Film i Danmark indspilles i stigende grad uden statsstøtte. Nogle kalder det for indiefilm, mens andre slet og ret bare laver film uden at søge filminstituttet inden start. Ikke som en indbygget protest, men ifølge mange branchefolk ganske simpelt fordi det er nemmere. En af de metoder, der er i vækst i Danmark, er film gennem sponsorater. Flere regionale film har brugt denne metode, men det er efterhånden heller ikke uvæsentlige bidrag, der gives til større danske film fra private virksomheder. Et af de seneste og bredest distribuerede eksempler på det er Esben Tønnesens debutfilm Detektiverne, der netop er udkommet som købefilm.

Detektiverne er en ungdomsfilm om den idealistiske Mathilde, der gerne vil ”redde verden og hjælpe de svage”. Da hun udfordres af en nævenyttig skolelærer, fordi hun stiller kritiske spørgsmål til en gæsteunderviser fra politiet, indser hun, at det lokale politi ikke magter hverdagens små problemer. Derfor stifter hun sammen med tekniknørden Tobias og den kiksede karatefan Gustav et bureau under navnet Detektiverne. De vil kæmpe de svages sag, og de starter med Gustavs onkel, der har fået en dummebøde af en lokal gangster. Det bringer dem ud på gyngende grund og ind i et miljø, hvor de kriminelle bruger skrappe metoder, de ikke havde forudset.

Filmens opbygning skæver til mange af de kære actionfilm fra 80’er, og dens strukturelle opbygning og indbyggede comic reliefs er hentet direkte ud af film som Beverly Hills Cop (1984) og Lethal Weapon (1987). Kunne man forestille sig et forsøg på at fortælle disse historier om lokale gangsterbosser og narkosmugling fortalt i synsvinklen fra tre konfirmander, er det en ret dækkende beskrivelse af Detektiverne. Dertil skal selvfølgelig også tilsættes en vis grad af Enid Blytons De fem eller Astrid Lindgrens Kalle Blomqvist, fordi tricket er det samme som her: politiets inkompetence udstilles, og ind træder børnene som de kloge opklarere.

Det samlende produktionsselskab bag filmen er Thomas Steglers Wise Guy Productions. Selskabet er ofte regnet som et indieselskab på baggrund af deres gennembrud med Shaky Gonzálezs Nattens engel (1998). På papiret er det et selskab, der slår mange brød op, men der er langt imellem dem, der bliver bagt helt færdige. Selskabets seneste færdige film er således den helt fornuftige gyser Bag det stille ydre (2005), og deres hjemmeside er helt uopdateret. Detektiverne er faktisk ikke engang nævnt på en hjemmeside, der antyder et selskab, som mangler et ansigt udadtil. Indadtil har selskabet dog været engageret i mange spændende projekter, der desværre aldrig er blevet til noget.

Som ungdomsfilm gør Detektiverne det ganske godt. De tre unger, der spiller detektiverne, fungerer fint i hovedrollerne. De øvrige roller er besat af et overraskende væld af kendte ansigter i små og større roller. Den svenskfødte instruktør Esben Tønnesen er fra årgang 3 på den såkaldt alternative filmskole Super16, og har en række kortfilm bag sig. Fra Super16 har vi faktisk de seneste år set en fin udvikling af ungdomsfilm fra instruktører som Kaspar Munk og Charlotte Madsen – og nu også Esben Tønnesen. Forvent nu ikke med Detektiverne en film, der vil bryde filmæstetiske grænser ned, men filmen er et veludført stykke ungdomsfiktion – og en veloplagt hyldest til actiongenren.

Filmen er blevet til på baggrund af midler fra private danske virksomheder. Stofa som hovedsponsor er med denne film trådt ind på filmmarkedet, mens firmaer som Jewelnile, All 4 U og Carlsberg også har spyttet i kassen. Derfor skal vi også se en svagt motiveret Stofa-teleoperatør undervejs i filmen, men det gør egentlig ikke noget. Som vi har set det flere gange før med film som disse, er det SF Film, der træder til for dække distributionen. Afslutningsvis gik Det Danske Filminstitut dog ind med postproduktionsstøtte, så filmen ikke skulle lide postproduktionsdøden om end hovedandelen af filmens tilblivelse i dette tilfælde hviler på private midler – og det er i sig selv interessant.

Ydermere er indbygget små henvisninger til den danske indiefilmscene i kraft af ikke-eksisterende og ikke-færdiggjorte værker, hvor skuespilleren David Sakurai – der spiller Gustavs store idol i Detektiverne – medvirker i, eller som var søsat af Wise Guy. Fx filmen Blacked Out fra netop Thomas Steglers Wise Guy Productions, der kun nåede ud som en pitch trailer på nettet. Det er lidt samme pudsige selvreferensielle stil, som vi finder i Shaky González Det grå guld, hvor David Sakurais Ud af mørket, der kun figurerer i skjulte filmkredse, indgår som en filmforside. Det er en morsom leg med filmmiljøet, der giver små henvisninger til de indviede, der ved lidt om disse film.

Faktisk tegner Detektiverne lovende for udviklingen af dansk film gennem sponsorat. Indieinstruktøren Sohail A. Hassan skrev et speciale om det allerede inden årtusindeskiftet, men noget kunne tyde på, at denne type film efterhånden – og efter næsten to årtier – er ved at bryde igennem. At film bliver til gennem en sammensat økonomi og af og til med filminstituttets økonomiske velsignelse er kun en udvikling af danske filmmiljøer, vi bør velkomme. Meget tyder på, at vi her kan præsenteres for alternativer til det etablerede. Jeg har i hvert fald svært ved at komme på lignende actionfilm som Detektiverne, der er fortalt med og for de helt unge teenagere.