resultat af de skudsalver, som den knotne hovedperson, Mr. Smith, sender i deres retning.

Mr. Smith har også god grund til at være sur, for lige som han sidder der, får sig en gulerod og en kop kaffe, mens han venter på bussen, kommer en gravid kvinde løbende. En bil på hvinende dæk brager ind i en parkeret bil og en bister mand stiger ud. ”Hvad fanden glor du på, røvhul?”, spørger han Smith, trækker en gøb og sætter efter den unge dame. Man skulle være et meget stort svin, hvis man ikke reagerede på en sådan situation – og det er lige netop hvad Smith gør.

Under en hektisk fødsel/skudveksling mellem skurke og vor helt, dør den nybagte moder desværre og babyen, som takket være Smith har fået navlestrengen skudt over, er nu helt alene. Selv om Smith er en rå, arrig gut, har han også bag sin forstenede facade et hjerte; for han tager naturligvis den nyfødte med sig. Smith forsøger at efterlade baby på en legeplads, men indser hurtigt at skurkene stadig er ude på at slå spædbarnet ihjel. Næste skridt er straks at begive sig hen til den nærmeste kirke, som tilfældigvis er et ombygget bordel. Her ernærer den storbarmede Donna sig af at servere lunken brystmælk til infantilister. Smith tilbyder hende en del penge for at tage sig af den lille ny, men i første omgang takker hun nej.

Først da den skurkagtige sporhund Hertz (bemærk venligst det engelske ordspil) dukker op og torturerer Donna, vælger hun modvilligt at følges med Smith. Smith, Donna og baby skal nu ikke alene sørge for at overleve de mængder af bevæbnet personel som, Hertz pudser på dem, men også forsøge at finde årsagen til, at en gruppe toptrænede dræbere har sat sig for at myrde et uskyldigt spædbarn.

Shoot ’em Up er præcis det titlen lover. Her er der ingen socialrealistisk årsag til, at folk tyr til vold som i f.eks. den groft undervurderede Running Scared. Derimod virker det, som om Clive Owen får lov til at lave et mellemspil til sin rolle i Sin City, som den one-liner-leverende gunman, der ikke kun er mere rå end sushi, men som også skyder så præcist, at han kunne rive pikken af en myg med en uzi. Selv om Owen er god, er Paul Giamatti næsten endnu bedre som den psykotiske Hertz, der hele tiden ringes op på mobilen af sin hustru. Endelig er Monica Bellucci som altid laber, men magter ikke at levere en skuespilpræstation, der vil blive husket - men det er også ligegyldigt, for det er ikke det nuancerede skuespil, filmen sælger sig selv på. Det hele er derimod virkeligt fjollet, dumt, helt igennem utroværdigt, og så er det samtidig den mest underholdende actionfilm, man kan udsætte sig selv for i år.

Andetsteds på nettet (nærmere bestemt på AICN) var der nogle, der omtalte filmen som ”Crank, bare med et budget”, og det er ret præcist ramt. Filmen bliver på intet tidspunkt alvorlig, og den følger den meget traditionelle actionfilms opbygning med et twist. Det der adskiller filmen fra den mængde af andre skyd-på-alt-hvad-der-bevæger-sig actionfilm er, at skudduellerne er lavet med sådan en elegance, så opfindsomt konstrueret, så overdrevne og ikke mindst så hyppige, at man skal helt tilbage til John Woos Hard Boiled, for at opleve lignende gunplay. Der er skævet meget til mester Woo, men Shoot ’em Up bliver aldrig stilistisk plagierende, men finder sin helt egen stil ved at lægge sig meget tættere op af traditionel amerikansk actionmontage.

Shoot ’em Up tør desuden at være virkelig plat og fjollet. Man ser Mr. Smith dræbe folk med grønsager – men man skal se filmen selv, for at finde ud af, hvordan dette foregår. Selv om det efterfølgende måske er en spoiler, så bliver jeg nødt til at beskrive min absolutte ynglingsscene i filmen, der også godt karakteriserer den som helhed – nemlig sexscenen, der udvikler sig til en skudduel mellem Smith og et invaderende SWAT-team. Smith har besindelse nok til at ordne både skurkene og Donna samtidig, og da det hele er overstået siger han med et skælmsk blik; ”Talk about shooting your load!”. Så lamme one-liners har man ikke hørt siden Governatorens storhedstid. Det er simpelthen mageløs fjollet underholdning af fineste skuffe.

Kort sagt er Shoot ’em Up den perfekte film til en aften i biografen med gutterne, eller som reparation ovenpå lidt for mange genstande lørdag nat - men vær advaret - det er ikke en film, der vil falde i mange kvindelige tilskueres smag, på trods af at der er en rigtigt nuttet baby i en central rolle! Så lad pigen eller lillemor blive derhjemme, og tag på ferie fra dit rationelle sind med årets foreløbigt bedste bud på rendyrket action.